"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

søndag den 6. marts 2016

Christian Thorsen Nørgaards injuriesag mod mig

Efter et par trusler om retslige skridt, hvis jeg ikke fjernede dette og hint blogindlæg, blandt andet en fra Thomas Nørregaard Sørensen, indløb der omsider en injuriestævning fra ingen ringere end Christian Thorsen Nørgaard, medejer og medstifter af Hvert 3. barn, en kommerciel rådgivningsvirksomhed, der udnytter børnefamiliernes rådvildhed i skilmissesituationer.





Læsere af denne blog vil vide, at injurierne mod Christian Thorsen Nørgaard skulle være fremsat her og her.

Det er da heller ikke pæne ting, der her står at læse, så jeg kan godt forstå, Christian Thorsen Nørgaard ikke synes, jeg er den sødeste sild i søen. Det må virkelig ikke være behageligt at se sit eget snavsede vasketøj udstillet.

Men Christian Thorsen Nørgaard har spildt ned ad sit tøj helt uden min hjælp. Jeg er bare budbringeren. 

Christian Thorsen Nørgaard holder sig bestemt heller ikke tilbage fra at træde ind i rampelyset ved enhver given lejlighed for at udlægge egen stærkt redigerede version af en lidelseshistorie, der ifølge ham er én lang beretning om falske anklager om bl.a. vold.

Her tordner han fx mod TVØst-produktionen, Det Hemmelige Netværk, der viser højkonfliktsagerne fra mødrenes perspektiv:


 


Ingeniøren Christian Thorsen Nørgaard, som ved siden af sit virke som kundekonsulent i Hvert 3. barn også er tredjeårs jurastuderende, har tilmed helt egenhændigt strikket injuriestævningen mod mig sammen. Det bærer den præg af. 

Hans stævning indeholder en række anbringender (påstande) om ikke-strafbare forhold, som fx at jeg fremstiller hans amerikanske ekskone, Tammy Nørgaard, som et offer. Pudsigt, for hvad skal man ellers kalde en kvinde, der har mistet begge sine børn til den mand, der siden 2007 har forvandlet hendes liv til et mareridt, og som afsluttede løjerne med den vildeste sløjfe, som jeg vil vende tilbage til. 

Ordet offer slår mig som velvalgt.

Og netop i denne forbindelse er det morsomt at opdage, at Christian Thorsen Nørgaard ikke kun optrådte på TV2 d. 12. marts 2015, som beskrevet her, men til overflod var en af de anonyme skikkelser i DR2's store Foreningen Far-drevne forførelsesprojekt Fædre under mistanke, der blev sendt samme dag, og som også omhandlede stakkels fædre, der havde været ofre for falske anklager: silhuetten yderst til venstre, i modsat ende af den ikke-anonymiserede mand med paryk.


 

En af fædrerettighedsbevægelsernes kernekompetencer er at bytte om på offer- og krænkerrollen. Det kommer derfor heller ikke bag på mig, når jeg ved gennemgang af en pressenævnssag kan læse, at Christian Thorsen Nørgaard har optrådt på landsdækkende tv for at fremme lukningen af krisecentre og udtrykke had mod kvinder generelt.

Den amerikanske ambassade hjalp nemlig Tammy Nørgaard med at komme på krisecenter efter en voldsepisode, og Christian Thorsen Nørgaard er mindst 14 gange anmeldt for vold. Hans ekskone kan fremlægge skadestuerapporter, politianmeldelser, udtalelser fra diverse myndigheder, edsvorne erklæringer fra kolleger, udlejer og venner om stalking og chikane, børnenes angstfyldte breve og tegninger og ganske meget mere. Det var tilstrækkeligt til at overbevise bl.a. EU-Parlamentets Udvalg for Andragender og FVAC (The Family Violence Appellate Project) til at give Tammy Nørgaard deres uforbeholdne støtte.

Men danske domstole er overbeviste om, at Christian Thorsen Nørgaard er den bedste forælder og har givet ham fuld forældremyndighed over parrets to børn. Dels –– som jeg forstår det –– på grund af Tammy Nørgaards vedholdende falske anklager, dels fordi Tammy Nørgaard demonstreredekommunikationsproblemer” med sine børn: En psykolog bad den amerikansktalende mor synge danske børnerim med sine børn, hvad hun naturligvis ikke kunne.  På det grundlag, hedder det i EU-Parlamentets Arbejdsdokument, fratog en dommer moderen den fysiske forældremyndighed og gav den til faderen.


Her kan du høre Tammy Nørgaard fremlægge sin sag for EU-Parlamentets Udvalg for Andragender. 


Tag dig tid til at lytte. Tammy Nørgaard beretter her dels  om Christian Thorsen Nørgaards ageren, dels om danske myndigheders behandling af udenlandske ægtefæller.

