lørdag den 9. december 2017

Julegaven til den rabiate ekstremfeminist og hendes sindssyge søstre

Her kan den utøjlelige ekstremfeminist finde julegaven til sig selv eller til veninden, der spiser små stykker mand til morgenmad, eller til datteren, der også er ved at udvikle sig i en kedelig ekstremistisk retning, som du gerne vil støtte.

Alle T-shirts egner sig formidabelt til allehånde bagvaskelses- og stalkingdiscipliner samt den lejlighedsvise BLODRUS og koster 300 kr pr. stk. inklusiv moms og forsendelse. Bare rolig: Overskuddet går til et godt formål.


1. Klassikeren, den Behagelige Nasty i såkaldt oversize drengefacon, fås i s, m, l og xl samt i bleg grå til lidt kedelige typer:




2. Den sexede, Übercool Nasty ser knaldgodt ud under din sorte jakke –– om vinteren. Fås i s, m, l, xl, xxl og 3xl.






3. Er du mod al forventning forsynet med en veldresseret mand, som du godt kan lide, så giv ham Bad Hombren her, så I kan se lidt unisex-agtige ud og tiltrække alle de klæbrige blikke, I altid har drømt om. Fås i sædvanlige størrelser plus XXL, 3XL, 4XL og 5XL:




4. Vælger du i stedet Mediernes møgkælling-versionen i Cat-Design, støtter du samtidig dit eget behov for at være ufattelig lækker.




5. Så er der selvfølgelig the Festival Nasty til familiens teenager, der helst ikke skulle have noget #metoo med hjem fra festivalerne:






Angiv nummer, str og evt. farve plus navn og adresse på denne mail. 

Ups! Må ikke glemme den udødelige Farmand-T-shirt –– suveræn til første møde med det biologiske afkom, hvis eksistens du har opstøvet på Facebook eller ved hjælp af den russiske app, stalkerens bedste ven:




Okay, det var bare verdens værste joke. Farmand-T-shirten er IKKE på lager.

mandag den 4. december 2017

Foreningen Fars faktaresistente plade er gået i hak

Så er der igen fuldt knald på Foreningens orwellske propagandamaskine på alle webflader. Heldigvis er propagandaen blevet så grov og så skinger, at den egentlig bare burde overlades til at æde sig selv. 

Ikke mindst den tonedøve gentagelse af alt det kendte  –– og i bund og grund udemokratiske –– ordskvalder, her fx i slutningen af seneste svada til folketinget:


Foreningen, dvs. Jesper Lohse, er tilsyneladende så faktaresistent og så upåvirket af alle instansers afvisning af hans klager, at han simpelthen –– som altid –– bare siger det samme igen og igen og igen. Øvrige kommentarer herfra ville være gentagelser, så der henvises til tidligere blogindlæg samt til blogger og journalist Chris Albans seneste:



Tilbage er der kun at notere sig, at den stort anlagte jubi-performance på Christiansborg floppede fælt:

• Bortset fra Pernille Bendixen, som på grund af sin værtsrolle ikke kunne trække sig, trak de annoncerede politikere sig fra festen.
• Harvard T.H. Chan School, som skulle validere  foreningens helt uvidenskabelige Survey Monkey-undersøgelser, viste sig at være en ganske ung Ph.D.-studerende, der på ingen måde repræsenterede Harvard Chan.
• Ikke et eneste medie dækkede den højtbelagte event, og salen var ifølge tre tilstedeværende kun halvt fuld.


Foreningen Fars 40-årsjubilæum, første kapitel: ordstyreren
Foreningen Fars 40-årsjubilæum, andet kapitel: det demokratiske underskud
 

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, tredje kapitel: SurveyMonkey

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, fjerde kapitel: Find Holger 

En af disse tilstedeværende har lagt denne video op. De første 5 minutter er ganske underholdende, thi her fortælles, hvordan stadig flere udenlandske forskere får adgang til foreningens “gode data”. 

Velbekomme!

lørdag den 2. december 2017

Amalie Szigethys historie er helt sædvanlig og understøtter Grevios kritik

I går ramte Amalie Szigethys historie aviserne, en alt for sædvanlig historie om en voldelig misbrugende mand med patologiske kendetegn, der får statens hjælp til at torpedere mor og barns liv med et faux-ønske om samvær, der alene handler om at få og bibeholde kontrollen med morens liv under dække af barnets bedste.

Jeg risikerer fængsel

Måtte Amalies historie blive bredt kendt, ikke som Amalies historie, men som kendisillustrationen på de faktiske forhold i skilsmisseindustrien i en mere læse-let version end Europarådet, Grevios,  seneste bandbulle over Danmarks skilsmissepraksis.

Problemerne med Grevios rapport er skitseret i dagens matriarkatsklumme, Danske kvinder og børn er slet ikke godt nok beskyttet mod voldelige mænd.

Amalies beskyldninger mod barnets far modtager denne selvfølgelig ikke stiltiende, men tager til genmæle i Ekstra Bladet, Amalie lyver og jeg har meldt hende til politiet.

I forbindelse med denne blogs katalogisering af den Flæbende Far, hvor der her hersker tvivl om, hvorvidt disse lyver eller laver deres egen virkelighed, er Amalie slet ikke i tvivl:

“Han tror selv på de ting, han siger. Han er fantast. Det er en af de ting, han fejler, siger Amalie Szigethy,” til Ekstra Bladet.

tirsdag den 28. november 2017

Far i fælden igen

Så er endnu en far gået ud i fuld Facebook-offentlighed på sin pivåbne profil samt med læserbrev og informationer til alle medier og politikere. Også denne gang er der er tale om en særdeles forvrænget fremstilling, der står i skærende kontrast til de forhold, som hans ekskone beskriver andetsteds på denne blog, men anonymt.

Som i alle tidligere “Flæbende Far“-sager er der grund til at undre sig over denne særlige fartype. Denne undren samler sig om spørgsmålet: Lyver han ganske enkelt, eller har han lavet sin egen virkelighed? 

Christian Hornhof
"Martin V" 
Jesper Simonsen
Morderen J.J. 
Jan Nielsen 
Hasse Jensen & Martin 1


Denne blog samler på disse historier alene for at dokumentere et udbredt patologisk problem hos et segment af fædre, der uden at se sig tilbage fortæller løs, oftest som her under eget navn –– her til overflod med nævnelse af den formastelige ekskones fornavn –– uden tanke for, hvordan dette i fremtiden vil påvirke børnene. 

I dette tilfælde sker det øjensynlig også uden tanke for, at uberettiget videregivelse af private oplysninger, herunder interne familieforhold og private stridigheder, er omfattet af Straffelovens § 264 d. Ved hjælp af en helt enkel Google-søgning tog det under 5 minutter at finde frem til vedkommendes ekskones fulde navn.

