"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

søndag den 26. februar 2017

Silkeborg Superliga vs Kvinden: videre om Olivia Pontoppidan

Peter Sørensen hævder, at det værste i sagen er at være afskåret fra at se sin datter.
Men han tilbød Olivia Pontoppidan fuld forældremyndighed og afståelse af samvær, hvis hun forlod det fælles hjem uden en krone.


Der hviler en tung skygge over Silkeborg IF, når fodboldklubben d. 26. april fylder 100 år. Cheftræner og manager Peter Sørensens ekskone Olivia Pontoppidan har nemlig  anmeldt ham for vold mod sig selv og parrets lille datter, og han er tiltalt for to tilfælde af overtrædelse af straffelovens paragraf 244, den såkaldte »milde« voldsparagraf. 


Retten stod i Aarhus d. 24. februar, men retsmødet trak ud, og der falder først dom i sagen 7. april.
 

Peter Sørensen er kendt og elsket i fodboldklubben, og direktøren for SIF støtter sin cheftræner på alle medieplatforme. Det samme gør medierne og koncentrerer sig om en evt. voldsdoms betydning for Peter Sørensens fremtid i SIF. 

»Klubben kan vælge at sige, at de vil æde en dom, og det betyder efter min mening ikke, at klubben går ind for vold,” udtaler Morten Bruun, der er fodboldekspert hos Eurosport og en privat ven af Peter Sørensen, til Jyllands-Posten.
 

Peter Sørensen nægter sig naturligvis skyldig: Han er ikke voldelig, påstår han. Af flere sms-korrespondancer, der blev fremlagt i retten, fremgår det, at Peter Sørensen blandt andet har skrevet følgende til sin ekskone: »Jeg ønsker ethvert voldsomt og voldeligt element udslettet. Og jeg lover at jeg aldrig vil levere et voldsomt og voldeligt element.« Men Peter Sørensen fastholdt, at det ikke beviser, at han har begået vold. Det bare et forsøg på at tale sin Olivia Pontoppidan efter munden, så han kunne se sin datter, påstod han
 

Dette er sms’er, der er sendt efter flugten til sommerhuset. Men der er også en lang række sms’er, der er sendt i årene inden. Dette kom også frem i retten.
 

I yderligere sms’er undskylder Peter Sørensen for sine »utilstedelige gerninger« og skriver, at »voldsudøvelse er en saga blot – både bagudrettet og forudrettet.» Det står ikke helt klart, hvad dette betyder.
 

I et helt år har Olivia Pontoppidan, udstyret med en overfaldsalarm, gemt sig for Peter Sørensen i forskellige boliger. Hun har nemlig fem timer i streg fortalt politiet om over 60 voldsepisoder, der er foregået i det lukkede rum og altså dermed ikke kan bevidnes, ud over to som en veninde var vidne til, og som Sørensen dermed kan sigtes for. En yderligere episode på et hotel i Travemünde er under efterforskning af tysk politi. Den episode fik hotellets personale til at tilkalde politiet.
 

Vidner, fotos eller DNA er nødvendigt, hvis der skal falde dom i en voldssag, og Peter Sørensens forsvarer er derfor gået hårdt efter at miskreditere vidnet i denne sag. »En søsteragtig veninde,«  har Peter Sørensen bl.a. sagt til BT, og i retten udtalte han: »Veninden er førtidspensionist og har altid boet alene, hvorfor hun altid har haft plads til ekskonen.« Peter Sørensen kobler dermed troværdig med social status. Lykkes strategien med miskreditering af vidnet, har Olivia Pontoppidan ingen sag. 

Kvindelist og -løgn

Den fremherskende og massive opfattelse af kvinder som løgnere og falske anklagere er medvirkende til, at sund fornuft sættes ud af spil. Det er ikke længere overbevisende at pointere, at ingen sætter sig til at kukkelure i et sommerhus på en hemmelig adresse i et år, hvor man tvinges til at spise friværdien i ejerlejligheden op, eftersom der ikke mulighed for at gå på arbejde, da barnet ikke kan komme i børnehave. Derfor kan Olivia Pontoppidans udsagn i retten – »Jeg er bange for min datters sikkerhed. Man pakker ikke to kufferter og lever i to tasker i over et år for ingenting,« –opfattes som en del af en mytisk adfærd, vi har lært at acceptere som sandhed.
 