Herhjemme er sagen død, både hos myndigheder og i medierne. Den stikker kun  hovedet frem, når Christian Thorsen Nørgaard får lejlighed til en enetale et sted i mediemøllen


Rettelse: En aktindsigt i sagens papirer hos Østjyllands Politi har afsløret, at politiet har rejst sigtelse mod Christian Thorsen Nørgaard to gange. I det ene tilfælde blev sigtelsen opgivet, mens den anden førte til frifindelse ved retten, da man ikke så det bevist, at der ikke var tale om et uheld, trods datterens udsagn om det modsatte. Her var Thorsen Nørgaard anklaget for at smide en bog så hårdt i hovedet på sin ældste datter, at hun ankom på skadestuen med hovedpine og kvalme og blev diasnosticeret  med en lille hjernerystelse”.  Retten mente, at det ikke kunne afvises, at det var sket ved et uheld. 

11 kommentarer:

  1. Ønsker inderligt du har en vindersag her. Godt kæmpet!

    SvarSlet
  2. Man væmmes! Man væmmes ved manden og ved det danske social- og retssystem, som beskytter ham. Jeg spekulerer på, hvilke overordnede tråde, han har at trække i?

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, men jeg blev nødt til at slette dit indlæg af to grunde: 1. Det er stærkt injuriende, da omtalte hverken er dømt eller har en diagnose, og jeg er ansvarlig for indholdet på denne blog. 2. Du er anonym, og jeg sletter alle anonyme, også de venlige :-) Kom igen med et navn og uden injurierne :-)

      Slet
  4. Det er så sejt af dig at stikke hånden i denne hvepserede, Susanne! Det skriger til himlen at en dansk domstol afviser stakkevis af beviser som "falske". Når en kvinde kommer på krisecenter, så er det sgu ikke for sjov! Jeg håber menneskerettighedsdomstolen snart tager sagen op, så kan man jo håbe medierne begynder at interessere sig for den. God vind!

    SvarSlet
  5. Lad sandheden komme frem og må retfærdigheden ske fyldest..

    SvarSlet
  6. Du gør et kæmpe arbejde - og fortjener opbakning og støtte for at have fokus på højkonfliktskilsmisser!

    SvarSlet
  7. jamen når der i øjeblikket kører en voldsom hetz/heksejagt mod kvinder og særligt de totalt løgnagtige mødre, der er flygtet fra voldelige mænd, og der samtidig er gået mode i at forstå den stakkels totalt uskyldige far, der blot er et offer for onde feministers sammenrotning mod mænd, så kan det da ikke undre nogen, at han uden videre kan komme med sine udokumenterede løgnehistorier. Og slippe afsted med det, uden at nogen i systemet stiller spørgsmålstegn ved dem.

    For alle ved jo, at feminister hader mænd og derfor lyver.

    At der er en gruppe børn, der bliver totalt ødelagt af systemets hetz mod de voldsramte mødre, og det de bliver udsat for hos far (ihukommende den tragiske sag, der lige er afsluttet i Roskilde, hvor en far gennem mange år har misbrugt sin datter, og lige har fået en latterlig lav straf), er systemet sådan set fuldkommen ligeglad med. For det er nemlig vigtigere, at det er synd for farmand.

    SvarSlet
  8. Injuriesager misbruges til at hindre ytringsfriheden for voldsramte. Både voldsramte kvinder og incestudsatte børn tier af frygt for retssager, når krænkeren ikke er dømt.

    Hvis end ikke journalister og forfattere må beskrive disse sager - oven i købet med fuld dokumentation - så har krænkerne frit spil. Der må være journalister, der er ved at gå ud af deres gode skind af lyst efter at fortsætte graverarbejdet. Eller er fremtiden for danske medier at sælge pornodronninger og Robinson-deltagere?

    SvarSlet
  9. Kære Susanne; det varmer mit hjerte, at du har dette fantastiske mod. Det er der SÅ hårdt brug for med vores danske retssystem og alle de myndigheder som arbejder sammen omkring kvinder, børn, vold og psykopater etc. Jeg har selv været hele møllen igennem - de sidste 10 år, hvordan min ex mand, psykopat af farligste kategori med største lethed kunne problemfrit manipulere med alt fra kommune, politi, retsvæsen og fremstiller nu sig selv som offeret !
    Hvad der er meget vigtigt for mig at få sagt her; er at det IKKE "kun" er udenlandske statsborgere som oplever dette totale svigt og helt uretfærdige retsvæsen.
    Der skulle i en hver skoleklasse findes 2-3 psykopater, og 98 % af disse psykopater er mænd. Så hvor mange af disse mænd sidder mon i betydningsfulde stillinger ved medier, retsvæsen etc ????
    Jeg står gerne frem med min meget skræmmende og forfærdelige historie, hvor jeg har måtte kæmpe i 10 år ene og alene uden på noget tidspunkt hjælp fra systemet. Snarere tværtimod.

    SvarSlet
  10. 1000 tak til dig Susanne der uforfærdet og modigt støtter og fænomenalt beskriver vores sager uden omsvøb. Virkeligheden overgår her fantasien og når en type som ovenstående, samt talrige andre af samme slags mænd kan slippe igennem med stalking, fysisk og psykisk vold mod kvinder og deres børn, er det fordi de beskyttes højere oppe i systemet. Jeg glæder mig usigeligt til den dag, det afsløres hvor dukkeførerne for disse infame og magtfordrejende myndigheder befinder sig. Der venter dem den største straf overhovedet for massakre på menneskerettighederne.

    SvarSlet