Det er svært at være journalist Christian Bennike. Det er svært at skrive om Foreningen Fars ensomme kamp om børnene på en måde, så ikke alle bliver utilfredse –– en af mange grunde til, at journalister ikke orker at skrive om det familieretslige område.
Advokaterne Vivian Jørgensen og Pia Deleuran var utilfredse og sendte dette læserbrev af sted til Information:
I Information kunne man den 25. august læse følgende budskab fra chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen, der også er formand for Selskab for Mænds Sundhed:
»Når mænd tilsyneladende reagerer voldsommere i børnesager end kvinder, skyldes det, at mænd står svagere og ofte taber retten til at være sammen med deres børn, mener han –– der er simpelthen flere mænd, som har grund til at kæmpe.«
I artiklen skrives intet om, på hvilket faktuelt grundlag Svend Aage Madsen baserer sin mening. Statistiske kilder viser, at hans mening er ukorrekt. Nærmest alle, der søger om samvær, får samvær.
Det forholder sig således omvendt. Svend Aage Madsen viderebringer dermed en velkendt myte, hvor han gør fædre til ofre.
I samme artikel omtales en pressenævnssag fra 2015, hvor en række danske advokater herunder undertegnede klagede over bagvaskelse i forbindelse med en række indslag, som TV 2, Radio24syv og DR havde skabt i samarbejde med Foreningen Far. Vi blev bl.a. beskyldt for at være uetiske, konfliktoptrappende og for at bruge ulovlige metoder. Som det fremgår af artiklen, vandt medierne sagen i Pressenævnet, men der er siden anlagt sag ved de civile domstole, hvor den endnu ikke er afsluttet.
Foreningen Far var stærkt utilfreds, hvilket kom til udtryk i seneste ulideligt lange pressemeddelelse, der genfremsætter klagen mod advokaterne:
Alle i advokatbranchen ved, at der er et problem med kønsbestemt advokat adfærd ...
Det må så være alle undtagen Advokatnævnet, for Pia Deleuran og Vivian Jørgensen, der stedse må agere som prügelknaber for den påstand, har ingen påtaler fra advokatnævnet.
Senest har selve den store posterboy for uetisk advokatadfærd, Jesper Simonsen, som senere tabte alt ved domstolene, forsøgt sig med en klage over Vivian Jørgensen, også han uden held.
Advokat Viggo Bækgaard var overvejende tilfreds, især med artiklens folkelige lixtal, men følte sig vraget. I hvert fald beklager Bækgaard i en reaktiv skrivelse til Informations artikel, at Landsforeningen Børn & Samvær ikke er kommet til orde i artiklen, og mener, at det skyldes foreningens “neutrale og nuancerede” standpunkt i forhold til mere “rabiate” grupperinger.
Har man i øvrigt sans for Viggo Bækgaards tørre humor, kan man med fordel læse hans beretning, om dengang Foreningen Far klagede over ham til Advokatnævnet. Herfra:
Jo – for det første skulle jeg have sagt, at Foreningen Far og Mødrehjælpen skulle brænde op. Det er med sikkerhed direkte usandt. For det første ville en vending som denne ligge langt fra mit i øvrigt blomstrende sprog. For det andet har jeg stor respekt for Mødrehjælpen.
Hvert 3. barn var ikke utilfreds med artiklen, kun med alle andre end sig selv, eftersom direktør Tanja Graabæk opfatter sit lille anpartsselskab som vel nok det eneste faglige og objektive centrum for børns bedste. Men hvem gør egentlig ikke det?
Der er dog flere unøjagtigheder i Tanja Graabæks reaktion på Informations artikel, blandt andet at denne blogindhaver direkte skulle have beskyldt Foreningen Far for medvirken til mord. Det er ikke helt korrekt: Jeg har fordelt medskylden mellem Hvert 3. barn og Foreningen Far. Denne medskyldighed grunder sig i, at det lille anpartsselskab og den navnkundige, 1300 medlemmer store forening har uforholdsmæssigt stor medieadgang, som begge fortrinsvis bruger til at sprede miskrediterende myter om kvinder og dermed sikrer uhensigtsmæssige fædre adgang til børn uden screening. Der er oven i købet en lille medskyldsovervægt i Hvert 3. barns (dis)favør, eftersom den 51-årige morder til den otteårige fik rådgivning her, mens han, så vidt oplyst, ikke blev rådgivet af Foreningen Far.
Dette fremgår med al ønskelig tydelighed af Informations artikel, og det fremgår af indlægget Gå ud med skraldet, Foreningen Far.
Advokaterne Vivian Jørgensen og Pia Deleuran var utilfredse og sendte dette læserbrev af sted til Information:
I Information kunne man den 25. august læse følgende budskab fra chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen, der også er formand for Selskab for Mænds Sundhed:
»Når mænd tilsyneladende reagerer voldsommere i børnesager end kvinder, skyldes det, at mænd står svagere og ofte taber retten til at være sammen med deres børn, mener han –– der er simpelthen flere mænd, som har grund til at kæmpe.«
I artiklen skrives intet om, på hvilket faktuelt grundlag Svend Aage Madsen baserer sin mening. Statistiske kilder viser, at hans mening er ukorrekt. Nærmest alle, der søger om samvær, får samvær.
Det forholder sig således omvendt. Svend Aage Madsen viderebringer dermed en velkendt myte, hvor han gør fædre til ofre.
I samme artikel omtales en pressenævnssag fra 2015, hvor en række danske advokater herunder undertegnede klagede over bagvaskelse i forbindelse med en række indslag, som TV 2, Radio24syv og DR havde skabt i samarbejde med Foreningen Far. Vi blev bl.a. beskyldt for at være uetiske, konfliktoptrappende og for at bruge ulovlige metoder. Som det fremgår af artiklen, vandt medierne sagen i Pressenævnet, men der er siden anlagt sag ved de civile domstole, hvor den endnu ikke er afsluttet.
Foreningen Far var stærkt utilfreds, hvilket kom til udtryk i seneste ulideligt lange pressemeddelelse, der genfremsætter klagen mod advokaterne:
Alle i advokatbranchen ved, at der er et problem med kønsbestemt advokat adfærd ...
Det må så være alle undtagen Advokatnævnet, for Pia Deleuran og Vivian Jørgensen, der stedse må agere som prügelknaber for den påstand, har ingen påtaler fra advokatnævnet.
Senest har selve den store posterboy for uetisk advokatadfærd, Jesper Simonsen, som senere tabte alt ved domstolene, forsøgt sig med en klage over Vivian Jørgensen, også han uden held.
Advokat Viggo Bækgaard var overvejende tilfreds, især med artiklens folkelige lixtal, men følte sig vraget. I hvert fald beklager Bækgaard i en reaktiv skrivelse til Informations artikel, at Landsforeningen Børn & Samvær ikke er kommet til orde i artiklen, og mener, at det skyldes foreningens “neutrale og nuancerede” standpunkt i forhold til mere “rabiate” grupperinger.
Har man i øvrigt sans for Viggo Bækgaards tørre humor, kan man med fordel læse hans beretning, om dengang Foreningen Far klagede over ham til Advokatnævnet. Herfra:
Jo – for det første skulle jeg have sagt, at Foreningen Far og Mødrehjælpen skulle brænde op. Det er med sikkerhed direkte usandt. For det første ville en vending som denne ligge langt fra mit i øvrigt blomstrende sprog. For det andet har jeg stor respekt for Mødrehjælpen.
Hvert 3. barn var ikke utilfreds med artiklen, kun med alle andre end sig selv, eftersom direktør Tanja Graabæk opfatter sit lille anpartsselskab som vel nok det eneste faglige og objektive centrum for børns bedste. Men hvem gør egentlig ikke det?
Der er dog flere unøjagtigheder i Tanja Graabæks reaktion på Informations artikel, blandt andet at denne blogindhaver direkte skulle have beskyldt Foreningen Far for medvirken til mord. Det er ikke helt korrekt: Jeg har fordelt medskylden mellem Hvert 3. barn og Foreningen Far. Denne medskyldighed grunder sig i, at det lille anpartsselskab og den navnkundige, 1300 medlemmer store forening har uforholdsmæssigt stor medieadgang, som begge fortrinsvis bruger til at sprede miskrediterende myter om kvinder og dermed sikrer uhensigtsmæssige fædre adgang til børn uden screening. Der er oven i købet en lille medskyldsovervægt i Hvert 3. barns (dis)favør, eftersom den 51-årige morder til den otteårige fik rådgivning her, mens han, så vidt oplyst, ikke blev rådgivet af Foreningen Far.
Dette fremgår med al ønskelig tydelighed af Informations artikel, og det fremgår af indlægget Gå ud med skraldet, Foreningen Far.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar