torsdag den 26. januar 2017

Norske mænd og fædre bader i statspenge

Mens danske mænd og fædre går for lud og og koldt vand, måske, fordi de sammenligner pærer og bananer og i øvrigt har svært ved at anerkende vold mod kvinder ...



... svømmer brødrene mod nord i statslig finansiering: I Rene ord for voldspengene kunne du læse, at Reform –– ressurssenter for menn har gjort sig bemærket ved at få dobbelt så meget i statstilskud som samtlige kvindeorganisationer til sammen. Det berettede bl.a. Dagbladet i 2012: “Reform får fire millioner årligt og har flere fuldtidsansatte, mens kvindeorganisationer bare får nogen få hundrede tusind og må gøre alt på frivillighedsbasis.”

Tilskuddene til organisationen førte i 2012 til Lysbakken-sagen, hvor barne- og ligestillingsminister Audun Lysbakken måtte forlade regeringen på grund af inhabilitet og korruption: Han havde givet Reform 1,5 millioner i tillægsbevilling. Lysbakken var nemlig bedsteven med projektlederen i Reform og havde selv været  styremedlem. 

Der går også sjove småpenge frem og tilbage mellem den norske pendant til Foreningen Far, Mannsforum, og den nuværende barne- og ligestillingsminister, Solveig Horne. Til den nyligt afholdte nordiske mandekonference fik Solveig Horne Mannsforums kvindepris, som hun selv har betalt for, og som bestod af et diplom og en “gave”, vist nok en bog.



Bufdir –– Barne- ungdoms- og familiedirektoratet –– havde nemlig givet 125.000 kr til den nordiske mandekonference ud over det almindelige driftstilskud på 50.000 kr. Herligt. Og ja, det er den norske pendant til Jesper Lohse, Kjetil Thue, som netop har overrakt prisen til ministeren.  

Et driftstilskud på 50.000 kr er ganske pænt til en gruppe på 100 medlemmer. Mon ikke den nye danske ligestillingsminister snart er klar med en pose penge til Foreningen Far?


Mandecentret får ganske mange statspenge. Alene i 2016 fik Centret 7,5 millioner fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, som i dag hedder Undervisningsministerietøremærket et  projekt med rådgivning til partnervoldsudsatte mænd, selvom de mig bekendt ikke findes.

Se: Konen tæsker Jørgen – Chokolade slanker – Mødre voldtager

Mandecentret er åbenbart mere ferm med ansøgningen end Foreningen Far, der måske må tilrådes bare at skrive af.

Foreningens sammenligning er i øvrigt særpræget, igen på den ægte pære og banan-måde. Kvinfo er et bibliotek/videnscenter for ”køn, ligestilling og mangfoldighed” og har jævnlig fokus på mænds stilling –– i det nye år blandt andet med såkaldte saloner med fokus på maskuline tabuer og med Mandecentret på programmet i første salon. En pæn del af de statslige bevillinger gives i øvrigt til Det arabiske Intiativ, der gælder Mellemøsten og Nordafrika. Og Børns Vilkår har fokus på børn.

“Mannsprisen” 2016 gik til Frode Thuen, der er i årevis har skrevet MRA-propaganda i norske aviser. Det må være en  ære at få en pris fra en forening på 100 medlemmer.

Kjetil Thue er tidligere “guru” på Krav Maga Instituttet og ser så fin ud i uniform:




På Facebookgruppen Mannsforum uten ytringsfrihet kan man følge udbrydergruppens kamp mod især denne Kjetil Thue, der har mange adfærdstræk til fælles med sin danske pendant:


 

Se også:
Til julebal i det norske nisseland
Mandekonferences bagside: kæmpe pædofilring afsløret i Norge

fredag den 20. januar 2017

Politiet afviser anmeldelser om vold og overgreb

Denne blog har tidligere kigget på politiet, dels på, om der nu var tale om den hæderkronede institution, det burde være, i Ræven vogter høns. Dels om problemerne med bevisets stilling i Foreningen Fars politi. Her skal det handle om flere velkendte problemer hos politiet: knappe ressourcer og forudindtage holdninger.

