mandag den 28. november 2016

Red Barnet fra kvindelige krænkere

Husker du den bebudede undersøgelse om kvindelige krænkere fra Jesper Lohses tale til mandekonferencen i Norge for lidt siden? Han sagde:

 ... og som sagt i næste … øhh måned … så kommer der … øhh … et litteraturstudie ud der viser at af de biologiske forældre der er det altså mor der har lavet flest seksuelle overgreb … og det gør altså at vi står med en lovgivning som slet ikke hænger sammen … 

Hvordan kan Jesper Lohse have indsigt i resultatet af et endnu ikke offentliggjort "litteraturstudie"? Uha.

Kan man gå ud fra, at det drejer sig om en undersøgelse foretaget i regi af Red Barnet? Nej. Men Red Barnet foretager en sådan undersøgelse. Lige nu. 

Af en artikel i Kristeligt Dagblad fra 17. november i år fremgår det, at en undersøgelse af andelen af kvindelige krænkere netop er igangsat. "Projektet skal kortlægge problemet efter sag fra et asylcenter på Langeland," hedder det. 

Men hov, vent! Allerede i 2014 søgte Red Barnet midler til en sådan undersøgelse, som det fremgår af denne artikel, dengang foranlediget af “internationale” undersøgelser  –– hvilke vides ikke –– og særligt en fra det norske center for seksuelt misbrugte mænd. Her fremkom det nemlig, at 25-30 procent af de mænd, der henvender sig til centret er blevet misbrugt af kvinder. Men på mandecentrets hjemmeside er der ingen links til denne undersøgelse.

Disse internationale undersøgelsers nærmere identitet bliver heller ikke oplyst på Syddansk Universitets lille, udaterede side om sagen, Kvinder står bag mange seksuelle overgreb, men det fremgår, at den unavngivne amerikanske undersøgelse, der viste, at kvinder udgjorde 18% af krænkerne, var fra 2005.

De tal er (næsten) kongruente med tal (2004) fra Støttecenter for Incest. Her viste de nyeste beregninger, at “29,6 procent af de mænd, som de har i behandling for at være sexmisbrugt som børn, blev krænket af en kvinde.” Det fremgår af artikel i det hedengangne Urban (29. september 2004. Rettens hammer falder sjældent over kvindelige sexforbrydere). 

Der er altså tale om, at Red Barnet med ca. 10 års forsinkelse omsider besluttede at indlede en sådan egen undersøgelse. Hvorfor først nu?

Nok så vigtigt: Det har ikke været  muligt at undersøge soliditeten i hverken den norske undersøgelse, beregningerne fra Støttecenter for Incest eller den ukendte amerikanske undersøgelse.
  
Det forstyrrer også troværdigheden af disse undersøgelsesresultater, at de ikke understøttes af de tal, der fremkommer i egentlige videnskabelige undersøgelser, som denne danske undersøgelse: Helweg-Larsen, K. & Bøving Larsen, H.: Unges trivsel år 2002, en undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb i barndommen, Statens Institut for Folkesundhed. Her ses det, at 90% af familiekrænkerne er mænd, heraf 16% fædre og 15% stedfædre:


The National Center for Victims of Crime har de samme tal: kvinder udgør 14% af krænkerne, når det gælder drenge, og 6, når det gælder piger. 

Fra den anden ende af verden støttes disse tal, bl.a. af Australian Institute of Criminology, og af Division of Criminal Justice Service (2014) fremgår det  kun 2% af registrerede sexforbrydere kvinder. 

Samtidig skal det understreges, at 3/4 af de krænkede børn er piger. Det fremgår af stort set alle undersøgelser, ikke mindst af en undersøgelse blandt indsatte i USA's statsfængsler.  

Til støtte for de mange meninger om den store kvindeandel af sexkrænkelser tales der om mørketal og kønsforventninger. Det kan da meget vel være. Det ville hjælpe gevaldigt, hvis vi kunne se bare én videnskabelig undersøgelse ligge til grund for påstanden, ikke kun om de 30% kvindelige krænkere, men især da Foreningen Fars bebudelser om 50-50 “ligeværd” mellem kønnene på sexkrænker-fronten.

Hos Foreningen Far bruges enhver forhåndenværende kvindenegativ påstand i et forsøg kompensere for hardcore-statistikker. Her siger man bare noget, hvad som helst:




Tak, Henrik. Det var meget, meget overbevisende.  

På den nu hedengangne Pædofilgruppes stadig eksisterende hjemmeside kan man læse, at flertallet af pædofile er mænd: "Stort set kun mænd." Indtil videre er der heller ikke fremkommet oplysninger om kvindelige deltagere i den norske pædofilsag, ligesom journalisten Jakob Billing, der infiltrerede pædofilmiljøet i København i slutningen af 90'erne, (hvilket gav ham spontane opkastninger og alvorlige stresssymptomer) kaldte sin bog “Mænd i Mørket", ikke “Personer af begge køn i Mørket.” Sært nok.