Farens fremstilling er nedenfor gengivet i hele sin kvalmende, patos- og gentagelsesfyldte helhed. Her skildres denne ekskone som psykisk syg, løgnagtig, besidderisk og så stærkt manipulerende, at en hel børneindustri danser efter hendes pibe,  mens han, den egentlige uskyld, sidder misforstået tilbage med alle sine grandiose selvforestillinger. 

Historierne fra denne fædretype er vigtige at anholde, ikke mindst fordi de er medvirkende til den vedvarende udbredelse af allerede cementerede og skadelige skilsmisse- og mødremyter, som altid bevidnet af en læsersympati, som er total, og som hver gang udviser en beredvillighed til kritikløst at tro den ensidige fremstilling. 

Værst er kvinders instinktive mistro til kvinder:


   
Bare rolig: Fædrene klør faktisk på alle de løgne, de overhovedet kan komme i tanker om, og de gør det i fuld offentlighed.

Men værsgo til dem, der gider læse hele denne faderfremstilling, her gengivet ord til andet som skrevet på Facebook –– halvanden gang længere end et longread som Politikens kronik:


Det er altid skønt at kunne gå hjem fra arbejde og have reddet nogen. Det skal jeg som erfaren læge være den første til at berette om. Det er særligt fantastisk når, man har reddet små børn og kvinder. Det giver en fantastisk glæde og mening. Tja måske er det lidt afhængighedsskabende.
 

Det går bare rigtig skidt, når man er så optaget af den følelse, at man man opfinder voldelige mænd, som man så kan redde kvinder og børn fra. Jeg er falskt, uden grundlag blevet gjort til en sådan voldelig mand, som man kan glæde sig over at redde børn og kvinder fra. Mine børns mor er blevet gjort til et angst menneske, der skal reddes fra mig.
Der er ingen forskel, på den behandling jeg får, og den måde hvorpå man under inkvisitionen dømte uskyldige som trolde, hekse og vantro til bålet og samtidig indprentede, i dem omkring bålene (i dette tilfælde mor og børn) at hekse, trolde og vantro var virkelige. Man skabte dengang og nu angst i disse omkringstående. Metoden er den samme idag. Socialrådgiveren i kommunen ved med sig selv, at den tiltalte (jeg) er skyldig og tolker alle undersøgelser således. Man udbeder sig undersøgelser, men afventer ikke svarene på dem før man handler på, at de nok kommer ud, med det forventede resultat om den ”skyldige” far. Dette får i fredags den 24. november en socialrådgiver i Ålborg kommune til at træde ud over sine kompetencer uden ordentlig baggrund og eskalere problemstillingerne i en skilsmisse, således at mor med magt tilbageholder tre børn; en lille søster og to brødre på hhv. 3½, 5 og 7 år fra samvær med en uskyldig far, som har retten til samværet. Et samvær der er fastsat af statsforvaltningen. Til magtanvendelsen beder mor endda om hjælp af børnenes skole og børnehave, som giver hjælpen til mor, og dermed har valgt side i, hvad der nu er en konflikt med magtanvendelse. Skole og børnehave er således ikke længere et neutralt sted for børnene at være.
Hvad skete der.
Jeg henter i fredags, sammen med en god ven fredeligt mine to mindste: min lille pige på 3½ og min mellemste søn på 5 år. Jeg henter dem som jeg plejer om fredagen i henhold til samværsordning fastsat af statsforvaltningen. Børnene er som altid glade over at se mig, men har til min forundring været i tvivl, om jeg kom, som jeg ellers lovede dem 12 dage tidligere på vores sidste samvær, og som jeg altid gør. (Det viser sig at mor havde sagt til dem at jeg ikke kom som lovet). Børnehavens leder som jeg i 1½ uge havde forsøgt at få en samtale med, hvilket han havde afvist ville mod sædvane pludselig snakke. Jeg afviste dette, da vi skulle hen og hente storebror og hjem og holde hans 7 års fødselsdag, som lovet 12 dage tidligere.
Vi kører så hen og henter storebror i skolen. Det er det store frikvarter og Johannes er ude i skoleskoven, som han plejer. Vi skynder os hen til bilen, men før vi når bilen, møder vi min ven, som Johannes er glad for at se. Han har meget dårlige nyheder. Han fortæller at mor er kommet og har taget de to mindre børn vi allerede havde hentet. Hun rev dem ud af bilen uden forklaring til dem eller ham og er forsvundet med dem. Min ven kunne intet gøre, fortæller han. Vi går alle hen til bilen. Der står mor sammen med tre voksne fra skolen, mine to andre børn ér borte. Jeg er forfærdet. De omkranser mig og bilen, så jeg ikke kan komme ind i den med min fødselar. Jeg råber, at de voksne fra skolen skal ringe til politiet, men det nægter de. Jeg er bestyrtet over at jeg mangler mine to mindste børn som sad i bilen. Jeg tager min dejlige 7 årige fødselar i favnen og presser mig ind i bilen med min søn i favnen, hvor hans store NINJAGO LEGOborgsfødselsdagsgave, som han har ønsket sig ligger og venter på ham. Der sidder vi så igen i bilen, hvor vi sammen har kørt så mange timer til og fra samvær 2½ time hver vej hver gang. Det var gode timer, hvor vi sad tæt og snakkede. Der ligger også stadig to andre gaver til de to mindste i bilen, som jeg ikke nåede at give dem, før de mindste børn blev taget væk fra mig. En pædagog forsøger så at hive min 7 årige dreng ud af den anden sidedør i bilen. Mor forsøger at hive ham hen over mig og ud i min side af bilen. Foran sidder min ven, som skulle køre og som havde mistet mine to mindre børn. Pædagogen og mor forhindrer os i at lukke bildørene. De andre står, så vi ikke kan køre ud uden at køre dem ned. Vi er håbløst fanget inde i den velkendte bil. Johannes Græder. Hans øjne er rødsprængte, han kan ikke sige noget. Vi er lammet sammen. Mor gentager hvad hun har sagt til min dreng til mig. Du er syg i hovedet. Mor råber, der er en kidnapning i gang (på min (fars) af statforvaltningen fastsatte samværsdag). De voksne er alle fast besluttet på, at jeg ikke får min søn med hjem. Jeg opgiver at hente ham. Straks vil de tage den grædende store dejlige dreng ud af min favn, men jeg knuger ham ind til mig. Min gode ven siger ”vent”! til de voksne. Så lukker verden sig om min søn og mig og vi glemmer alle andre. Han kigger i mine øjne og jeg kikker i hans grædende rødsprænge øjne. Mor maser sin telefon ind i mellem os for videretransmittere, hvad jeg siger. Jeg knuger min søn til mig og ved, at jeg snart må slippe. Så siger jeg det jeg altid siger, når vi skilles, Jeg elsker dig for evigt, jeg elsker dig af hele mit hjerte. Jeg gentager det til han falder til ro og græder mindre. Pædagogen hiver i hans arm. Da han falder til ro, giver jeg ham hans gave og giver de to gaver, til de mindste til de voksne og lader pædagogen, som hele tiden holder i ham tage ham. De voksne vil ikke tage gaverne med, men jeg insisterer. Mit hjerte hamrer. Det er fjerde gang jeg ikke har kunnet få børnene, men første gang mor har anvendt magt. Jeg savner dem allerede. Min hjerne kværner, min ven tilbyder at køre, men jeg er nødt til at føre bilen. Jeg er nød til at mærke bilen og se vejen. Jeg kan ikke holde ud at se på de tomme barnestole. Vi skulle have været hjem og holde fødselsdagsfest. Vi skulle have haft familie behandling. Jeg skal aflyse det, jeg skal køre bilen, jeg skal… Jeg græder, tårerne….. Jeg lader min ven køre. På vejen hjem ringer politiet. Vil du lade dig afhøre af os spørger de? Ja svarer jeg. Jeg havde bedt personalet i skolen om at ringe til jer, men det ville de ikke. Hvordan er I kommet ind i billedet? Skolen har ringet til os! ”De sagde det var voldsomt”. Vi har først været henne og tale med børnenes mor og vil nu gerne høre din side af historien….
Vil nogen se til, at alle udsagn i denne sag granskes. At alle anklager, som ikke kan valideres afvises. Vil nogen give mine børn og mig en ordentlig rettergang i stedet for forsøgsbehandling. Er der en advokat der vil støtte og føre min sag? Vil politikerne give, at offentligheden, som er mine børns og mit eneste værn i dette overgreb mod os, adgang til de kommende møder i retten og Landsretten. Det er jeg blevet nægtet frem til nu.

Baggrund
Mor anvender egne problemer i hendes samspil med vores tre dejlige børn, afvisning af samarbejde og konflikt til at ophæve børnenes samvær med mig, far, og indskrænke min forældremyndighed. Hun anvender at påvirke og udtale sig gennem privatpraktiserende læger, pædagoger, socialrådgivere og selvbetalte psykologer. Disse underbygger altid mors angst og forstærker den, så mor bliver mere angst. Mor bruger meget tid på at tale med og skrive med kvinder, der har været udsat for vold og skade af mænd. Hun spejler sig i deres oplevelser.
Vores sag indeholder tusindvis af akter og koster alle tusindvis af kroner og megen tid.
Sagen kort:
Efteråret 2015. Vores mindste pige er 1½ år gammel. Mor skal til at starte arbejde efter 1½ års barsel. Det har hun ikke lyst til. Hun er ikke screenet for fødselsdepression. Vi bliver skilt med velfungerende frivillige aftaler om at være hinandens barnepiger (bilag 46), bodeling, bopæl, samvær og børnebidrag og forældremyndighed.
Jeg ansøger statsforvaltningen om ændring af samvær fra en 4/10 til en 7/7 ordning. Samværsordningen udvides så i statsforvaltningen fra 4/10 til 5/9. Mor ønsker så alt samvær med mig ophævet og tager derfor på krisecenter og anklager mig for fysisk og psykisk vold. Siden da har hun spejlet sig i kvinder fra krisecentre. Hun er angst for at jeg skal skade vores børn. Volden og skaden påstår mor har pågået under hele ægteskabet og under den frivillige samværsordning. Anklagen om vold og skade bringes også via egen læge og egen psykolog, som hun går til samme dag for at få udtalelser fra dem. Udtalelserne beskriver mors anklager. Anklagen er ubegrundet, udokumenteret og forkert. Anklagen om vold bekræftes ikke af krisecentret, som sender mor hjem tre gange. Under den påståede vold tog mor en hf. eksamen og læste til Organist, hvilket ikke vidner om problemer i hjemmet. Under den påståede vold trivedes børnene, også ifølge udtalelser fint, hvilket afkræfter anklagen om vold fuldstændigt.
Mors tur på krisecenter skulle af hende bruges til at underbygge, at jeg var voldelig, så hun kunne få børnene. Det lykkes ikke, til gengæld har hun lige siden, hun var sammen med kvinder fra krisecenteret set sig selv, som værende lige som de voldsramte, hun mødte på krisecenteret. Hun er ikke voldsramt, men opfatter sig sådan. Dem hun møder i kommunen underbygger hendes angst og forstærker den. Hendes angst påvirker børnene, når hun er sammen med dem, men den falder af igen, når de er sammen med mig, så lyser de straks op. Jeg taler altid pænt om mor.
Mit samvær med børnene er meget omfattende sammenlignet med de falske anklager, der er rejst imod mig. Samværet med mig er flere gange velundersøgt og vist at gavne børnene. Udtalelser fra institutioner om børnene er bedst i perioder, hvor de har samvær med far. Særligt er udtalelserne om børnene gode i starten af skilsmissen, hvor de ifølge mor har levet sammen med en voldelig, skadelig far i 5 år. Hvilket er forkert. Efter pauser eller begrænsningerne i samværet med mig er udtalelserne fra institutioner om børnene mindre gode. I forbindelse med samværspause mellem min store søn og mig, måtte min store søn gå et skoleår om. Før samværspausen var der fine udtalelser om ham.
Jeg, far er meget ressourcestærk, fysisk og psykisk rask, intellektuelt på højt niveau og med stort overskud. Jeg, far har et meget solidt netværk, og en sund opvækst, ungdom og voksenliv.
Jeg har på et år skaffet mig nyt arbejde og ny bolig med plads til børnene tæt på børnene, således at deleordning er realistisk mht. afstand. Jeg har tilbagevist alle beskyldninger mod mig. Jeg står alene med al den gæld, som mor og jeg har stiftet i vores ægteskab svt. ca. 4,3 million. Jeg har betalt over 200.000 i børnebidrag på to år og betaler fortsat frivilligt hver måned over 7.500 kr. i børnebidrag til mor.
Når børnene er hos mig, far, hygger vi os i deres store barndomshjem, som er en lille gård. Vi har alle egne værelser og masser af fællesplads, legetøj, heste, køer, katte, hund, traktor, ATV og masser af udhuse og marker. Børnene er trygge og glade hos mig. Vi passer dyrene, besøger naboerne, er sammen med farmor, flyver med drager, tager i LEGO-land, svømmehal og til stranden og i fiskeriets hus og fanger fisk. Vi rider på deres pony, går på line, kravler i træer, laver bål, laver mad, dessert og smører madpakker. Vi bygger LEGO og spiller spil og øver skolefag. Der er ikke problemer i samværet med mig. Børnenes reaktioner kan og skal fuldt ud forklares ved, at de flere gange er blevet frataget en fuldstændig velfungerende far, som de elsker, og som elsker dem. En far, som de fejlagtigt bliver fortalt, er dårlig, og farlig på trods af at, de selv ved og kan mærke det modsatte. Jeg er en fantastisk far som prioriterer børnene og er nærværende sammen med dem. De er også frataget deres farmor, som de elsker og er meget sammen med når de ikke holdes væk. Farmor er af mor blevet forbudt at deltage i bedsteforældredage i børnehaven.
Mor, Sara har gentagne gange gjort det klart at hun ønsker al bopæl, al forældremyndighed og al fast samvær. Hun ønsker at eliminere samværet med far eller gøre det observeret og under hendes betingelser.
Midlet er konflikt , manglende samarbejde og falske beskyldninger oftest viderebragt via behandlere.
Kommune, institution, skole, Statsforvaltning og Retten spilles ud imod hinanden således at mors og børnenes behandling og behandlingspapirer fra kommunen i Statsforvaltningen og retten udnyttes til at begrænse fars samvær og myndighed. Begrænsningerne i samværet og myndigheden anvendes i kommunen, skole og institution til at understrege at far er traumatiserende, voldelig og farlig. Hvilket er forkert. Det er falske beskyldninger.
Jeg, far ønsker ligelig fordeling af samvær og forældremyndighed, samarbejde, fred og trivsel for børnene. Såfremt en ligelig deleordning ikke kan realiseres har jeg ressourcer, lyst og overskud til at have børnene alene/mest. Jeg kan og vil samarbejde med mor om samvær og familieterapi.
Alle undersøgelser af interaktion mellem børn og forældre er udført under skæv fordeling af samvær i mors favør. At, der ikke er en deleordning medens undersøgelserne pågår, skyldes mors falske anklager mod mig og tilbageholdelse af børnene fra samvær med far på trods af aftaler herom. Mor har nu fire gange tilbageholdt børnene fra aftalt/fastsat samvær. Jeg har nu børnene tre døgn hver anden weekend og hver anden hele ferie. Alle, også professionelle som har set far og børn sammen udtaler sig positivt om far. I oktober 2016 flytter mor 2 ½ times kørsel væk med børnene til Ålborg kommune. Ålborg kommune bemærker den 6. januar 2017 at: mor er velorienteret i det kommunale system, velformuleret, kalkulerende. De skriver, citat: >>Hun virker til at forsøge at skabe en alliance med Familiegruppe Nord<< (bilag 44).
Frivilligt, men efter krav fra mor modtager jeg familiebehandling i 1½ time om måneden. Det gør jeg med det formål at dæmpe mors angst for børnenes samvær med mig. Der er bestilt en udtalelse vedrørende denne behandling, som er på vej til Ålborg kommune. Jeg nyder det iværksatte samarbejdet med familiebehandlerne.
Efter ønske og pres fra sig selv (bilag 42) modtager mor nu behandling på Ålborg kommunes institution Bisgården, hvor jeg trods anmodning ikke må medvirke. Hun benytter arbejdet der til at ophæve børnenes samvær med mig. Mor har oplyst mig, at det er en institution til behandling af kvinder og børn med voldelige mænd og fædre. Hun og børnene er tilknyttet en ung psykolog og pædagog. Behandlerne har kun set mor og børn sammen, aldrig mig. Bisgårdens udtalelser og arbejde gøres udelukkende i lyset af mors udtalelser. Arbejdet viser store problemer hos børnene når de er hos mor. På samme dato 25/9 fremsender en pædagog fra Bisgården tre underretninger til Ålborg kommune, som mor og hendes egen private psykolog anvender til at ansøge om øjeblikkeligt ophør af al fast samvær via sin nye kommune (Ålborg), via ankestyrelsen og i statsforvaltningen. Det lykkes ikke at få samværet ophævet, men sagen genoptages i statsforvaltningen og der opstartes nye undersøgelser. Det lykkes mig efter mange datoforslag, at få et møde i stand med kommunen om deres indsats og om udtalelserne. Mødet skal holdes nu om to dage på tirsdag den 28. november.
Mor og hendes betalte coach og psykolog vejleder den 31. oktober kommunes socialrådgiver i hvordan udtalelser skal skrives, for at få statsforvaltningen til at ophæve samværet øjeblikkeligt. De vejleder kommunen I at udtalelserne fra kommunen til statsforvaltningen skal, citat >> friholder dig (mor) for ansvar for børnenes reaktioner<< (bilag 47). Den 17. november beder kommunen så statsforvaltningen om at ophæve børnenes samvær med far. Det gør statsforvaltningen ikke. I onsdags den 22. november prøver man så igen med nye underretninger. Samme pædagog fra Bisgården sender så tre nye underretninger, der denne gang i ordlyden friholder mor for ansvar. Indholdet er ellers uændret men sværhedsgraden er skruet op. For den opmærksomme læser fremgår det dog, at børnene lider hos mor, men at dette bliver mindre slemt lige før de skal tilbage til mig. For den opmærksomme læser, er det altså klart, at far har en god indvirkning, og at børnene er bedre når de ved, at de snart skal se far igen.
Sådan opfatter kommunens socialrådgiver det ikke. Hun ved jo på forhånd at problemet er far.
Pågældende, af mor vejledte, socialrådgiver foreslår så i torsdags, kun 20 timer før planlagt fast samvær med mig, at vi øjeblikkeligt og fremover ”frivilligt” nedsætter det fastsatte samvær med mig fra tre døgn til tre timer under observation. For som hun skriver, citat: >> for at se, om det kan nedbringe reaktionerne hos børnene<<. Det er altså et forsøg. Hendes forslag kommer fire dage før planlagt møde med mig, hvor vi kunne have talt om det i ro og mag. Socialrådgiveren nægter igen at mødes med mig tidligere end det.
Socialrådgiveren ringer begejstret og engageret til mig og fortæller om sin plan, som jeg ”frivilligt” skal tilslutte mig, ellers vil hun foreslå samværet ophævet, trods statsforfatningens udtalelse. Socialrådgiverens plan tager ikke hensyn til, at der under samværet denne weekend er planlagt fødselsdag for den ældste dreng (festen foreslås afkortet) og tager ikke hensyn til, at det afbryder den planlagte familiebehandling hos mig, som skal undersøge mig og berolige mor. Socialrådgiveren er fuldstændig upåvirket af, at hendes forslag er forkert, påvirker retssagen og at børn har brug for deres far, som ikke er voldelig og som gavner dem.
De i underretningerne fra Bisgården beskrevne problemer hos børnene forekommer ikke hos far, men hos mor og i samværet med hende. Problemerne skyldes ikke forhold hos far eller samværet med far. Børnene reagerer voldsomt hos mor. Deres reaktioner er voldsomst lige, når de har været hos mig (ligesom andre skilsmissebørn), men mindre på dagen, hvor de ved at de igen skal se far. Børnene er kede af at skulle væk fra far. Der er intet holdepunkt for, at børnenes reaktion skulle skyldes mig eller forhold hos mig. Der er udbedt en udtalelse fra familiebehandlingen i Herning hos far om børnenes tid hos far, som er på vej ind, men man har ikke (trods opfordring) villet afvente resultatet heraf. Der er ingen holdepunkter for, at denne udtalelse skulle vise andet, end at børnene har det godt hos far.

