tirsdag den 13. oktober 2015

Foreningen Far styrer medierne (Politianmedlt indlæg)

Nu har vi studeret Foreningen Fars makeover fra sjuft til Euroman. Og vi er gået hårdt til deres manipulerende sprog. De to ingredienser taget i betragtning plus et medlemstal, der ligger og vugger omkring sølle 1300, gør det  uforståeligt, at Foreningen Far i dag har betydelig indflydelse på de store TV-stationers sendeflader, hvor budskabet om onde kvinder, uetiske advokater og samværschikane går rent ind trods lettilgængelig empiri om det modsatte.

Det er endnu mere uforståeligt, at trænede journalister på intet tidspunkt faktatjekker foreningens udtalelser, ikke stiller sig almindeligt skeptisk an og i det hele bare køber pakken råt og uprøvet.  

Formanden for Foreningen Far, Jesper Lohse, har tilsyneladende uhindret adgang til alle sendeflader, som betænkeligt ukritisk æder foreningens budskaber om falske anklager, forældrefremmedgørelse og samværschikane og sender dem videre til flere hundrede tusinde seere. 

Det er ingen overdrivelse, at der er god og hyppig kontakt mellem TV-stationerne og Foreningen Far:





 Helt ud i parodien, kan man roligt sige:



Dette tætte forhold mellem en rabiat interesseorganisation for fædre og Danmarks mest sete nyhedsstationer nåede en kedelig kulmination, da TV2, 24syv og DR d. 12. marts 2015 fremviste et samarbejde, som en af de medvirkende journalister beskrev som usædvanligt”. 

Journalisten Kristian Danholm rådede på sin Facebookside sine følgere til at høre Radio24syv og se DR, ikke TV2, som var tæt på at være en "fuldtonet skandale", blandt andet pga deres kildevalg.



Danholms oplysning har huller i skroget. Foreningen Far annoncerede nemlig på sin Facebook-side, at de havde “givet DR de mønstre vi ser”. 




Indtrykket af et usædvanligt samarbejde cementeres, når man ligefrem får lejlighed til at studere Formand Lohse tilbyde daværende medarbejder på Radio24syvs program Skilsmisse-Danmark en tur i sommerstugan i Sverige:




Der er handelsvarer og lidt for god kemi indblandet i forholdet mellem disse professionelle aktører, og det var Mette Kathrine Larsen, der sammen med Christian Andersen stod bag DR's store propagandasatsning Fædre under mistanke, der ifølge en DR-ansat havde arbejdstitlen De onde mødre. Og det var Mette Kathrine Larsen og Kristian Danholm, der sammen stod for Radio24syvs halvandenårige fædrerettighedspromoverende Skilsmisse-Danmark. Mette Kathrine Larsen gik direkte fra Skismisse-Danmark til DR for at lave Fædre under mistanke.

Samarbejdet mellem TV2, DR og Radio24syv d. 12. marts 2015 resulterede i over 80 sendetimer om angivelige brodne kar blandt familieretsadvokater, hvoraf to blev nævnt ved navn, Pia Deleuran og Vivian Jørgensen, på trods af at ingen af disse medier havde skyggen af bevis for deres påstande. Den ene af disse to navngivne advokater blev samme aften overfaldet, den anden modtog en strøm af trusler, der fortsatte overalt i kommentarsporene, ikke mindst på Foreningen Fars facebooksider, og strømmen fortsætter den dag i dag. 


Sådan ondulerer en Foreningen Far et par irriterende advokat, der insisterer på at OPLYSE sager, som Foreningen ikke ønsker oplyst. Opskriften er enkel og velafprøvet: Man fratager dem enhver troværdighed.


Når man ser et dokumentarprogram på en dansk tv-station, kan man derfor ikke gå ud fra, at man bliver klogere på virkeligheden. Man kan nemlig risikere at blive underholdt af licensbetalt propaganda, som til overlod også influerer regeringens dispositioner

Ingen protesterer. 

Nå, jo, de to navngivne advokater indgav politianmeldelse for bagvaskelse og sendte en injuriestævning til TV2, som gik skridtet videre end de andre: På denne TV-station blev advokaterne beskyldt for ligefrem at opfordre deres klienter til at indgive falske anmeldelser. 

Hverken Pia Deleuran eller Vivian Jørgensen har én eneste påtale fra Advokatnævnet, hvad journalisterne bag disse programmer var fuldt ud klar over. 

Se også:
Foreningen Fars skrivelse til Folketingets Socialudvalg Foreningen Far: moderne og positiv
Kølvand og baggrund 
Børnehandel 
Keep Incest in the Family

12 kommentarer:

  1. Interessant og særdeles tankevækkende research....

    SvarSlet
  2. Godt gået. Med al den ligestilling og manglende fokus på børnene er FF til at brække sig over.

    SvarSlet
  3. Man burde sende en kollektiv klage til ledelsen hos de respektive tv-kanaler/stationer og forlange DOKUMENTATION for påstandene og beskyldningerne. Forlange licenskronerne retur for usaglig journalistisk [non-public service] fiktion solgt og præsenteret som sandhedsbærende dokumentar. Forlange erstatning fordi TV-stationerne er med til at bagvaske, stigmatisere og fremstille et falskt billede af tusindvis af enlige mødre som hævngerrige magtsyge forældre, der lyver og bedrager. Shame on them!!