 Som man vil erindre skrev Lohse en  bekymringsskrivelse til Statsforvaltningen, hvori denne anbefaling blev fremsat:

Statsforvaltningen anbefales på det kraftigste at overlade alvorlige sager til politiet og følge politiets afvisning i sagerne.


Ikke nok med det: Lohse vil også have politiet til at undersøge krisecentre:

  
Til overflod vil han have dem til holde et vågent øje med alle, der udtrykker skepsis over for hans projekt:



Politiet må da elske Lohse med alle de bestillinger! 

Men i Foreningen Fars politi kunne du læse, at advokat Vivian Jørgensen aldrig har oplevet, at politiet så meget som én gang har undersøgt anmeldelser om overgreb. Hun taler her om en praksisændring, der indfandt sig efter forældreansvarslovens vedtagelse i 2007.

Forældrene oplever det også selv, når de forsøger at anmelde vold til politiet. I denne udskrift af en båndet samtale mellem en mor og politiet, fremgår det, at politiet ikke har ressourcer til at tage sig af det. Der var tale om børn, der blev låst inde, efterladt alene og afstraffet.



I Ekstra Bladets "Folkets røst"-sektion, Umuligt at anmelde vold mod børn, skriver en papfar, der er pædagog, om sit forsøg på at foretage en voldsanmeldelse:


Politibetjenten: Jeg vil ikke tage imod din anmeldelse.
Papfar: Hvad? Hvorfor ikke? 
Betjenten: Fordi jeg kan se her, at det drejer sig om en højkonfliktsag mellem mor og far.
  
Der er altså mere på spil end ren og skær ressourcemangel hos politiet –– et kæmpeproblem i sig selv.  Foreningen Fars årelange propaganda om kvinders falske anklager og “psykiske uro” har også gjort indtryk langt ind i politiets rækker:

I Den Offentlige fortæller Jesper Lohse: 

De fleste sager om grænseoverskridende adfærd, som politiet, FOA og Foreningen Far ser, er falske eller misforståelser. Foreningen Far ser ofte sager om psykisk uro hos mor, som i dag er et af de mest oversete problemer på social området ...

For så vidt den psykiske uro, er det aldrig blevet afklaret, hvad begrebet dækker, andet end “noget kvinder lider af, som er et stort problem for ligestillingen”.  Det er aldrig hørt brugt som den helt naturlige reaktion på at skulle udlevere et barn til en grænseoverskridende far. 

Sygeliggørelsen af enhver form for opposition er et mainstay hos Foreningen Far.

Måske Lohse læse lidt op på mænds psykiske sundhed:

  • Dobbelt til tre gange så mange mænd som kvinder begår selvmord. ”Mænds Mentale Sundhed”, Svend Aage Madsen, 2013.
  • Mænds psykiske problemer er underbehandlede. Kun halvdelen af mænd med depression behandles for det. ”Mænds Mentale Sundhed”, Svend Aage Madsen, 2013.

For så vidt de falske og misforståede anklager, kan man med fordel genbesøge Myten om falske anklager. Her kan du bl.a. læse, at virkeligheden, ikke overraskende, er den omvendte af den, Lohse forsøger at udbrede.

En stort anlagt canadisk undersøgelse viser, at fædre fremsætter fire gange så mange falske anklager som mødre.  Undersøgelsesresultatet er kongruent med andre canadiske undersøgelser. Amerikanske undersøgelser er endnu mere dramatiske i fædrenes disfavør: "Trods den gængse opfattelse afgiver kvinder sjældent falske anmeldelser om vold. I forældremyndighedssager er omkring 98% af mødrenes beskyldninger om vold korrekt.

Lohses forslag om at overlade afgørelser til politiet alene, ville ganske enkelt medføre, at børn i endnu større omfang end i dag blev udleveret til voldelige fædre. 

Ikke at det kan blive meget værre i en tid, hvor Statsforvaltningen i forvejen tvinger børn til at være sammen med voldelige, misbrugende forældre, som vi alt for ofte har set, senest i sagen om faren, der myrdede den otteårige, hvad du kan læse om i Gå ud med skraldet, Jesper Lohse og i POV International ––  i en tid, hvor psykologer intet problem ser i, at børn skal tilbringe tid med en far, der muligvis har sadistiske og incestuøse tilbøjeligheder, som du kan læse om i Gensyn med Hvert 3. barn og moderne børnepsykologi.

Her forklarer Bruno Skibbild Christensen, hvorfor politiet og straffelovens rammer slet ikke rækker, når det gælder børns trivsel. 

søndag den 15. januar 2017

Forebyggelsen af familiedrab har trange kår

I kølvandet på seneste familiedrab er der opstået fornyet interesse for forebyggelse, og diskussionerne og forslagene har været omfattende.

I 2016 udkom undersøgelsen Forebyggelse af drab og dødelig vold med støtte fra bl.a. Trygfonden. 



Her bearbejdes datamateriale fra 30 danske familiedrab begået i perioden 2009 til 2011. Undersøgelsen trækker dog også på langt mere omfattende undersøgelser fra lande, vi sammenligner os med, herunder England, Canada og USA.

For at kunne forebygge må man først og fremmest have en gerningsmandsprofil, og af undersøgelsen fremgår det, at familiemordere har flere træk de fælles:

• De er tilsyneladende velfungerende mænd i 40'erne, men kradser man i overfladen vil det ofte afsløre misbrugs- og/eller psykiske problemer, især depression.
• 50% af dem har tidligere hustruvold på samvittigheden.
• 66% har udøvet psykisk vold 
• De 50% der udøver fysisk vold, udøver også psykisk vold.

Offerprofil er den kendte:
• psykisk sårbar

Der er al mulig grund ikke kun for de ramte kvinder, men også  deres omgivelser til at reagere, når de disse indikatorer er til stede.  

Af alle situationsbestemte risikoindikatorer rager denne op:


Citatet er taget fra Line Vaabens artikel Mænd, der mener, de har ret til kvinder, og rådet kommer fra professor Rebecca Dobash, der sammen med sin mand er forfatter til bogen When Men Murder Women

Men der er to problemer:

• Den psykiske vold, som er den vægtigste indikator, er ikke noget politiet kan arbejde med. Ikke kun på grund af bevisets stilling, men nok så meget på grund af det sære danske forhold til Istanbulkonventionen: Selvom det er to og et halvt år siden, Danmark tiltrådte Istanbulkonventionen, er den endnu ikke indarbejdet i dansk lov.  

Her kan du læse Kvinderådets skyggerapport til Grevio, som overvåger overholdelse af konventionen.


• Politiet er forpligtet til ikke kun at håndhæve straffeloven, men også til at gennemfore “forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed.” Sagen er bare, at politiet end ikke har ressourcer til at efterforske de anmeldelser, de får. Så selvom der er udarbejdet risikovurderingsmodeller til politiets brug (undersøgelsens side 25-26), så er det tvivlsomt, at de vil blive brugt.



Læs Line Vaabens roste artikelserie i Information om partnerdrab: Denne opsummerer ovennævnte undersøgelse i danske partnerdrab og viser, at der er brug for større fokus på trusler, kontrol og andre former for psykisk vold, hvis man skal forebygge familiedrab. 

Hvert andet kvindedrab bliver begået af partneren.
Mænd, der mener, de har ret til kvinder.

Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at kenskabet til partnervold kun er en del af det obligatoriske curriculum på politi- og jordemoderuddannelsen. På uddannelsen til fx socialrådgiver, sygeplejerske, læge og andre frontpersonalestillinger kan det fra- eller tilvælges.