Mænd i Mørket vakte  forargelse hos pædoforeningen, der argumenterede lige så forskruet og “postfaktuelt” som Foreningen Fa og til overflod også gjorde sig til offer for menneskerettighedskrænkelser –– hvad en lille rundtur på denne døde hjemmeside til fulde vil vise. Desværre er siden så død, at man ikke længere kan tage den pædometriske perversionstest. Æv.

I mellemtider opruster pædofile akademikere verden over og mødes til konferencer, hvor de udveksler 30 år gamle argumenter, der skal fjerne stigmatiseringen af pædofile, som det fremgår af artiklen Paedophilia is natural and normal for males. Male betyder mand, eller det gjorde det, sidst jeg tjekkede. 

Det er ganske muligt, at der findes flere kvindelige krænkere, end vi tror, og at disse primært udfører deres krænkelser i ly af omsorgsfunktionen. Men indtil videre foreligger der ikke en eneste videnskabelig undersøgelse, der understøtter påstanden. Hvis den banebrydende undersøgelse nu kommer fra Red Barnet og er videnskabeligt solid, så hilser vi den velkommen.

Foreningen Far har selvsagt stor interesse i aflive den kendsgerning, at der er betydelige adfærdsforskelle mellem mænd og kvinder. Men det kræver altså en pæn omgang fifleri at aflive kendsgerninger. Derfor kigger vi denne slags undersøgelser i kortene –– og særlig da dem, hvis resultater på forhånd er Jesper Lohse bekendt.

11 kommentarer:

  1. Et litterturstudie er en metode.
    Et studie ud i, hvad der allerede er skrevet om emnet.
    Og kan derfor, som sådan, ikke indholde forskning, som ikke allerede er "(be)skrevet".

    Men jeg venter spændt!

    Det kan hurtigt blive 1 december:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eller 1. april...
      /Rosemary

      Slet
    2. /Rosemary- En Nyhed af den kaliber, skal og VIL blive slået STORT op.

      Der er tale om en procentvis stigning i en størrelsesorden, som kommer til at slå bunden ud af ALT hidtidig forskning på området.

      Seksuelvolden har altid fulgt voldsstatistikkernes kønsmæssige fordeling.

      Så det kommer som noget af en overraskelse, ihvertfald for mig, hvis det ikke længere skulle være tilfældet.

      At kvinder begår seksuelvold imod børn - Det er der desværre ingen tvivl om.

      Og det har da også længe været et (aner)kendt faktum, at der er alvorlige "mørketal" på området.

      F.eks er der divergens imellem antallet af anmeldte incestsager, der fører til dom - Og antallet af incestofre, som søger/modtager behandling for senskadefølger.

      Men derfra, og så frem til at Jesper Lohse har efterprøvet og forhåndsgodkendt statistiske data og analysemetoder i og omkring et endnu ikke offentliggjort litteraturstudie, som videnskabeligt skulle kunne belyse og dokumenterer: - At mødre laver flest seksuelle overgreb... (Det er der ligesom en Grand Canyon til forskel på).

      Et studie, betyder blot i alt sin enkelhed, et forarbejde til en afhandling.
      Og et sådan, kan hvem som helst fortage.
      Ordet studie, er hverken lig med videnskab eller (kvalitativ) forskning.

      Så når Jesper Lohse siger: "litteraturstudie" - Kan der (i alt sin enkelhed) være tale om en social- og sundhedsassistent, som under sin 1 årige akademiuddannelse i sundshedspraksis, vælger at foretage et litteraturstudie ud i seksuelvold.

      Susanne Staun har ret i, at hvis man fra en position af Formand og Fortaler for en Forening, vælger at lægge den slags oplysninger ud i offentligheden, så forpligtiger formidlingsindholdet og konsekvenserne naturligvis også.

      Man kan ligefrem sige, at der er tale om skærpet (etisk og moralsk) forpligtigelse, i forhold til at belyse og løfte det foreliggende dokumentationsgrundlag, når der søges indflydelse (indvirkning) på områder, som er gennemgribende for hele befolkningen.

      Og når man så oven i købet agerer ambassadør, udenfor landets grænser, og formidler indenfor rammerne af et særdeles komplekst og omfangsrigt "problemfelt", så agerer man ikke kun budbringer på Foreningens vegne - Man videreformidler også dansk forskning, og repræsenterer (sit eget) køn i national kontekst.

      Jeg synes det er enormt problematisk at Jesper Lohse, i dette fælde, tillader sig en lemfældig foredragstilgang, uden kildehenvisning.

