"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

onsdag den 23. november 2016

Foreningen Far: alle gratis grins moder m/k

Foreningen Far kunne ikke lide Chris Albans debatindlæg, Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor, og klagede til Pressenævnet.

I denne uge bekendtgjorde Pressenævnet afvisningen af Foreningen Fars klager over Politiken, som du –– hvis du er meget, meget udholdende og har et virkelig kedeligt liv –– kan læse in toto her. 

Journalist Ditte Giese, som havde et uheldigt run-in med Foreningen Far tidligere på året, lancerede afvisningen på sin Facebookside med kommentaren:

Denne uges afvisning af Foreningen Far der så utroligt gerne vil redigere Politiken, men ikke rigtigt får lov.

Som sagt var klagen primært rettet mod Chris Albans debatindlæg, Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor.


Subsidiært gik klagen på en lang række forhold, herunder at Chris Alban blev lanceret som socialrådgiver, når sandheden nu var, at han i virkeligheden burde tituleres jobkonsulent, chilientusiast og borger uden portefølje.



Og vips-vaps. Nu står der sagsbehandler. Alt er godt.

Det hjalp heller ikke på Foreningens humør, at Politiken havde afvist et debatindlæg, hvad klagen da også omfattede, og Foreningen kunne derpå kun konkludere: 

Konsekvensen er, at foreningen fremover ikke betragter det som en mulighed at udtale sig til Politiken, hvilket anses som en krænkelse af ytringsfriheden for børn og fædre samt moderne familier (mand/kvinde).
 
Se videoen: 10 grædende mænd (ingen kvinder, sorry).
 

Eftersom Foreningen har gatekeepers overalt i dansk presse og var en nær samarbejdspartner med DR2, TV2 og Radio24syv, bl.a. da disse lancerede deres koordinerede angreb på advokater, som Foreningen Far ikke kan lide, må man sige, at den konklusion mildest talt er usportslig og forkælet.

Foreningen Far har yderligere besværet sig over, at Politiken har bragt flere misvisende og usande debatindlæg med en klar politisk agenda, hvor Foreningen Far er blevet nævnt og udstillet, selvom kun to ud af de i alt seks debatindlæg overhovedet nævnte Foreningen:

Forældrenes interesse skal ikke varetages på bekostning af børnenes [Mette Fugl] 
For voldsramte mødre holder volden aldrig op [Chris Alban] Vi stakkelsgør fædrene, selvom børn og mødre er de egentlige ofre [Mette Fugl]  
Psykopatiske alfahanner chikanerer mødre og børn [Susanne Staun]   
Skilsmissernes vraggods er kvinder og børn 
[Susanne Staun]  
 
Foreningen Far klagede over, at Fugl, Alban og denne blogindehaver kender hinanden. Hvad Foreningen Far ikke ved er, at Diese og denne blogindhaver også kender hinanden, well, kender og kender, vi har i hvert fald delt en nøgen René Fredensborg mellem os med ret stor ynde:



Og har man først delt en nøgen mand, stopper konspirationerne aldrig.

Anmærkningen om folk, der kender hinanden, åbner dog en sjov ladeport for spørgsmål, såsom hvor godt landsformand Jesper Lohse kender journalist Mette Kathrine Larsen? Som han arbejdede tæt og intimt sammen med bl.a. i løbet af Skilsmisse-Danmark. 

Smuds er smuds, men dette er alvor: 

HVILKE OPLYSNINGER I DE PÅKLAGEDE INDLÆG ER UKORREKTE?

Ingen. Hvis vi nu skal være helt faktuelle.

Men afvisninger fra det pæne selskab må Foreningen Far altså se at vænne sig til, hvis de ikke snart retter sig.
Det var et hårdt slag for Foreningen ikke at blive inviteret med på Egmont-tur til Norge, og det vil nok heller ikke være populært, at advokat Viggo Bækgaard i sin mødeinvitation specifikt forhånds-afinviterer Foreningen Far:

Jeg ønsker i den sammenhæng IKKE folk fra Foreningen Fars deltagelse belært af dårlige erfaringer. 

Undskyld.  Det er alle andre, den er gal med. Foreningen Far er perfekt og moderne. Det er naturligvis også en fejl, at Foreningen ikke er indstillet til Børnesagsprisen. Der må være et sted, man kan klage. 

5 kommentarer:

  1. Jeg har lige forsøgt at teste hypotesen, at der skulle være en sammenhængende forbindelse imellem: Alban, Politiken, krænket ytringsfrihed og børn.

    Den holder simpelthen ikke vand.

    Ungerne og deres kammerater aner ikke hvem Alban er.

    Måske hænger det sammen med, at de bor i nogle umoderne familie, eller noget?

    Eller måske blogger børnene bare generelt mere på Ramasjang?

    Har du forsøgt at undersøge, hvor mange sandkasse bloggere Hr. Alban blogger med?

    Jeg mener, at så kunne vi spørge brugerne - Børn og fædre, det er sådan en forholdvis store og ukonkret mængde, at antage noget udfra.

    Åh nej... Vent???????

    Susanne, dette indlæg, det ligner nærmest nærmest til forveksling temaerne i de foregånde.

    Der føres modstandskamp, og fremstilles bevisførelser imod problemstillinger og hypoteser, som man selv har brygget en form for "fiktiv" kontekst forbindelse imellem.

    Smart... Så kan man jo bekrige alt og alle i denne verden.





    SvarSlet
  2. Kære SS,

    Super fedt at mine anbefalinger omkring udskiftning i pressenævnet har givet pote. Nu opfører de sig ordentligt ! Prøv iøvrigt at hør den gode Viggo om du ikke må give et foredrag til deres komsammen, nu hvor FF er nedtonet til ventelisten, der ikke får lov til at komme ind. Jeg sætter en kasse øl på at du havner på samme venteliste.

    Kh,
    Nikolaj Rommedahl AKA Tror du jeg er totalt feminist med mere (TFIM)

    SvarSlet
  3. 1. Nja. Det kan man vel dårligt sige, at de gør. Det her var en såkaldt "dumme-sag", hvor de ikke kunne dømme anderledes. (Hvis du ellers læser hele udtalelsen). I det tilfælde, hvor jeg husker at have brokket mig over en p-nævns afgørelse, havde de kun taget stilling til en delmængde af klageskriftet. Men det kan du selvfølgelig ikke vide.

    2. Det ved jeg positivt er forkert.

    3. Hvorfor tror du nu, du er feminist? Min matrix kan ikke rumme civilt, fordrukkent, amøbeagtigt nonsens.

    4. Det er virkelig klamt, at du udskriver dig selv fra disse med samtaler med et kh. Men fortsæt endeligt.

    5. Glæd dig. Sjove ting i vente.

    Udtrykkeligt ukærlige hilsener fra Susanne

    SvarSlet
  4. Tak for endnu et super indlæg. Foreningen Fars adfærd kan efterhånden ikke komme som et chok. Men håber naivt snart at flere får deres øjne op for den mørke side af dem.

    SvarSlet
  5. Priceless!

    ...alle gratis grins MODERNE moder (m/k) som værner om ytringsfriheden for MODERNE børn og familier samt moderne familier til hest (mand/kvinde).... :))

    Rosemary
    - i det onde hjørne

    SvarSlet