Som det vil fremgå af et kommende indlæg her på bloggen, siger politiet direkte til mennesker, der anmelder vold, at de ikke har ressourcer til at tage sig af det. Så chancerne for, at der vil være ressourcer til forebyggelse, er små.

fredag den 13. januar 2017

Manden og foreningen, der bliver ved med at give ...

Bedst som man tror, det ikke kan blive sjovere:




Hør reaktionerne her.

Og læs en anden her:

onsdag den 11. januar 2017

Red Pill: Den ultimative film om mandebevægelsen rammes af ... censur. (Politianmeldt indlæg).

Sidste år måtte Roosh V, den verdenskendte pickup-artist (PUA), altså “scorekunstner”, opgive at optræde i Stockholm på grund af trusler. Han er ellers berømt for sine spændende udsagn, herunder at kvinder med spiseforstyrrelser er lettere at hundse med, og at voldtægt i hjemmet skal lovliggøres.


Året før blev endnu en “PUA” nægtet indrejse i en række lande, hvor han skulle lære hvide, heterosekuelle mænd, hvordan man udfører PUA-kontrolteknikker på kvinder. Afvisningen skete ud fra nogenlunde samme hate-speech-overvejelser som dem, der holder visse imamer fra døren.

Nu er samme form for “diskrimination”, “økonomisk terrorisme” og “dogmatisk fascisme” gået ud over den længe ventede Red Pill-film: den ultimative propaganda-film for mande- og fædrerettighedsaktivister:


Problemerne skitseres af maskulinisten, Lennart Kiil,  manden bag manfo, i Fokets Avis

“Først opgav en biograf i Melbourne at vise den. Flere private forevisninger har modtaget trusler. Og nu er den gal i Brisbane.

The Red Pill er titlen på en film af nu tidligere feminist Cassie Jaye, som undervejs gennem skabelsen af netop denne film holdt hun op med at være feminist.Nu kæmper hun i stedet for ligestilling for begge køn, siger hun.” 

–– Som feminister traditionelt, fejlagtigt efter min opfattelse, altid har gjort.




(AVFM = A Voice for Men)

Et “extended sneak preview” kan ses her, og man vil bemærke filmens mange saglige mænd. Klogt træk for en propaganda-film at slette den tone, der karakteriserer mandebevægelsen, og få en af spidserne til at sige, at vold mod kvinder er et kæmpeproblem, som skal stoppes.

Hvornår har vi hørt Jesper Lohse overhovedet forholde sig til partnervold som andet end noget, der sker for mænd, når kvinder angivelig lyver? Partnervold findes ifølge Lohse kun i kvinders hjerner, og "farlige fædre" er en myte. Som han siger i sin berømte afviste kronik:

“Langt de fleste love indenfor familieretten er derfor fokuseret på at sikre børn mod 'farlige' fædre.”

De findes nemlig ikke:



Men klogeligt taler  manderettighedsakvister i Red Pill ikke som Jesper Lohse, eller som dem, man kender fra ... red pill-bevægelsen, der holder til på reddit.com, og hvis fundamentale tanke er, at kvinder slipper af sted med alt, fordi de er kvinder. Sluger man den røde pille, ser man straks, at det i dag er mænd og ikke kvinder, der diskrimineres. 




Tidlig mortalitet, antallet af arbejdsulykker og selvmord nævnes som eksempler på diskrimination. Men feminister er skyld i langt flere ulykker, herunder prostatakræft, skægpest og Putin. Det ved alle.

Læs mere her: Inside Red Pill, The Weird New Cult For Men Who Don't Understand Women
 

lørdag den 7. januar 2017

“Mandecentret, det er Jan.”

At Mandecentret også interesser sig stærkt for at få børnene hen til far, er ingen overraskelse. Derfor må man herfra nødvendigvis deltage i at fortegne opfattelsen af kvinder, som vi så, da Jørgen græd ud for åben skærm og Jesper i Radio24syv for åben mikrofon –– selvom hovedformålet med at opskrive kvinders vold mod mænd er at få fingrene i den størst mulige del i de 65.3 mio. der er afsat til kønsuspecifikke “vold i nære relationer”. 

Men hvordan går det til, at Jørgen med den blakkede historie kan slippe uopdaget gennem to sluser, Mandecentret og TV2?  TV2 går fejlagtigt ud fra, at Mandecentret er garant for ægtheden. Men sagen er, at hverken Mandecentret eller Foreningen Far undersøger de cases, de sælger videre til sendefladerne eller myndighederne –– hvad denne blog til overflod bevidner.

Følgende forkortede udskrift af båndet telefonsamtale tjener til illustration af Mandecentrets undersøgelseskapacitet og -vilje. Samtalen foregår mellem en voldsramt mor og tidl. Mandecenterleder, Jan Lindell, der på sin LinkedIn-profil beskriver sig selv som “co-director”. 

Moren har oplevet at se Mandecentret skrive til myndighederne på vegne af hendes mand og har måttet notere sig, at der i de skrivelser blev fremført mange usande påstande. Derfor ringede hun Mandecentret op og udspurgte dem, om deres baggrundstjek:

 Mor: “Når de her mænd, kontakter jer, hvad gør I så for at sikre, at I ikke bliver manipuleret og får fortalt en masse løgne, når I så skriver til myndigheder på deres vegne?”

Jan: “Det har vi jo svært ved at kontrollere. Vi kan jo  ikke kontakte, hvem der ellers er indblandet, så der er vi lidt afhængige af, hvad vi får af feedback.”

Mor: “Jeg har haft fornøjelsen af nogle af de breve, Mandecentret har skrevet på vegne af min eks, og det er problematisk, når I hjælper en part og faktisk dermed hjælper ham med at chikanere. Jeg er godt klar over, at han er god til at lyve, men I har vel også et ansvar, når man informerer en statsforvaltning om, hvad der er galt med den anden forælder –– så skal man vel bruge mere end mandens ord for det.”

Jan: “Det har jeg aldrig oplevet et kvindekrisecenter forsøge at få.”


Mor:
Da jeg var på krisecenter, skulle de se alle mine papirer. Det var ikke bare på mit udsagn. Men her skriver du til myndighederne, at han aldrig havde været på krisecentret, mens sandheden var, at havde opsøgt mig der to gange, og den ene gang måtte politiet komme og afværge ham. Og det er jo rigtig uheldigt at du så skriver et brev til statsforvaltningen, hvor du postulerer, at jeg bare er et hysterisk kvindemenneske. Var det ikke en idé at undersøge sagerne, før I skriver breve til myndighederne?”

Jan: “Altså på kvindekrisecentre har jeg aldrig oplevet, at de har kontaktet den anden part [red. det har hun heller ikke påstået eller bedt om], og det har vi jo som regel heller ikke mulighed for. Men vi prøver at forholde os til de oplysninger, som ligger i de forskellige sager, og så vidt jeg husker, har jeg set masser af dokumenter i din eksmands sag.”

Mor: “Så må han have håndplukket dem, for i hans sagsmapper ligger der politirapporter på, at han har været på krisecentret to gange. Det er problematisk, at en forening hjælper en mand med at chikanere. Hvad gør I i det tilfælde, at nogen ikke har været ærlig over for jer?”


Jan: “Så må vi jo forholde os til det, for det er jo forudsætningen for vores arbejde, at vi kan stole på det, vi får af vide, ellers bliver det jo meget vanskeligere at repræsentere en person … Altså vi forsøger at forholde os til det, manden siger, som vi kan se ud af dokumentationen, men vi er jo afhængige af, at vi ser det rigtige billede.”