Mor søger al børnenes samvær med far suspenderet under en nu pågående retssag om bopæl og forældremyndighed (bilag 43 og 45). Udfaldet af denne retssag vil blive påvirket betragteligt i mors favør såfremt samværet fastsættes som andet end en 7/7 deleordning.
Betragtning:
Det er almindelig kendt at det er særdeles svært for en far at bevise, at han ikke er psykisk og fysik voldelig i det nuværende danske system. Statsforvaltningen skriver at en 7/7 ordning ”forudsætter en højere grad af samarbejde og kommunikation”.
Den betragtning, der er lagt fra statsforvaltningens side, er at det er konflikt og samarbejdsproblemer, der forhindrer en deleordning. Det er ikke forhold hos far. Jeg, far er flere gange bevist at være en god far, som gavner mine børn.
Jeg er villig til at samarbejde på alle områder og søger dette aktivt. Jeg rummer og neddrosler alle konflikter. Konfliktniveauet og samarbejdsproblemer er ensidigt opretholdt af mor med begrænsning af samværet med mig til følge. Konflikten og mors frygt katalyseres og opskaleres af kommunen.
Hvis jeg havde været en slave i Amerikas sydstater under slavetiden der, og havde fået børn med plantageegerens datter, ville mine chancer der for at se mine børn være de samme, som de er i dagens Danmark. I dag er jeg som en velfungerende far den underlegne.

