lørdag den 31. december 2016

En feminist er et brølende hundyr


Det siger Karen Ellemann i dagens Politiken på en sektionsforside. Artiklen har rubrikken. “Okay, så er jeg også feminist". Men den udtalelse kommer efter, at ligestillingsministeren har fået forklaret, hvad det der feminist er:

   

Men nej, Karen, det er du ikke. Trudeau, derimod, er feminist. Obama er det, og tag så også lige Beyoncé og Madonna og en lang række cool overskudsmennesker med

Hvis du, kære læser, stadig kvier dig ved betegnelsen, så læs lige med her.

Det handler om året, hvor patriarkatet viste nye tænder året, hvor en orange ork med virkelig dårlige manerer slog en bedre kvalificeret Hillary Clinton. Hellere en ork med betydelig diagnoserisiko end en kvinde, er den besked, vi kan tage med os ind i det nye år.



Det var også året, hvor en ny form for åbenlys misogyn forlystelse så dagens lys: Nøgenbilleder af kvinder, offentliggjort uden samtykke, pakket sammen på sider for indviede og ledsaget af de ledeste kommentarer, der ikke levnede nogen tvivl: Mænd hader kvinder. Og de, der ikke synes, det er i orden kommer i Sverige på særlige hadelister. Noget for dig?



Det var året, hvor drengene talte over sig: Messerschmidt om den forvirrede, lille pige, Ole Birk Olesen om kvinder uden ære og moral –– igen. Niels Vestergaard Larsen blev dog smidt ud af Nye Borgerlige for bl.a. at sige:


Jeg synes mænd har bedre værdier en kvinder, og jeg hader kvinder, der fylder meget og tror, de skal have det sidste ord … Danske kvinder vil ikke give mig plads til at have en mandekæreste i forholdet, for de forstår ikke at dele og vil selv have al opmærksomhed … ellers gifter jeg mig bare med en mand og vi finder en rugemoder i Rusland og får en klinik på Cypern til at selektere det rigtige køn.

Det sagde han virkelig. Han sagde også mere.





Det blev året, hvor vi fik en ligestillingsminister, der modtog en feministisk bog fra sin forgænger med “et kropssprog som på alle måder udtrykte afsky og modstand…,” skrev  Mette Gjerskov. “Og straks hun fik mikrofonen, måtte hun som det første erklære, at hun bestemt ikke er feminist.” Men det, hun mente, har vi lige lært, var jo bare, at hun ikke var et brølende hundyr.




Således belært er det overraskende, at 2016 også blev året med 0 kvinder i regeringens centrale udvalg, hvad samme ligestillingsminister gtede at udtale sig om.

I sin tale på tale på Bella Sky bemærkede brormand, Jakob Ellemann Jensen: “Jeg skal hilse fra ministeren for nordisk samarbejde og ... noget andet ligegyldigt.”

Det blev også året, hvor satspuljerne smækkede i lige for næsen af krisecentrene på trods af ventelister og den tidl. regerings erklærede 2020-mål:

at andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, i 2020 skal være reduceret med mindst 30 pct. 

Både den tidl. og siddende regerings ligestillingsopfattelse tilsiger, at vi skal udviske kønsforskelle – kønsmainstreame –– og derfor ikke længere skal tale om vold mod kvinder, men om vold i nære relationer og på denne måde ækvivalere så vidt forskellige størrelser som mænds vold mod kvinder og kvinders "vold" mod mænd. Det kan næppe kaldes ligestilling, når vi ser på tallene: 68% af vold mod mænd begås af mænd. 

Samme ligestillingsbestræbelse, igen på baggrund af manipuleret talmateriale, kom til udtryk, da vi fra Norge fik at vide, at kvinder voldtager. Det er klart krævet med et selvforsvarskursus for mænd:
 
 

Og det blev året, hvor DR og TV2 igen i lodret strid med deres public service-forpligtelser fortsatte med at agere propagandamaskine for mande- og fædrerettighedsbevægelsen –– hvilket faktisk vil sige statens politiske vision ––
senest med kvadet om stakkels Jørgen, hvis kone kradsede ham på halsen, og som ikke kunne forstå, at politiet ikke gad tage sig af det. 

Har du nogensinde set en kvinde få taletid og love på et nationalt medie til at fortælle, at hun er blevet kradset på halsen af sin mand? Nej. Det har du ikke. Vigtigere endnu: Hvornår har en kvinde fået taletid på en stor sendeflade til at fortælle om alvorlig vold? Jeg kan ikke huske ét eneste eksempel.

Og nu vi er der, så var det da også DR, der sagde nej tak til en allerede færdigproduceret 3. serie med Ditte og Louise, fordi serien angivelig ikke kunne “samle nationen”. Information skrev i sin leder:

Ved at sætte en stopper for det klart bedste bud på kvindeskabt tv i nyere tid, bidrager DR til at videreføre denne tradition og give seerne det, de kender. Det selvironiske grundtema for hele serien er, at det er svært at være halvarbejdsløs kvinde i 40’erne i et mandsdomineret miljø. DR har med beslutningen bekræftet Ditte & Louise i netop dette.  