    SvarSlet
  4. Ja, Foreningen Far har opnået at infiltrere godt og grundigt, så godt du tager dem under kritisk behandling, Susanne Staun.
    Giv dem bare med grovfilen. At læse dine ord er en sand fornøjelse!
    Glade og velfornøjede hilsener
    Nanna Gersov

    SvarSlet
  5. Det er ikke mindre end rystende, at læse om hvordan FF blæser en historie op baseret på postulater. Jeg erindrer stadig Radio 24/7 udsendelse hvor en "hemmelig manual" blev grundigt debattere. Jeg lyttede i juni 2014 et samrådsmøde om den nye skilsmissepakke, hvor Manu Sareen udtaler citat " Det er efter sigende kendt, hvordan man helt praktisk udfører det (red chikanerierne) og det er rystende. Systemet er også kendt med det " Det er så stærkt at det nu kan belyses hvad den " hemmelige manual" er og hvad det var Manu Sareen henviste til på et offentligt samrådsmøde. Føj siger jeg bare for FF´s metoder og skrækkeligt at en minister bliver fordrejet af udokumenterede påstande. Stærkt gået Susanne Staun.

    SvarSlet
  6. Tak for en meget interessant og dokumenteret artikel hvor man kan læse om historien bag forening far, deres leder, deres budskab og forbindelse med de danske medie. Håber mange læser den og bliver lidt mere kritisk over forening far. Flot stykke arbejde Susanne!

    SvarSlet
  7. Fuld støtte herfra Susanne. Fantastisk arbejde, veldokumenteret. Nu mangler vi bare det grundlæggende: At det danske demokrati virker. Dvs. at vi ('folket') skal holde op med at dulme vores utilfredshed med underholdning, og i stedet medvirke aktivt til, hvad der bør gøres, i vores fælles samfund. 100% støtte til dit bidrag.

    SvarSlet
  8. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  9. Jeg kan simpelthen ikke forstå de danske medier bare æder alt råt der kommer fra FF's side. Hvorfor er der ikke nogen der er mere kritiske lige som Susanne Staun her? Det kan da ikke være rigtigt at man bare lukker øjnene og tror på alt uden at det er dokumenteret. Det er vores børn det handler om, det er dem der bliver uretfærdigt behandlet ikke mor eller far! COME ON PEOPLE WAKE UP!!!!

    SvarSlet
  10. Interessent, hvordan der ikke er nogen som finder det problematisk når Kvinfo bruger sin position til at fremme deres synspunkter i et samfund. Alle foreninger forsøger at påvirke samfundet, det er derfor de oprettes, der er intet demokratisk problem i dette. Jeg bliver bekymret når mennesker ikke kan acceptere at andre har holdninger de ikke er enige med og aktivt ønsker at undertrykker holdninger de ikke er enige med.

    Forsvar af ytringsfriheden handler om at man er klar til at forsvare andres ret til at have en holdning der er det absolut modsatte. Er der nogen herinde der er klar til det?

    SvarSlet
  11. Som jeg lærte for nylig under en injuriesag mod en leder af en forening er ytringsfriheden begrænset til egne holdninger, som skal udpensles og udspecificeres som så.
    En forening må ikke komme med potentielt krænkende udsagn for en individ (eller gruppe individer) og fremstille dem som sandhed.
    Tja, din ytringsfrihed rækker hele vejen til grænsen op til min. Thi kendes for ret.

    SvarSlet
  12. Bruno Skibbild Christensen4. maj 2016 kl. 21.51

    Jeg tror Foreningen Far har rigtigt meget opsparet Goodwill. Da man startede foreningen i sin tid var der en sag. En god sag. Det er min klare opfattelse. Man fungerede som en form for talerør for fædres rettigheder, der dengang kunne stå på bagsiden af et frimærke. Foreningen Far har opnået mange gode resultater gennem tiden, og det virker som om dette giver foreningen en form for permanent validitet i medierne. Foreningen bliver indkaldt som neutrale eksperter i TV, og tillægges en objektiv rolle.
    Men det virker som om Foreningen Far har undergået en forvandling de senere år. Er man gået fra at være et rådgivende organ til at være direkte involveret som part i konkrete sager? Har man tiltaget sig en ekspertrolle som ikke er tilstrækkeligt fagligt underbygget? Har man brugt Foreningen Fars gode brand til at føre personlige sager? Har man brugt Foreningens goodwill til at udføre effektivt lobbyarbejde, uden at de mennesker, som er genstand for lobbyarbejdet har været opmærksomme på eller vidende om, at Foreningen har skiftet kultur de senere år? Når man betragter udmeldinger fra denne forening igennem de senere år, så er det som om foreningen, specielt i handling har flyttet fokus. Er det rigtigt, at Foreningen Far i dag er mere fokuseret på fædres rettigheder under alle forhold, end børns rettigheder til et godt og trygt liv? Ja, der er mange spørgsmål man kan stille til Foreningen Far anno 2016.

    SvarSlet