Af samme grund er det muligvis ikke overbevisende, at Olivia Pontoppidan ryster, græder og bryder sammen i retten, for sådan er kvinder: Kvindelist omfatter ikke kun løgn, der naturligvis også kan leveres i retten, selv under strafansvar, men også skuespil og krokodilletårer. Det har været den herskende myte om kvinder siden Shakespeares tid, og det er med mediernes hjælp i dag en slags fasttømret sandhed, som dommere i danske domstole uundgåeligt er påvirket af. Måske er dette forklaringen på, at 80% af mediernes dækning har undladt at nævne Olivia Pontoppidans navn og alene refereret til hende som »kvinden« eller »ekshustruen«  på trods af, at der ikke er navneforbud i sagen. Det afpersonificerer hende tillige, som Peter Sørensen også gjorde,  da han ifølge Olivias vidneudsagn sagde følgende: »Du kan tage din forbandende møgunge og krybe tilbage til det rottehul, som jeg løftede dig ud af.« 

bt.dk (3:26) i dag omtaler Peter Sørensen sin ekskone som »hende, der har anmeldt mig«. Peter Sørensen har et navn i medierne, mens Olivia Pontoppidan omtales som den kvinde, der uheldigvis følger med sagen.

Det er offentlighedens forståelse, at kvinder vil gå til disse yderligheder alene for at kunne monopolisere børnene, hvad der tidligere har været åbenbart i dækningen af fogedfængslinger, flugt og bortførelser. 


Dette giver Peter Sørensen også dygtigt udtryk for til Midtjyllands avis: »Min ekskones politianmeldelse er blevet en løftestang til at forhindre mig i at se min datter.« Eller som han effektivt udtaler til Jyllands-Posten: »Jeg ser disse opdigtede forhold som et forsøg på at koble mig af min datter. «
 

Når tiltalte så ihærdigt nægter de to voldsepisoder, han er anklaget for og oven i købet er en kendt person med stor opbakning fra den pengestærke superligaklub for slet ikke at nævne pressens, især sportssektionernes, dækning, så ser det sort ud for »kvinden«.  

»Det føles, som om en frygtelig masse magt, penge og 'old boys' rykker sammen. Der er en klub med sponsorer, der gerne vil beholde deres træner. Og så kommer der en irriterende kvinde med et barn,« siger Olivia Pontoppidan til Ekstra Bladet.
 

Udover miskreditering af vidnet og støtte fra en pengestærk klub har Peter Sørensen endnu et stærkt kort, der kun er blevet stærkere efter fædrerettighedsbevægelserne propaganda er blevet offentlighedens sandhed: hans rettigheder som far.
 

I Midtjyllands avis får Peter Sørensen ubegrænset taletid til dels at udmale sig selv som uskyldigt offer ved hjælp af ord som »horribelt« og »forurettet« og henvise til sin familie som »offer i sagen«:
»Det har chokeret mig at opleve, hvordan jeg er magtesløs i forhold til at få lov til at se min treårige datter. Vi var tæt knyttet. Efter min fyring i AGF var vi sammen næsten hele tiden. Hvorfor har ingen interesseret sig for hendes tarv og hendes behov for også at se sin far? Jeg har ingen rettigheder haft. … At skulle undvære hende har været det værste,« siger Peter Sørensen.
 

»Hun« forstår ikke, hvorfor Peter Sørensen er så opsat på samvær med datteren: »Ifølge kvinden har han aldrig vist interesse for pigen. Tværtimod blev hun altid italesat som et problem, fortæller kvinden i retten,” rapporterede Jyllands-Posten. I retten fortalte Olivia Pontoppidan, at Peter Sørensen jævnligt bad hende bekræfte, at hun elskede ham mere, end hun elskede datteren.

Peters plot

Det fremkom i retssagen, men fremgår ikke af dækningen, at Peter Sørensen har tilbudt Olivia Pontoppidan fuld forældremyndighed og afståelse af samvær, hvis hun forlod det fælles hjem uden en krone. Det fremkom også, at Olivia Pontoppidan efter tiltalen blev rejst, blev tilbudt penge mod at være tavs om volden. 
 

Gestaltningen af sig selv som en stakkels far er yderst virksomt til at bortlede opmærksomheden fra, at han er tiltalt i en voldssag, der alene vedrører vold og ikke samvær. Peter Sørensen taler også ind i tidens forståelse af kvinder som voldelige, når han vender sagen på hovedet og påstår, at ikke alene er han ikke voldelig, men det er »hun« til gengæld. »Hun har slået og sparket mig,« refererer Jyllandsposten ham for at sige i retten. Peter Sørensen hævdede, at Olivia Pontoppidan flækkede læben på ham. Hun forklarede, at Peter Sørensen kastede først datteren og dernæst Olivia 5-7 meter gennem luften og derefter satte sig oven på hende og tog kvælertag, hvorefter hun fægtede med arme og ramte ham. 

Det er ikke Peter Sørensen, der sidder i et sommerhus og gemmer sig. Han har passet sit arbejde i SIF til UG, får vi at vide –– lige indtil holdet taber til Aab, hvor kommentaren nu lyder: »Retssagen har påvirket mig.« (bt.dk. 3.24) BT kører i det hele taget sin egen særdomstol med overskrifter som 

Hårdt at blive beskyldt for noget, jeg ikke har gjort


Ifølge en bekendt tæt på Olivia Pontoppidan har mange af de aviser, som har skrevet, at de har forsøgt at komme i forbindelse med Pontoppidan, slet ikke gjort forsøget, trods det at Oliva Pontoppidans mail-adresse let kan fremsøges ved en googling.  

Ud over udeladelsen af »kvindens« eller  »ekskonens« navn er andre forhold udeladt fra pressens dækning, forhold som fx at Peter Sørensen ikke taler under strafansvar. Det betyder, at han godt må lyve i retssalen. Og det gør han, hvis Olivia Pontoppidans ord står til troende, og det må man gå ud fra, eftersom hun i modsætning til sin eksmand udtaler sig under strafansvar.  

Pontoppidan afviser nemlig pure, at hun skulle have forsøgt at forhindre Peter Sørensen i at se sine sønner, og at hun skulle have forlangt, at han testamenterede sin formue til hende og deres fælles barn:
»Nej, jeg har ikke forbudt ham at se sine sønner. Nej, jeg har ikke forsøgt det med hans formue. Det sidstnævnte var et fælles ønske om at sikre den længstlevende uskiftet bo i tilfælde – og kun i tilfælde – af den andens død. Til gengæld afpressede han på børnepenge via sin advokat. Hans advokat rådede  ham til at stoppe børnebidragsindbetalingerne, hvis jeg ikke »ville samarbejde«, udtalte Pontoppidan til Ekstra Bladet.
 

I retten forklarede Olivia Pontoppidan, at hun foran den skrivende presse nægtede at udlevere to børns problematiske adfærd og deres privatliv. Da hun blev presset for et svar, fortalte hun, at hun på sociale medier af Peters to store drenge var blevet kaldt forbandet møgkælling og den lille datter en forbandet horeunge. Endvidere, at hun fandt det problematisk, at Peter brugte sine sønner som skjold.
 

Det fremkom heller ikke i avisernes dækning, at Peter Sørensen gang på gang optrådte aggressivt over for anklager Sine Cully, som BT konsekvent kaldte »Signe Kold”. I Midtjylland Avis’ blev ordet »angivelig« kun brugt om Olivia Pontoppidans udsagn.

På fan-sitet SIF Forever er rygtedannelsen gået i gang: »Har hørt, at hun tidligere har hevet andre ekskærester i retten (Peter er vist nok den tredje. Ved ikke, om det har nogen betydning).«
 

Denne sag er i det hele taget high stakes, og udfaldet af den vil være afgørende ikke kun for Peter Sørensen og Silkeborg Idrætsforenings fremtid, men i høj grad også for Olivia Pontoppidan og fællesbarnet. Hvis Peter Sørensen frifindes, vil den lille datter så blive tvunget til samvær med en far, der ville sælge hende for fuld kontrol over det fælles hjem?

Dommen vil under alle omstændigheder kaste lange skygger, lyse eller mørke, over voldsramte kvinder og børns retssikkerhed i et land, der lige om lidt skal til eksamen i, hvor gode vi her i landet er til at skærme netop dem. 


Hermed refereres der til Grevios 2017-inspektion af, i hvor høj grad Danmark overholder Istanbul-konventionen om vold mod kvinder. 

torsdag den 23. februar 2017

"Det tager en time at få en fantastisk far ud af et barns liv"

Det udsagn var –– er –– prominent på listen over mange af de angiveligt fædre-diskriminerende teknikaliteter i Dansk Skilsmisseindustri A/S, hvis man spørger Foreningen Far.

Sagen er imidlertid, at det  næsten er umuligt at få ro fra en far med overgrebsadfærd, og det kan, senest, Olivia Pontoppidan skrive under på.

Fra februar sidste år har hun gemt sig fra sin voldelige eks på en hemmelig adresse, hvor politiet har udstyret hende med en overfaldsalarm. Hun er rædselsslagen for, at faren til barnet skal finde hende, og han er ikke hvem som helst, men cheftræner ved fodboldklubben Silkeborg IF, Peter Sørensen.

Statsforvaltningen nægter at stille samværssagen i bero, mens voldssagen verserer, og hun har ikke kunnet få plads på et krisecenter.

“Selvom der er en tiltale for vold mod min datter, arbejder Statsforvaltningen alligevel sideløbende på, at hun skal have samvær med Peter, når sagen er afsluttet,” siger Olivia til Ekstra Bladet i dag.

I morgen, d. 25. februar, skal sagen for retten. Så må vi se, om Danske Domstole kan hjælpe Olivia og hendes datter, når nu Statsforvaltningen med dens overflod af diskriminerende kvindelige medarbejdere ikke finder det betimeligt.

Læs mere om den sag i Ekstra Bladet, og tak for dette udsagn: “Olivia Pontoppidans historie er ikke enestående.”

Fædre- og mandebevægelsen vil utvivlsomt sige det samme, som Peter Sørensen vover at sige: “Jeg tror, Olivia har startet denne sag, for at få eneforældremyndigheden over vores datter.”