DR forklarede, at beslutningen ikke var begrundet i manglende seertal eller dårlig kvalitet, men at pladsen skulle bruges på andre tiltag, bl.a. en ny dramaserie betitlet “Herrens veje.” Her må godt grines.  
 



Hvad skulle danske mænd dog gøre uden al den PR, som de store sendeflader forsyner dem med? 


“Under hver pause mellem programmerne siger en kælen kvindestemme: VI ELSKER MÆND,” fortæller Annette alle os, der ikke ser fjernsyn, medmindre det er pinende påkrævet.

Det var søreme også året, der bekræftede, at alt var ved det gamle:

Hvad gør man som seriøs kvindelig debattør i et samfund med underliggende patriarkalske strømninger, hvis man vil undgå at blive fremstillet som en rigid, mandehadende beton-feminist? …  jeg har lært at tilføje "og mænd", hver gang jeg nævner ofre i mine debatindlæg om vold. Jeg behøver ikke tilføje "og kvinder" i debatindlæg om udsatte mænd, for af én eller anden grund bliver jeg ikke nettrollet og shitstormet, når jeg taler mandesager. Jeg kunne gøre kometkarriere som debattør, hvis jeg tilsatte et par værdiladede ord imod mit eget køn.


Korrekt. For 2016 var året, hvor vi var vidne til, at kvinder, der åbenlyst tager afstand fra deres eget køn, får eskalerende mediemagt til at fortsætte kampagnen.  Kvindeversionen af Uncle Tomming virker hver gang.



Men hvis du Django Unchained, ved du, at tricket kan give bagslag, så  måske skulle du overveje at følge Caitlin Morans råd om at stille dig op på en stol og erklære, at du er feminist:

Det er virkelig vigtigt at sige det højt: JEG ER FEMINIST. Hvis du ikke er i stand til at sige det højt – ikke engang, hvis du står på jorden – ville jeg være bekymret. Det er sandsynligvis en af de vigtigste ting, en kvinde overhovedet kan sige. Hvis du ikke kan sige det, svarer det til, at du bøjer dig fremover og siger: “Spark mig i røven, og tag min stemmeret, vil du ikke nok?”


Og hold op med at tro, at kampen om børnene ikke oftest er en skjult kønskamp. Mænd vil have rettigheder og magt på en uligestillet baggrund:  Spørg dig selv, hvorfor det er “moderne”, at en far skal have 7/7-adgang til sit barn, når forhistorien er umoderne: Over 90% af barslen tages af kvinder – 35% af fædre holder
ikke så meget som én dags barsel og kun 21% ønsker mere. For nu bare at nævne ét aspekt i den åbenbaring. 

Se også Deadbeat dads ...


 
Man fødes ikke som feminist –– det er noget, man bliver, når man kigger sig omkring. Når jeg kigger mig omkring i 2016, bliver jeg rabiat feminist af at se abortrettigheder truet overalt i den vesterlandske verden og politisk korrekte redaktører på Politiken i ramme alvor slå til lyd for mænds adgang til rugemødre. 


Så stil dig op på den stol, og sig det. Eller bliv kørt over. 

Tak til alle de feminister, mandlige som kvindelige, der hjælper mig bag facaden. I ved selv, hvem I er. Nu vil jeg holde fødselsdag med min feministmand. Godt nytår!



OBS: Brocherne ovenfor –– ja, de er brocher –– er fra Kritisk Pynt, som findes på Facebook.  

9 kommentarer:

  1. Tillykke til jer begge og rigtig godt nytår.

    SvarSlet
  2. Tillykke med fødselsdagen. Og tak for et fint indlæg, som jeg håber bliver delt af Danmarks mange mandeelskende feminister. Mænd er skønne, men kvindeundertrykkelse er grim. Godt nytår!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kendte du debattøren? Det gjorde jeg :-)

      Slet
    2. Der var ét eller andet, der dæmrede, da jeg læste det velskrevne citat :-)

      Slet
  3. Hjertelig tillykke med fødselsdagen og tak for alt du har gjort og gør - Må det nye år bringe dig velsignelse og masser af dejlige oplevelser - Godt Nytår :-)

    SvarSlet
  4. Måske synes Jakob Ellemannn, at det er ligegyldigt at have ansvar for at udpege medlemmer af et råd, der beskæftiger sig med at forbyde Bella Skys kvindeetage, når man før havde ansvar for at reformere skilsmissesystemet og Forældreansvarsloven ...

    Er forældreskabet socialt? Hvordan passer det i givet fald med "social equality"?

    SvarSlet
  5. Godt skrevet, og lærerigt. Jeg synes at det er ufatteligt at kvinder bliver lagt sådan for had.

    SvarSlet