Jeg
ryster på hovedet over fædrerettighedsorganisationeres værdigrundlag, der har alt for meget fokus på kønskamp og ligestilling
af forældrene i stedet for fokus på, hvad der er bedst for barnet.
Når Hvert 3. barn eksempelvis udtrykker, at det er »en forældet børnepsykologisk tilgang« at fjerne et barn fra en forælder, der udøver overgreb imod sit barn under samvær, er det udtryk for eklatant uvidenhed om børnepsykologi. Det er skræmmende at tænke sig, at en firma kan rådgive forældre ud fra den devise, uanset om denne rådgivning gives til forældre, der begår overgreb, eller til forældre, der er vidende om, at den anden forælder begår overgreb. Ifølge Hvert 3. barn er overgreb et levevilkår, som barnet må lære at håndtere. Jeg kan kun ryste på hovedet. Overgreb mod børn skal naturligvis stoppes effektivt, så barnet kan få ro til at hele, og dette foregår ikke gennem løbende konfrontationer med den forælder, der har begået overgreb. Den dør skal lukkes effektivt.
Når Foreningen Far hævder, at ligestilling af forældre i alle tilfælde og per definition er godt for alle børn, så er det et resultat af, at foreningen helt og holdent lukker øjnene for de »karakterafvigende skilsmisser«, hvor en eller begge forældre udviser karakterafvigende adfærd. I disse tilfælde kan der ikke være et ligeværdigt forhold mellem forældrene.
Når Hvert 3. barn hævder, at uenigheden om forældreansvarsloven blot dækker over en kønskamp mellem to yderligtgående grupper af mødre og fædre, så er det et udtryk for, at dette firma ikke har øje for barnets perspektiv. Man behøver ikke at lede længe for at finde sager, hvor børn bliver tvunget på samvær med en karakterafvigende forælder. Her er forældrenes køn ligegyldigt. Det er helt og aldeles uvæsentligt i denne sammenhæng, om den karakterafvigende forælder er en kvinde eller en mand. Overgreb og vold skal stoppes, uanset hvem af forældrene der udøver volden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar