mandag den 31. oktober 2016

Farvel, far (Politianmeldt indlæg)

Det er altid en sælsom fornøjelse at læse skrifter, der udgår fra Foreningen Far. Det gælder også formandens bidrag til Altinget, hvor udefinerede begreber flyder rundt i et dynd af udeblivende argumentation og skæmmende non-sequiturer.

Hvad i alverden er f.eks. bæredygtig vækst inden for familielivet?

Lohse ønsker sig et familiesamfund med moderne lovgivning baseret på frit valg. Frit valg – til hvad? Hvor?

Lohse hævder, at et samlet skilsmissesystem bestemt vil være til glæde for børn og forældre, når det er gået galt for familien. Hvorfor? Hvilke forsikringer om bedre sagsbehandling ligger der i et samlet system? 

Lohse fremsætter 5 forslag, hvoraf det første er fædrebarsel. Det påstås her, at fædrebarsel er den bedste samfundsinvestering, vi kan foretage. “For kærlighed og ro om børnene, lavere skilsmissehastighed og mænds sundhed.”

Der savnes belæg og argumentation for samtlige påstande. Der savnes en kommentar til det faktum, at kun 21% af fædrene ønsker længere barsel, og kun 36% tager mere end én dags barsel.


Lohses resterende forbedringsforslag har det til fælles, at de alle er konfliktoptrappende for forældre, men pyt med det, for det er nogle helt andre problematikker, regeringen er optaget af, thank God.

Den internationale tænketank, som Altinget hævder, at Foreningen Far er medlem af, The International Council of Shared Parenting, er IKKE en tænketank, men et sammenrend af fædrerettighedsaktivister, som torterer statistikker for at få de tal, de ønsker. 

Lånte fjer, igen, ligesom det forholdt sig med Institut for Menneskerettigheder



Altinget er fra anden side blev gjort opmærksom på dette forhold, men ønsker ikke at fjerne ordet tænketank.

Min lyst til at beskæftige med yderligere med Foreningen Far led et alvorligt knæk, da det gik op for mig, at der er en eller anden form for patologi på spil her. Det står efterhånden klart, at Jesper Lohse vitterlig tror, at den virkelighed han opmaler i sin kronik –– den Politiken afviste at bringe  skildrer den virkelige verden.


Nej, læs og døm selv: Det kønsopdelte familiesystem er fortid –– en påstand, der ikke findes belæg for, hverken i virkeligheden eller i kronikken.

Det slår mig endvidere som patologisk, at Lohse ikke skammer sig over afvisningen, hvad jeg personligt ville gøre i hans sted. Nej, han opreklamerer både “kronikken” og afvisningen. Ikke mindre end 19 gange har han tweetet denne “kronik” ud. Den er nemlig –– ja, det er uhyggeligt, men det skriver han ikke desto mindre –– udtryk for det SANDE børneperspektiv.

Denne ordlyd, denne opreklamering, tyder på, at han ikke har forstået, at “kronikken” blev afvist, fordi den er volapyk fra ende til anden. I Lohses virkelighed er afvisningen politisk –– helt ligesom Trump også mener, at valgsystemet er rigged, fordi det umuligt kan være ham, der er noget i vejen med. I Lohses virkelighed holder det max at fortælle politiet, at Giese, Alban og jeg nok har “hårde ting med i bagagen”, thi eksterne forklaringer på kritik af Foreningen kan naturligvis ikke bero på Foreningens fremfærd. Nej.

I Lohses virkelighed er dette, jeg her foretager mig, stalking og hatecrime. I min virkelighed er det forbrugeroplysning. I Lohses virkelighed er farlige mænd, noget ekstremfeminister har fundet på. I min virkelighed er der intet ekstremt i erkendelsen af, at visse mænd er farlige for andre mennesker,  børn ikke mindst, og at vold og incest er altovervejende  maskuline problemer:


Vi tager den lige på dansk, også:



I Lohses verden ekstraherer man virkeligheden fra egne undersøgelser, i min bevæger man sig i den faktuelle verden, der er fuld af statistikker og undersøgelser, som beskriver de reelle forhold. Derfor kan Lohse heller ikke se tallene i Helweg-Larsen, K. & H.B. Larsen (2006): The prevalence of unwanted and unlawful sexual experiences reported by Danish adolescents: Results from a national youth survey in 2002:

90 pct. af dem, der har sex med mindreårige er mænd. 16 pct. af alle er fædre og 15 pct. er stedfædre.

Så eftersom Lohse laver og lever i sin helt egen virkelighed, opfatter jeg nu selv helt betimelig kritik af Jesper Lohse som værende på linje Trump, der gør grin med handicappede. Det skal naturligvis gøres, for selvom Jesper Lohse ikke er et ondt menneske, så er Foreningens samlede indflydelse funktionelt ond. Selv nænner jeg det bare ikke længere.

Hvis jeg ellers kan nære mig, overlader hermed fremtidig hatecrime og stalking [sic!] af Foreningen til de mange andre, der elsker at gøre det. 

Knock yourself out!

2 kommentarer:

  1. Lavere skilsmisse hastighed?

    Jeg vil gerne se de nuværende hastighedsmålinger.

    Bæredygtig vækst indenfor familielivet?

    Så så man lige et konkurrencedygtigt familieliv, defineret af en flok skilsmisseramte, som ikke selv har magtet at praktiserer kerneydelserne i grundkonceptet.

    Når tonedøve fortolker musik, så bliver udtrykket oftest derefter.



    SvarSlet
  2. Farvel far minder mig om et lille klogt barn der sagde "Skal vi ikke gå ud og finde en ny far. Hvis han bare er sød, gør det ikke noget at han godt kan lide ost"

    Der er brug for et ikke misogyn alternativ til foreningen far. Mon landsforeningen for børn og forældre kan blive det sunde alternativ?

    SvarSlet