"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

søndag den 28. februar 2016

Et system, der aldrig taber ...

“Hvis man først begynder at lægge arm, møder man et system, der aldrig taber, fortæller en socialrådgiver i dag og minder mig således om, hvorfor jeg overhovedet gider skrive på denne blog.

Læg dig fladt ned, lød da også et af de råd, Linda Saugsted fik, da vi, der observerede sagen, så, hvor det bar hen. Man kan man ikke just sige, at Linda Saugsted har lagt sig fladt ned, hvad du kan læse mere om her og her

Derfor har Tårnby Kommune tvangsfjernet fireårige Hannibal, en tvangsfjernelse, der gør mig endnu mere ivrig efter at finde den autoriserede danske definition af barnets tarv.

Linda skriver på Facebook:


Jeg har idag tilbragt 4 dejlige timer med min elskede Hannibal. Vi var i Zoo (overvåget) og nåede både at lege, samle lego, tale godt sammen - og selvfølgelig kigge på dyrene, som vi plejer. Hannibal brugte også meget af tiden på at spise.Han startede allerede i familiehuset, inden taxaturen til Zoo.
Hannibal spiser, hver gang jeg ser ham, som om han faster alle de andre af ugens dage.

Hannibal har i lang tid og før mange andre børn og endda voksne - kunnet navnene på de fleste dyr, vi ser i Zoo.
I dag (lige godt 6 uger fra tvangsfjernelsen)kunne han kun huske ganske få.
Hannibal taler om, at der er en anden Hannibal - og at de voksne i plejefamilien siger "Du kommer aldrig hjem igen..."

Det er tydeligt, at han har det elendigt. 

“Begrebet barnets tarv i dansk ret blev beskrevet som en dynamisk vurdering ... Der er ingen liste over kriterier ...” skrev Europa-Parlaments PETI-udvalg i sin sønderlemmende kritik af dansk lov og forvaltningspraksis

Så hvad er det dér barnets tarv?

tirsdag den 23. februar 2016

Mediernes uansvarlige følelsesporno

Næppe er blækket tørt på Bamsevidenskab på overarbejde, før Ekstra Bladet hitter med endnu en 100% ensidig, utjekket historie om den snart legendariske stakkels far, En far giver op: Her skulle du, min datter, have sovet, men...  




  ...
og bekræfter bamsevidenskabens hovedpointe med denne bevægende historie. 

Sidst jeg kiggede – og jeg har ikke nerver til at kigge igen – var der 582 likes og 458 shares på artiklen på Facebook, for som jeg skrev på Bamsevidenskab på overarbejde, er den kritiske læser død, og kun ham og hende, der vil have deres fordomme bekræftet sidder dumme tilbage og hælder brunt kvindehad ned i det kæmpestore kloaksystem, der udgør Nationens kommentarspor. 






Den stakkels far i "artiklen" er dømt for at have "kvalt" sin eks. Jeg ved virkelig ikke, hvad det betyder, men mig bekendt er det noget, man dør af. Jeg har i øvrigt heller aldrig hørt om nogen, der er dømt på et ensidigt vidneudsagn, endsige om at Kriminalforsorgen render rundt hos folk uden grund, og bare fordi de keder sig. Så må vi få morens historie, si'l vous plaît?


Nej?


Den gider vi ikke høre?


Nu går det lige så godt?

Men Chris Alban har siden talt med Martins eks, og nu tager endnu en flæbende far form.

 
I al den tid, jeg har opholdt mig i Det Hemmelige Netværk, har jeg været vidne til mor efter mor efter mor, der har henvendt sig til Ekstra Bladet med deres historier. De fleste er blevet blankt affærdiget med diverse verbale distancepinde. Men én kom  langt forbi interview og helt til aftalt fotosession. Som pludselig og uden begrundelse blev aflyst:




Moren fik aldrig besked om det videre forløb. Faktisk hørte hun aldrig mere fra Kristian Kornø.

Hvad fanden foregår der –– generelt og specifikt?

mandag den 22. februar 2016

Bamsevidenskab på overarbejde

I december skrev jeg en kommentar i Berlingeren omhandlende den "videnskabelige" uredelighed, der lå til grund for kronikken om de diskrimerende mænd. Kronikken var cirka 10 gange så populær og liket og delt end mit korrektiv, hvilket fortæller mig to ting:

1. Historien om diskriminerede mænd er den, offentligheden vil høre.
2. Vi er degenereret til at være iskolde over for fakta. Meninger er alt. 

Yes. Her i den postfaktuelle tidsalder er det god latin at tro og mene. Det der med at vide er simpelthen gammeldags. Derfor er det ikke overraskende at kunne læse i Information:

Greif er af den gamle skole. For ham er fakta det centrale. 


Som man aner, er vi heller ikke særlige kritiske, når vi læser avisen, og da slet ikke, når vi læser "videnskabelige undersøgelser". Vi er tilfredse, bare vi får det, vi allerede ved, bekræftet. Det er så dejlig trygt. 

Det er sådan, man bliver dummere.  Lige siden Fogh fyrede smagsdommere og alle idioter, der rent faktisk ved noget om noget, har skiftende regeringer troet og ment og, og det er de ikke alene om. En megetsigende kommentar til Hej, lødighed. Hvor gik du hen? var denne her charmør:



I artiklen betitlet "Forelskelse øger chancen for, at vores børn overlever", bruges zebrafinker – nej, det er ikke en middagsret, men en sød, lille fugl – til at forklare menneskelig adfærd: 





Hvad zebrafinker gør, gør alle, forstår man. Jeg foreslår, at vi flytter blikket til rotter, som æder hinanden, så vi ikke behøver køre ud efter pizza, når det koldt. Eller til aber, så vi kan lære at pille næse med manér.  

Foreningen Far er helt med på bølgen. Ufortrødent udbreder foreningen sig om DE MØNSTRE, DE SER som værende ubestridelige og bredt anvendelige kendsgerninger, og nu barsler [sic!] de med mere videnskab, her om fædrerettighedsbevægelsernes absolutte topscorere: forældrefremmedgørelse (ét ord, ven) og falske anklager:




Hvem og hvor stor er deres undersøgelsespopulation, og hvilken centrifuge er de randomiseret i? Hvor ses "forældrefremmedgørelse" defineret? Ah, lige her:


 
 

Gud og hvermand kan gå ind på foreningens surveymonkey-spørgeskema og fucke det fuldstændig op uden faktura, som Peter Belli ville have sagt. Men først og fremmest er der ingen kontrol med, om selv gravalvorlige respondenter rent faktisk har været udsat for forældrefremmedgørelse – et begreb, der har været bandlyst af forskningen og ved amerikanske domstole i årevis – eller om de er nogle røvhuller, som er lidet afholdt af egne afkom af alle de rigtige grunde. 
Men det overvældende undersøgelsesresultat skal nok blive ædt råt til ethvert fremtidigt foretræde for socialudvalget og andre fine steder. Gud bedre det!
Og begrebet Barnets tarv, der i forarbejderne til Forældreansvarsloven er defineret som barnets ret til to forældre, hviler på hvilken forskning, der udsiger, at dette er barnets behov?

Hvilken forskning? blev der spurgt?

Ingen.  

Onde tunger vil vide, at barnets ret til to forældre ikke kun er en del af en ligestillingsdagsorden, men nok så meget inspireret af populære programmer som Sporløs

Why am I not surprised? 

Men det groveste, mest uvidenskabelige og mest misogynt generaliserende anslag mod mødre fra Foreningen Fars side kom i form af denne pressemeddelelse – et overflødighedshorn af gemene og helt usubstantierede påstande om helt særlige evner og muligheder, som kun kvinder har, hvilket virker ekstra sært, når kritikken i pressemeddelelsen går på "kønsdifferentierende" aspekter i skilsmissepraksis.

torsdag den 4. februar 2016

Skal politiet alene efterforske anklager om pædofili?

I den verserende sag om den pædofile mand fra Randers, bemærker jeg mig politiets grunde til at standse efterforskningen mod ham efter kommunens underretning.

Det sker fordi 1. den pædofile nægter sig skyldig [sic] og 2.  der hverken findes videoptagelser af det hændte eller vidner. 

 

Den lille pige, som den 48-årige havde krænket, havde beskrevet, at hun var blevet sminket, havde skullet røre ved hans tissemand, og at han puttede fingeren op i hendes tissekone.

For læsere af min roman og alle, der har kendskab til disse sager, er dette old news. Det sker hele tiden: Børn helt ned til toårsalderen, der taler om incest, mens ingen lytter, men i stedet taler om falske incestanklager.   




Det er nemlig virkeligheden for krænkede børn og deres onde mødre i dag: Politiet standser efterforskningen, fordi de mangler præcis, hvad de manglede i denne sag, og fordi gerningsmanden nægter sig skyldig. 

Derpå nægter de onde mødre at udlevere deres barn til samvær og bliver herefter anklaget for samværschikane/falske anklager og mister herefter forældremyndigheden over barnet. 

Hvis mødre ikke afleverer deres barn til en formodet krænker, samarbejder de nemlig ikke, som de skal ifølge loven. Dermed har de ringe eller ingen forældreevne. Se også newspeak om barnet tarv.

Således er tingenes tilstand for beskyttende mødre og tusindvis af krænkede børn i Danmark, og denne sag burde stille de indlysende spørgsmål:

Er efterforskningen af pædofili en opgave for politiet?

Er staffelovens beviskrav i orden, når det gælder beskyttelse af børn?





Der er her til aften ingen debat om Station 2's udsendelse om sagen på Foreningen Fars forskellige fora. Her debatteres juridisk abort.