"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

lørdag den 22. oktober 2016

Tvangsanbringelser med grelle konsekvenser

Efter Barnets Reform steg antallet af tvangsanbringelser med 22%, men faldt igen med 16% fra 2013-2015. Uanset bør kommunerne , at det ikke bare er et vidundermiddel, der løser alle barnets problemer. Indimellem tværtimod.

Hjerneforskningen viser, at der skal foreligge endog meget grelle forhold i hjemmet, hvis en (tvangs)anbringelse ikke skal skade mere, end den gavner.

De videnskabelige artikler og abstracts, der findes i bunden af dette indlæg, er kun en brøkdel af den forskning, som dokumenterer en lang række opsigtsvækkende skadevirkninger af (tvangs)fjernelse

(Tvangs)fjernelser resulterer i DNA-ændringer, som igennem hele livet påvirker, hvilke gener der er henholdsvis aktive og inaktive. Det er en medvirkende forklaring på, hvorfor de (tvangs)fjernede børn meget oftere udvikler en lang række problemer og sygdomme, såsom sygdomme i hjerne, sind (psykiske lidelser), hjerte og hjertekarsystem, immunsystem, stofskiftet (fx diabetes) mv.

Jo længere separationen varer, jo mere forværres problemerne. Hvis fx et barn er hospitalsindlagt, dvs. ikke "fjernet fra hjemmet", men bare indlagt, er det i sig selv nok til at forårsage små ændringer i hjerne, sind og immunsystem.

Hvis en nyfødt er indlagt på neonatal-afdelingen, og babyen dermed er frataget sin moderlige kontakt, kan det måles, at babyens hormonsystem og nervesystem ændres i en negativ retning. Det forklarer, hvorfor barnet senere i livet rammes oftere af stress, depression og angst –– når man sammenligner dem med babyer, der ikke har været frataget sin moderlige kontakt (kontrolgruppen).

Derfor er det ikke så underligt, at en regulær (tvangs)fjernelse fra hjemmet skaber så enorme problemer for barnet –– og at disse problemer følger barnet i hele voksenlivet.

Mange af disse data er høstet fra finske forskningsstudier, idet man i Finland under Anden Verdenskrig foretog nogle ret udbredte (tvangs)fjernelser af børn (ca 70.000) fra hjemmene, hvorfor der eksisterer et kæmpe forskningsmateriale herfra.

Der findes endvidere engelske studier, som viser de samme resultater, såsom fx at depression og angst forekommer oftere og i sværere grad hos tvangsfjernede børn end hos ikke-tvangsfjernede børn.

Det samme gælder studier af latinoamerikanske børn, der frarives deres forældre, når de krydser grænsen til USA: Børnene får psykiske lidelser, herunder PTSD, såfremt de oplever selv kortvarig separation fra forældrene ifm immigrationen til USA. Sammenligningsgrundlaget (kontrolgruppen) er de samtidige latinoamerikanske børn, der immigrerer til USA uden at blive separeret fra deres forældre.

Skaderne på barnet ses ikke kun i anbringelser udenfor hjemmet, men i lige så høj grad i sager, hvor et barn pludselig mister sin primære omsorgsperson i en forældrekonflikt.

Giv dette til din sagsbehandler.

Risk of severe mental disorders in adults separated temporarily from their parents in childhood: the Helsinki birth cohort study. Raikkonen K1, m.fl

Early Life Stress and Physical and Psychosocial Functioning in Late Adulthood. Hanna Alastalo m.fl.

Epigenomic profiling of men exposed to early-life stress reveals DNA methylation differences in association with current mental state. B Khulan1 m.fl.

Long­term effects of the British evacuation of children during World War 2 on their adult mental health. Rusby JS1, Tasker F.

Neonatal pain and reduced maternal care: Early-­life stressors interacting to impact brain and behavioral development. Mooney­Leber SM1, Brummelte S2.

The Distress of Citizen­ Children with Detained and Deported Parents.
Zayas LH1 m.fl.

Trauma and Psychological Distress in Latino Citizen Children Following Parental Detention and Deportation. Rojas ­Flores L, Clements ML, Hwang Koo J, London J.

Tak til Milena Penkowa, Dr. med., Phd og advokat Trine Ødemotland.

4 kommentarer:

  1. Nogle skilsmisser udspringer af, at den ene part prioriterer sine egne behov, mens den anden er alene om børn og hjem.

    Hvordan påvirkes børn, når samvær sker på bekostning af tiden med den forælder, som har givet barnet omsorg før parret gik hver til sit?

    Jeg tænker meget på, om de børn, som sendes til samværsforældre de dårligt kender, oplever dette som et gode?

    Laila Agerbæk

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  3. Ja. Helt enig. Selv de 'gode fædre' jeg kender siger, at de aldrig har haft så meget tid med børnene, som efter at de blev skilt. Skulle det være godt for børnene at blive frataget den tid de har haft, med den de er tættest knyttet til?

    SvarSlet