      I Danmark har vi f.eks. Rigshospitalets Center for seksuelle overgreb, der ligesom politiet, fremlægger årlige (forsknings/dokumentations) Rapporter.

      Når Jesper Lohse vælger, at give (f.eks.) Rigshospitalets Rapporter, en verbal langefinger, udenfor landets grænser - Så burde han som minimum forsøge at løfte dokumentationsgrundlaget.

      Om ikke andet, så i det mindste give en offentlig undskyldning, hvis ikke han, som det er skik og brug, hurtigst muligt får løfter de "spørgsmålstegn", som han har valgt at hæfte på: ALLE DE ANDRES FORSKNING.

      Som sagt... Jeg venter spændt!!!








      Slet
    3. Sikke noget vrøvl jeg skriver... Undskyld, tidlig morgen;-)

      Det jeg prøvede at sige var, at Center for seksuelle overgreb har fremlagt (forsknings/dokumentations) rapporter, som kan sammenlignings/sammenkædes med Politiets (årlige) statistikker.

      Hvis det stadig lyder vrøvlet, then shot me;-)

      Godnat Zzzzz

      Slet
  2. Mens vi venter på den her hersens LITTERATURSTUDIE, så tillader jeg mig lige at linke til Norge's Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet..
    https://www.bufdir.no/Statistikk_og_analyse/Oppvekst/Vold_og_overgrep_mot_barn/Seksuelle_overgrep_mot_barn/

    Hvor der bl.a. også står:
    "Gjerningspersonen er som oftest mann

    Mellom 98 og 100 % av voksne som forgriper seg på jenter er menn, avhengig av type overgrep. Blant de som utøver seksuelle overgrep mot gutter, er det også flest menn. Det er imidlertid en større andel kvinner som forgriper seg på gutter enn på jenter. Mellom 16 og 18 % av overgrepene mot gutter utøves av kvinnelig overgriper alene."

    SvarSlet
    Svar
    1. Den SFI-undersøgelse, du oplyser nedenfor – og som egentlig beskæftiger sig med socio-økonomiske profiler af gerningsmænd og risikofaktorer – undersøger 5 børneårgange ml. 0 og 24 år. Det fremgår at kvindelige krænkeres krænkelser hovedsagelig går ud over drenge, hovedsagelig består i blottelser (32% har blottet sig over for en dreng, mod mænds 68%), hvilket må indikere, at der er tale om ældre ofre. Ellers giver det ingen mening. Fsv krænkers køn i kategorien "samleje med pige" er 86% mænd og 14% kvinder. Igen må der være tale om ældre ofre, og i øvrigt har jeg svært ved at forstå begrebet "samleje" uden penetration. Mvh Susanne

      Slet
  3. Hov for søren, se hvad jeg lige fandt her.
    SFI-rapport
    Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016

    https://pure.sfi.dk/ws/files/472557/1616_Vold_og_seksuelle_overgreb_mod_b_rn_og_unge.pdf

    SvarSlet
  4. Citat: -" ses igen en klar tendens til, at pigerne krænkes af
    mænd eller drenge. I alt 92 pct. af de piger, som har oplevet uønskede
    seksuelle hændelser med blottelser fra en voksen eller jævnaldrende, oplyser,
    at krænkeren var en mand/dreng. Der ses en anden tendens for
    drenge, idet 68 pct. af drengene, som har oplevet uønskede seksuelle
    hændelser med blottelser, hvor krænkeren var en voksen eller et familiemedlem,
    oplyser, at krænkeren var en mand/dreng. Drenge oplever derfor
    oftere end piger, at krænkeren er af samme køn, også når det gælder
    krænkelser fra voksne eller familiemedlemmer. Vi har ikke oplyst tal for
    berøring og samleje pga. få besvarelser, men for blottelser ses en tydelig
    tendens til, at drengene i undersøgelsen i højere grad krænkes af én af
    samme køn"... (s. 119, SFI: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark, 2016).

    SvarSlet
  5. Årsrapport 2012/2013, Rigshospitalet, Center for seksuelle overgreb, s.8, citat:
    - "For børnene gælder, at en meget stor andel af de formodede gerningsmænd/kvinder er i en intrafamiliær relation til barnet: Biologisk forældre eller stedforældre, bedsteforældre, søskende, halv- og stedsøskende og fætre og kusiner". (tabel 6).

    Af tabel 6, s. 8, fremgår: at 29% af de seksuelle overgreb blev begået af Far, 10% blev begået af Stedfar/mors kæreste, 2% blev begået af farbror/morbror... 2% blev begået af Mor.

    SvarSlet
  6. Så blev det 1.december.

    Der ventes????

    SvarSlet
  7. 9. December..

    Der ventes????

    SvarSlet