far under falsk anklage

torsdag den 23. november 2017

GREVIO er enig med EU-Parlamentet og FN's Kvindekomité: Staten beskytter ikke kvinder og børn mod vold

GREVIO er den ekspertenhed, der overvåger overholdelsen af Istanbul-Konventionen, som Danmark tiltrådte i 2014. Dette er første gang, at den internationale overvågningsenhed har fremsat sin kritik i en officiel rapport, som er tilgængelig her

GREVIO roser den danske regering for de tiltag, der er gjort for at forbedre forholdene for voldtægtsofre, men forholder sig, i lighed med tidligere rapporter fra EU-Parlamentet og FN, stærkt kritisk over for Statsforvaltningen.

I spørgsmålet om vold i hjemmet kritiserer GREVIO Statsforvaltningen for ikke at udføre adækvate risikovurderinger, før der træffes beslutninger om delt forældremyndighed. 

GREVIO har konstateret stalking og gentagen vold begået af tidligere mandlig partner som et resultat af delt forældremyndighed og samvær og tillige, at børn beviseligt sendes tilbage til voldelige fædre med mere vold til følge –– vold som kunne være undgået.

Statsforvaltningen giver for ofte fædre udstrakt samvær, og børn tilbringer op til syv dage –– inklusiv overnatninger –– hos fædre, hvis vold og voldelige tendenser Statsforvaltningen er vidende om.

GREVIO blev under opholdet i Danmark i maj oplyst om voldsofre, der blev straffet –– indimellem fængslet –– fordi de nægtede at efterkomme samvær, som de frygtede udsatte både dem og deres børn for risiko.

Forældremyndighed og samvær, der udgør en sikkerhedsrisiko for ofre for vold i hjemmet, overtræder Istanbul-konventionens artikel 31. Denne artikel kræver, at alle tiltag sættes i værk for at sikre, at forældremyndighed og samvær ikke er til fare for ofret eller ofrets børn og ikke krænker deres rettigheder. 

Følgelig opfordrer GREVIO indtrængende de danske myndigheder til at anerkende de magtubalancer, der hersker i voldsprægede forhold, hvor kvinder og børn påvirkes uforholdsmæssigt hårdt –– og behovet for at sikre kvinder og børns sikkerhed i ethvert spørgsmål om forældremyndighed og samvær. Her har GREVIO adskillige forslag til den danske regering. 

GREVIOs rapport gentager den kritik, der tidligere er fremsat af Danmark fra EU-side, fra kvindeorganisationer, advokater og netværk.

Den danske regering har svaret, at den anerkender, at der kan herske konflikt mellem barnets bedste og den mor, der har været udsat for vold fra barnets far, men mener ikke, at loven er i strid med Istanbul-konventionen. 


GREVIOs inspektionstur til Danmark i maj blev ikke nævnt i medierne med ét ord. Lad os se, om det samme tavshedstæppe lægger sig over rapporten.  

Foreløbig har Ritzau bragt og viderebragt artiklen om “Europarådets” kritik, som Mai Mercado har modtaget med forundring og beklagelse. 

Ritzau har ligeledes forespurgt Red Barnet og Børns Vilkår, som i modsætning til ministeren er enige i kritikken.

Kvinderådets skyggerapport til Grevio

Pressemeddelelse om afgørelsen fra FN's Kvindekomité

tirsdag den 21. november 2017

Foreningen Far rejser kritik af Institut for Menneskerettigheder


Foreningen Far er offentligt utilfreds med, at Institut for Menneskerettigheders ligebehandlingsudvalg har en skæv kønsfordeling:

· Kvinderådet
· KVINFO
· LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
· Sex & Samfund


Men Foreningen Far glemmer at oplyse, at foreningen  selv valgte at forlade ligebehandlingsudvalget efter en episode i maj dette år.

Episoden begynder den 23. maj, hvor der fremsendes dagsorden for møde i Ligebehandlingsudvalget d. 31. maj. Temaet for mødet er hadefulde ytringer. 

Samme dag svarer Foreningen Far ved formand Lohse i en mail, der sendes til samtlige udvalgsmedlemmer, hvor der (igen) rejses meget skarp kritik, denne gang af Dansk Kvindesamfund:
 

I forhold til punktet omkring hadefulde ytringer skal Foreningen Far meddele:  
-Vi oplever udstilling af frivillige bl.a. ansatte i kriminalforsorgen, advokatfirmaer og/eller retshjælpen personligt med billeder og oplysninger
-Vi oplever hetz mod frivillige ledere med billeder og urigtige udtalelser
-Vi oplever urigtige og hadefulde holdninger, der bliver spredt f.eks. manualer og ting vi aldrig har lavet, sagt eller tænkt  
-Vi oplever at der bevidst bruges personlige blogs og debatindlæg, da pressenævnet herved ikke kan tage sig af sagen  
-Vi er bekendt med at flere personer som står bag har domme for injurier, falske anklager eller fjernelse af indhold ved retten.
Vi kan konstatere af Dansk Kvindesamfund senest har prisbelønnet en af de værste personer, som spreder sådant had mod fædre og fædre organisationer, herunder personligt mod vores frivillige. Dette i stedet for at tage afstand fra sådan adfærd blandt mænd og kvinder. Et forhold vi finder fuldkommen absurd, når Dansk Kvindesamfund ønsker en indsats for hadefulde ytringer mod kvinder. Foreningen Far rejser meget skarp kritik og vil anbefale at Dansk Kvindesamfund tager afstand fra hadefulde ytringer mod mænd og kvinder – eller udtræder af ligebehandlingsnævnet.

Mailen slutter med en anbefaling om at se Red Pill, the movie.

Jesper Lohse dukkede efterfølgende ikke op til mødet, fortæller to udvalgsmedlemmer uafhængigt af hinanden. “Alligevel blev han diskuteret livligt, for havde han ikke spillet sig af banen før, så skete det nu. Der var kun hovedrysten og forargelse fra de andre medlemmer.” Et samlet udvalg bad efterfølgende IMR om at sende besked til Jesper Lohse om, at sådanne angreb på andre medlemmer er uhørt og bør stoppe øjeblikkeligt. I det oprindelige referat fra mødet stod der således:



Dialogen i kølvandet på dette referat fik Foreningen Far til at trække sig fra udvalget. 

I anledning af udsendelsen af et såkaldt ligestillingskatalog, derom senere, rejser Foreningen Far igen kritik, denne gang af Institut for Menneskerettigheder –– af instituttets viden, parathed og indsats for børn og fædre i Danmark samt en manglende balanceret indsats i det menneskeretslige arbejde, hedder det

Dags dato figurerer Jesper Lohse stadig som værende medlem af IMR's ligebehandlingsudvalg på LinkedIn:




Foreningens  persisterende uvane med at rejse kritik er sammen med den linde klagestrøm et kapitel for sig i Mediernes møgkællinger, side 193:


søndag den 19. november 2017

Fænomenet, der nægter at dø: flæbende far

Fænomenet Flæbende Far er efterhånden helt kortlagt og defineret. Men her en ny indikator: Han vil gerne ses.




I Mediernes møgkællinger har Flæbende Far fået et mere nænsomt navn, Offerfar (s. 22 ff):




Et markant eksempel på fænomenet Flæbende Far har for nylig stukket sit hoved frem på Facebook. Det drejer sig om Christian Hornhof, som på sin profil fremviste et billede af sig selv og sin datter, som han efter sigende ikke længere måtte se på grund af ekskonens løgne. Og nu opgav han altså. Ordet “tåre” blev brugt.

Hornhofs historie er en, offentligheden elsker, og antallet af sympatitilkendegivelser, delinger og støttende kommentarer var da også helt på linje med, hvad vi tidligere har set hos andre store flæbere, der har været nævnt på denne blog.

"Martin V" 
Jesper Simonsen
Morderen J.J. 
Jan Nielsen 
Hasse Jensen & Martin 1


Også antallet af fordømmelser af mødre, både den aktuelle mor og mødre generelt, nåede de sædvanlige højder. Fordømmelserne kom ikke overraskende i meget høj grad fra kvinder.

Som vi ligeledes har set mange gange tidligere er efterspørgslen efter den anden side af historien ringe til ikkeeksisterende. Men som altid –– hver evig eneste gang –– kommer det på et tidspunkt frem, at der ligger der en helt anden historie bag dette offentlige flæberi. 

Den massive støtte til Hornhofs udlægning af verdens gang udeblev helt, da denne optrådte som offer i Berlingskes artikel Jeg var en af de rødder, der var pisseligeglad med det hele.

Her var den folkelige reaktion på Facebook en helt anden: “Sådan et fjols” og “Afliv lortet” hed det blandt andet. Men er der børn involveret, ændres stemningen straks til forståelse, næsten uanset hvad manden har bedrevet. Så godt fat har myten om mødrene.

Men Flæbende Far-historier, selvom de er elsket af folket, fordi de bekræfter herskende myter, har en kort levetid takket være sociale medier, der gør det private politisk i egentlig forstand. Én efter én stod Hornhofs tidligere kærester, fem i alt, frem med enslydende historier om økonomisk bedrageri, og til sidst kom også den udstillede mor på banen:



Moren til barnet undstregede senere i samme tråd, at hun ikke engang ville bruge tid på at kommentere. “Jeg bruger tiden på datter,” skrev hun, “men han har masser af tid i fængslet. Men én ting, jeg aldrig har sagt, er, at han ikke skal se hende.”

 

For den klassiske flæbende far handler det ikke så meget om se sine børn, som det handler om selv at blive set, som fx her som ugens mand i Se&Hør, indtil det ikke er sjovt længere. Blot et par dage inde i Christian Hornhofs kampagne holdt det op med at være sjovt, og profilen er nu nedlagt.

lørdag den 18. november 2017

Hvorfor de onde skilsmissers mødre vælger laboratoriefar

I dette indlæg siger Mrutyuanjai Mishra, at han er træt af forkælede, modne kvinder, som bare vil være solomødre. Og værre bliver det hele af, at Staten støtter forkælelsen.

Hermed lægger han sig i forlængelse af Rasmus Ulstrups debatindlæg i Berlingeren, Singlemødre – et forfærdelig moderne fænomen. Ulstrup siger, at singlemødre er ubehøvlede og opfører sig elendigt, Mishra, at de er forkælede. Tid til at se indad og måske læse de første 30 sider af Strauss' Spillet, der koncentrerer sig om at gøre mænd mere spiselige for kvinder.

Virkeligheden ser nemlig helt anderledes ud, hvad jeg forklarer Ulstrup –– og hermed også Mishra –– i Måske er mænd for ubehøvlede

Fælles for Mishrah og Ulstrup er, at de er skrækslagne for at blive overflødiggjort, fravalgt og alene, og det bliver de i stadig større omfang, fordi kvinder ikke længere er afhængige af dem. 75% af alle skilsmisser sker på kvindelig foranledning. Men dermed kommer man, som loven er skruet sammen i dag, ikke nødvendigvis væk fra sin eks, uanset hvor voldelig, misbrugende og præget af overgrebsadfærd denne eks er. For er der børn involveret, er man stavnsbundet til ham, til barnet er 18. 

Her inde fra denne verden, kan der bidrages med én yderligere forklaring på, hvorfor den delmængde af kvinder, der har været igennem den helt onde skilsmissemølle, ofte satser på en laboratoriefar til næste ombæring.

De har nemlig én gang prøvet at blive stavnsbundet til mænd, der kørte dem og deres børns liv i sænk. Konstant krig, konstante møder, konstante sager, konstant frygt. Og som det vises her:

Anatomien i en højkonfliktsag

– konstant arbejde.

At man måske ikke ønsker at gentage manøvren, kan næppe retvisende beskrives som forkælet og ubehøvlet.

Vidste du i øvrigt, at ingen af parterne i en skilsmisse med delt forældremyndighed kan tage på ferie hos sin kæreste i Tyskland, hvis den anden part siger nej? Så er det nemlig børnebortførelse. 

Så der er nul Majorca-tur, før barnet er 18, hvis far benytter sig af denne statsgivne kontrolmulighed.

torsdag den 16. november 2017

Skævt kildevalg giver stadig skæv mediedækning

Denne gang er det produktionsselskabet MUST, der bruger Foreningen Far som rekrutteringstavle, men det fremgik ikke umiddelbart:



Det er ellers en let opgave at afklare. Det bugner med firmaer, der foretager en far/barn-test, fx dette, der i øjeblikket har tilbud på testen: kr. 1.385 nedsat fra kr. 2.995.

Ønskes en mere diskret test på en modvillig donor, kan dette også lade sig gøre for en slik: kr. 1.195. Der skal blot indsendes fx et hårstrå med rod (succes 90%) eller en brugt tandbørste (succes 75%).

Dette detektivbureau tilbyder også brug af fx tyggegummi, cigaretskod og barberblade.

Endelig kan man henvende sig til Rigsarkivet, hvor man kan finde faderskabssager frem til 1988.

Efterspørgslen på faderskabstester topper, ifølge artikel i Jyllands-Posten, 9 måneder efter julefrokosten.

tirsdag den 14. november 2017

Endnu en mediehistorie efter kendt forskrift

Mediefarcen, den fortsatte og konstante udbredelse af myten om den onde, løgnagtige kvinde, fortsætter naturligvis. Denne gang er det Ditte Okman, der er mikrofonholder. Det sker i Radio24syvs ugentlige sladdermagasin Det vi taler om, som i sidste uge havde besøg af Klaus Pagh i anledning af udgivelsen af bogen Et liv blandt komikere og skønne kvinder. Her kom Ditte Okman nemlig også ind på hans version af hans “kamp for hans søn”. I programmet kunne Okman af uforståelige grunde ikke nævne navnet på Paghs ekskæreste, Karema Hviid –– uforståelige, fordi navnet kun er en kort Google væk. Klaus Pagh fik derfor frit lejde til flere gange under interviewet at udtale, at hans ekskæreste havde været fuld af løgn og til at genfremsætte mytologiske betragtninger om kvinder generelt. 

Interviewet forløb således, og alle Paghs gratis ærekrænkende påstande er kursiverede:

Pagh: I syv år måtte jeg kæmpe for at se ham [min søn]. Hun [Karema Hviid] bildte folk en hel masse møg ind om mig, og det gjorde, at det var svært at komme igennem, og lige så snart de fandt ud af i kommunerne, at hun var fyldt med løgn, så skiftede hun bare til en anden kommune, så startede det hele forfra.

Okman: Hvor er det endt i dag?

Pagh: I dag er der ikke noget. Hun er blevet dømt flere gange og har været i fængsel for at bortføre min søn.
 

Okman: Ser du din søn?

Pagh: Ja, ja, nu ser jeg ham. Han kommer hver anden weekend, og jeg ser ham også i ferierne, og vi har et godt forhold. Men i starten var han jo nærmest bange for mig, fordi hun havde fyldt ham med alt mulig løgn.

Okman: Du kom jo til at bruge op imod en halv million kroner for at rense dit eget navn … Men man får jo nok ikke fri proces, hvis man hedder Klaus Pagh.

Pagh: Hun fik fri proces, hun fik penge til at betale advokaten, men det gjorde jeg jo ikke, jeg måtte betale ved kasse 1. Og det var jo sådan, at hvis jeg vandt en sag – fx der var en dame [Vibeke Manniche, red.], der havde skrevet noget, så vandt jeg over hende, jeg fik 40.000, men jeg så dem ikke. De gik til advokaten. Det var håbløst.

Okman: Men det var vel kampen værd, uanset, for det endte jo med, at du fik renset dit navn og  fik adgang til din søn – og han fik også adgang til dig.



Pagh: Det eneste, der irriteret mig er, at mænd i min situation, for der er nemlig mange kvinder, der bruger det dér trick med at sige, at man har haft noget med barnet at gøre, ikke, og så er de udelukket fra at se børnene i flere år, ikke, og hvis de ikke har penge så hænger de på den, ikke. Jeg var glad for at jeg lige havde nogen penge der, jeg kunne smutte af til advokaten.


Sådan lyder historierne jo altid, indtil man får det hele med, altså det medierne aldrig får med, jf. Mediernes møgkællinger side 23ff

Det hele omhandler her først og fremmest, at Hviid og Paghs fælles barn, Isak, blev tvangsanbragt på børnehjem, efter at politiet havde pågrebet Karema, der var flygtet ud af landet med Isak. 

Man må spørge sig selv, hvor løgnagtig og fejlagtigt opfattende Karema Hviid i virkeligheden var, når sønnen efter hjemkomsten kun kunne se sin far under overvågede samvær og måtte tvangsfjernes –– og stadig i en alder af 13 år bor på børnehjemmet. 

Tvangsfjernelse fra moren er den sædvanlige straf, der rammer alle mødre, som flygter med deres børn og dermed berøver eksen adgang til barnet, således også bl.a. Linda Saugsted og Angelina Mathiesen. Barnets tarv er for myndighederne ikke så vigtigt som afstraffelsen af mødrene og den formodede præventive effekt dette menes at have.

Hele Pagh/Hviid-forløbet og bevæggrundene fremgår af denne artikel.
 

Men det hele omhandler også, at Klaus Pagh ifølge en artikel i BT reelt er uegnet til at være far. Dette skriver BT efter gennemgang af en række fortrolige psykolograpporter. Grundene, som de fremlægges af BT, er, at Klaus Pagh og sønnen ikke havde megen kontakt, når de sås, at Klaus Pagh ikke kunne huske sønnens navn, og at han simpelthen var for gammel til at være far.

Ingen af Karema Hviids beskyldninger om incest kom frem i artiklen, formentlig fordi disse ville være injuriepådragende, hvad både lægen Vibeke Manniche og Karema Hviid selv har måttet erfare. Begge indgik forlig med den injuriestævnende Pagh, Manniche for en kommentar, som en læser af hendes blog havde fremsat i kommentarfeltet:
 

Huskede du at fortælle om de gange, hvor du puttede din tissemand i munden og røven på din lille søn?

Citatet ligger stadig bredt tilgængelig på nettet, bl.a. her.


Selv havde Manniche alene fremsat bekymringer for barnet, hvilket ikke er injuriepådragende.

Det fremgår af flere artikler i Ekstra Bladet, bl.a. denne.

Derimod havde Karema Hviid politianmeldt Klaus Pagh for incest. Det fremgår af denne artikel, at det skete efter en videoafhøring af drengen.
 

“Under afhøringen blev den lille dreng spurgt, om hans far nogensinde gjorde noget, der gjorde ondt. Det bekræftede han med et nik og kom ifølge den båndudskrift af videoafhøringen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, med flere intime afsløringer.”

Igen har vi med andre ord hørt været vidne til en mand, som får kritikløs medieadgang til at fortælle historien om at være en forfulgt uskyldighed. Facade alt sammen.

På grund af Klaus Paghs kamplyst i retssalene har dette indlæg udelukkende benyttet sig af allerede publicerede kilder.

torsdag den 9. november 2017

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, fjerde kapitel: Find Holger

Den 10. november – i morgen – fejrer Foreningen Far sit 40-årsjubilæum i Fællessalen på Christiansborg i tilstedeværelse af fire folkevalgte. Det kan ikke være gået nogens næse forbi:

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, første kapitel: ordstyreren
Foreningen Fars 40-årsjubilæum, andet kapitel: det demokratiske underskud
 

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, tredje kapitel: SurveyMonkey

Til arrangementet trakteres til to foredragsholdere/ bidragydere, hvoraf kun den ene er navngiven, nemlig svenskeren Malin Bergstrøm. Den anden er en navnløs person, der præsenteres som Harvard T.H. Chan of Public Health, som til overflod –– at dømme efter ordlyden ––  skulle have et samarbejde med Foreningen Far:



Dette angivelige samarbejde blev for-antydet på Twitter i maj dette år i forbindelse med et større fædrerettigheds–træf i Boston. Her blev der på Twitter vist et grynet, underbelyst billede af en sort mand i habit og et udsnit af en lys- eller gråhåret mand fotograferet bagfra. Billedteksten lød: 

“Middag og god snak med Obama Foundation rådgiver og Harvard forsker om børn og fædre indsatsen i Danmark og forældet int. lovgivning.” 

Billedet er for nylig blevet fjernet fra Twitter.

Så er den unavngivne forsker fra Harvard (uspec.) den samme som repræsentanten fra Harvard T.H. Chan –– som er? Det spørgsmål har mange stillet direkte til Foreningen Far:






... uden at få andet svar end det sædvanlige: en sletning.

En gruppe “bekymrede borgere” og en enkelt journalist har forespurgt til identiteten på den mystiske Harvard Chan-person direkte hos universitetets relevante afsnit, Department of Social and Behavioral Sciences, hvor man intet kendskab havde til en Harvard Chan-affilieret, der skulle optræde i Danmark. Her refererede man videre til kommunikationsafdelingen.

Men hverken universitetets Media Relations Manager, Marjorie Dwyer, der sidder i Office for External Relations, eller Todd Datz, Managing Director, Media Relations and Public Affairs, vidste noget, selvom Ms Dwyer iværksatte en større runde forespørgsler. 

Så hvordan er Harvard T.H. Chan School of Public Health endt som taler til et arrangement i det danske folketing, uden at nøglepersoner fra selv samme universitet er vidende om, at deres gode navn tilsyneladende bliver brugt til at imponere folkevalgte, pøbel og sandsynligvis også medier?

Det er sandt: Universiteter ved ikke altid, hvor deres ansatte er, og hvad de laver, men når universitetsansatte foredrager på udenlandske universiteter, har de altid en titel og et navn, fx professor Peter Poulsen, Københavns Universitet. De hedder aldrig fx Københavns Universitet.

Og hvor sandsynligt er det, at en ansat på et universitet, der sidste år lå på den nationale andenplads over estimerede universiteter inden for sit felt, ville indlade sig med en lille fædreorganisation i Danmark og deres SurveyMonkey-undersøgelser?

Helt usandsynligt, fortæller to danske forskere uafhængigt af hinanden.

Der må komme en god forklaring i morgen. Noget med en formuleringsfejl –– et eller andet. Og der må komme en rationel forklaring på grunden til den helt ubetimelige navnehemmeligholdelse, en foranstaltning, der ikke har været nødvendig for arrangementets anden taler, svenskeren Malin Bergstrøm.

onsdag den 8. november 2017

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, tredje kapitel: SurveyMonkey

Foreningen Far præsenterer til deres jubilæumsarrangement i fællessalen på Christiansborg d. 10. november en “ny rapport om fædrebarsel”.

Det er en rapport, som foreningen har hjemmelavet ved hjælp af et SurveyMonkey-spørgeskema og med deltagelse af angivelig 2.000 fædre –– angivelig, for vi aner ikke, hvor mange fædre, der egentlig har deltaget i undersøgelsen og har ingen muligheder for at kontrollere det tal. Det er ét problem, men der er talrige andre, herunder:
 


Fædreundersøgelser kan, som man ser, besvares af mor, far og børn. Faktisk kan den besvares af alle, for spørgeskemaet ligger frit fremme på nettet, så ikke kun hele familien, men alle og enhver ubegrænset kan besvare undersøgelsesspørgsmålene, så mange gange de lyster. Ønsker man et særligt resultat, kan det opnås ved tilstrækkelig flid på tastaturet eller ved hjælp af en robot. 

(Der er siden denne blog blev postet tilsyneladende blevet sat ip-tjek på undersøgelsen, så det ikke længere er muligt at besvare den flere gange fra samme enhed).

Der tale om en ikke-randomiseret undersøgelsespopulation taget fra fædreoplandet omkring Foreningen Far. Derfor giver undersøgelsen –– måske –– en indikation om, hvad fædre i og omkring foreningen mener om barsel, men intet om, hvad danske fædre som sådan mener.

SurveyMonkey-resultaterne er derfor værdiløse, og undersøgelsen ubrugelig og til dels overflødig. 

Epinion har nemlig tidligere i 2017 lavet en barselsundersøgelse for DJØF, FTF, DM, LO & IDA på basis af et kvalitetssikret og pilottestet spørgeskema, gennemført med et repræsentativt udsnit af forældre i beskæftigelse.

Heraf fremgår bl.a., at mænd oplever disse faktorer som forhindringer for mænds barsel:


• Økonomien, hvis man ikke eller kun delvist er sikret løn under orlov (56 procent)
• Manglende opbakning fra arbejdsgiver om orlov til fædre (32 procent)
• Faren har kun ret til 14 dages orlov ifølge loven (32 procent)
• Partneren har bedre vilkår for barsel (29 procent)
• Samfundet har en forventning om, at barselsorlov primært er for kvinder (23 procent)
• Kollegerne får mere travl, hvis jeg tager på barsel (21 procent)
• Partneren foretrækker at holde hovedparten af orloven (20 procent)
• Partnerens job umuliggør barsel (15 procent)
 

Det er hyppigt anført, at mange mænd “ikke kan få lov til at holde barsel af konen –– en konflikt, der kan ende i skilsmisse," udtalte formanden for Foreningen Far, Jesper Lohse til Berlingske i 2016 i artiklen Gider fædre ikke holde barsel – eller må de ikke for mødrene? 

Undersøgelsen afliver denne vandremyte, eftersom dette at “ens partner foretrækker selv at holde orloven", kun tegner sig for 20%. 

Men det er værd at lægge mærke til, at Epinions undersøgelse ikke beskæftiger sig med lyst, men udelukkende med eksisterende barrierer. Vi ved altså stadig ikke, hvor mange fædre, der –– hvis de økonomiske forhindringer var væk –– egentlig ville ønske at tage mere barsel.  

Af samme Berlingske-artikel fremgår det nemlig, at Novozymes tilbyder mænd 25 uger på fuld løn, men at de kun tager 11, og at fædrene heller ikke på Novo Nordisk udnytter deres ret til lang forældreorlov fuldt ud.

En reel behovs- og/eller lystundersøgelse foretaget af en uafhængig forskningsinstitution udestår altså stadig, men den skal nok laves ved en anonym spørgeskemaundersøgelse, hvis sandheden skal frem. 

Under ingen omstændigheder kan Foreningen Fars højt politiserede og ikkerepræsentative barselsundersøgelse gøre nogen klogere.

Se også:

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, første kapitel: ordstyreren 

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, andet kapitel: det demokratiske underskud