Mor: “Jeg kan så oplyse, at hans kæreste, som var med ved jeres første møde, selv er røget på krisecenter på grund af ham.”



Den konkrete sag drøftes herefter, og svaret på spørgsmålet: 

“Er det så heller ikke i overensstemmelse med sandheden, at du har nægtet at udlevere børnene?” 

... druknede i den konkrete sag, som ikke kan refereres her.

Under alle omstændigheder et mærkværdigt spørgsmål –– et, der kun kan forekomme, hvis man mener, at mandens voldelige adfærd er foreneligt med at have samvær med børn. Det må bero på Mandecentrets opfattelse af stalking som et udtryk for forsmået kærlighed:  

På mandecentret opfattes de kontaktforsøg og handlinger, der kan komme i kølvandet på et parforholdsbrud, ikke nødvendigvis som stalking. Det antydes, at den forudgående intime relation gør, at adfærden kan opfattes som et udtryk for forsmået kærlighed. (Vold i nære relationer, side 37). 


 
I kønsforskningen defineres stalking som kontrolmotiveret vold. 


Det skal til sammenligning understreges, at kvindenetværker for voldsramte kvinder screener deres medlemmer. Krisecentrene ligeså. 

Af undersøgelsen Forebyggelse af drab og dødelig vold i nære relationer fremgår det bl.a.:



I Krisecentre –– mødres bedste kneb fortæller Lisa Holmfjord, forkvinde for Dansk Kvindesamfund og executive director for Dansk Kvindesamfunds Krisecenter:  

Hvis du ikke er voldsramt, så vil dette blive afsløret under visitationssamtalen eller senest få dage inde i opholdet. I seneste tilsynsrapport fra Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, beskrives hvorledes indlogeringen foregår: 'Inden kvinden kan flytte ind på krisecenteret skal hun visiteres. I visitationssamtalen vurderes om kvinden tilhører vores målgruppe. Dvs. er hun voldsramt og ikke i et stof-og/eller alkoholmisbrug samt er det sikkerhedsmæssigt forsvarligt for kvinden at bo på vores krisecenter, eller er hun er bedst hjulpet ved at bo på et andet § 109 tilbud. Inden for det første døgn efter visiteringen (såfremt denne foregår på hverdage) bliver kvinden indbudt til det første møde med den socialrådgiver, der bliver hendes faste kontaktperson under opholdet. 

Specifikt om posterboy Jørgen udtaler Holmfjord:

En kvinde med en historie som Jørgens aldrig ville blive tilbudt en plads på mit krisecenter. Og skulle hun alligevel have passeret nåleøjet en sen nattetime, så ville hun, i løbet af et par dage, når vores fagpersonale har haft de første uddybende samtaler med hende, blive udlogeret af den simple årsag, at et bid i skulderen - uden anden forudgående vold, psykisk eller fysisk - ikke automatisk gør dig berettiget til betegnelsen 'voldsramt kvinde' og dermed heller ikke berettiget til at optage en krisecenterplads. Men mandecentret har tilsyneladende andre og mere lemfældige visitationskriterier?


Ja, det må konkluderes. Og det har Foreningen Far også, når de videresender personer som fx Christian Thorsen Nørgaard til TV-optrædender. Men Mandecentret, som hører under Foreningen Fundamentet, er satspuljefinansieret, og det medfører større forpligtelser til ordentlighed. 


“Mor“ er ovenfor anonymiseret af hensyn til sin sikkerhed. 

torsdag den 5. januar 2017

Over 800 danske fædre skal i dag betale børnebidrag efter en udenlandsk dom

Er det rimeligt? P1 Radioavis spørger Jesper Lohse.




Reglerne skal laves om, siger formanden for Foreningen far, for ellers belønner man forkert adfærd. “Belønner man forkert adfærd, så opnår man forkert adfærd,” udtaler Jesper Lohse robottorisk til P1-radioavisen d. 3 januar. “Så det er fuldstændig uacceptabelt for børnene og for de forældre, der oplever de her ting,” siger Lohse, som mener, at vi vil se flere sager, hvis reglerne ikke laves om. ”Man vil simpelthen se, at der opstår flere sager, fordi der er mulighed her for at man bliver belønnet for at gøre noget, der er forkert. Det er ikke nogen som helst sikkerhed for barnet, at der bliver udbetalt børnebidrag til den ene forælder.” Over 800 skal i dag betale børnebidrag efter en udenlandsk dom.

Det noteres, at en “rabiat fædreorganisation” igen bruges som kilde, og at den anden part ikke høres. Det samme sker samme dag for TV2 News:



Næste spørgsmål følger: Hvad er der med danske politikere, der aldrig kan acceptere udenlandske domme? “Vi holder med danskeren,” som Brian Mikkelsen udtalte til JP om Oliver-sagen, og så er den jo ikke længere.

Kunne det være, at de pågældende lande ikke var blevet kritiseret sønder og sammen i udlandet for deres praksis på familieområdet? Kunne det skyldes, at udenlandske domstole ser anderledes på vold og overgreb mod mødre?

Så langt tænker de danske politikere ikke. Både DF og S tilslutter sig Lohse incitamenttankegang, der tilsiger, at børnebortførelse har noget som helst med ussel mammon at gøre. Det er kriminelt. Yes, men det er vold og overgreb også. Og vold og overgreb går forud for bortførelsen. Men vold og overgreb har øjensynlig ingen mediecharme.


En socialdemokrat fra Aalborg, Niels Jensen, siger det bedst:


Hvad må man dog høre fra foreningen Far og Dansk folkeparti, som foreslår at forældre der bortfører deres børn til udlandet, skal fratages børnebidraget. I første åndedrag lyder det både logisk og rimeligt; men nej. Ved eftertanke er det en helt gal tankegang.
Hvorfor flygter en forældre med sit barn? Det gør de som oftest fordi situationen er livstruende uholdbar, for enten dem selv eller for barnet. Foreningen Far får det til at lyde som om den flygtende forælder er et ondt menneske, som binder barnet til sengen og går til fest for børnebidraget. De hævder at børnebidraget ikke nødvendigvis går til barnet, men deri tager de fejl. Pengene skal altid følge barnet, og vil altid uanset være med til at gøre tilværelsen bedre end hvis ikke de kom til udbetaling. At fritage bidragsforælderen for bidrag vil kun tilgodese forælderen, og give denne flere økonomiske muskler til at forfølge den flygtende part. Det skal ses i lyset af at den flygtende part ofte er udsat for vold, stalking, krænkelser af psykisk eller seksuel karakter. 
Det er ulovligt at bortføre sine børn, ja - men vi plejer ikke at straffe borgere uden rettergang, og så længe staten qua sin embedsførelse sanktionerer tvungen samvær med en krænkende eller voldelig forældre, så har den flygtende forældre ikke anden mulighed. Det kan ikke siges ofte nok: Danmark overtræder EU's børnekonvention, FN's menneskerettighedskonvention og Istanbul konventionen, fordi der ikke ydes tilstrækkelig beskyttelse og hjælp i disse sager. Jeg håber alle Socialdemokrater er enige med mig!

Hvor har P1-Radioavis tallet 800 fra?

Det er vel kun danskere, der er medregnet i denne statistik:  Marion Olivia Weilharter er således ikke. Marion fortæller, at den danske stat konfiskerede hendes hus for at sikre børnebidrag til Thomas Sørensen, som efter en østrigsk domstol  var dømt for bortførelse af Oliver. Det synes danske politikere vel er helt i orden, fordi vi “holder med danskeren”.


I denne kronik i Berlingske spørger advokat Vivian Jørgensen om en retsstat kan kræve, at borgere overholder en lov, hvor staten ikke har overholdt sine internationale og nationale forpligtelser til at overholde menneskerettighederne?