Min bog, Mediernes møgkællinger, handler om medier. Det er
en mediekritisk bog, og når der udstilles brodne kar blandt fædre i
samværssager, så sker det udelukkende i det omfang, der skal til for at vise,
at selv disse får særbehandling i danske medier. Bogen viser dermed også, at
sandheden tilhører den, der får lov til at fremsætte sin mening i al
offentlighed –– hvis og kun hvis denne mening er i overensstemmelse
med tidsånden.
Bogen, der udkommer i morgen, den 22., handler primært om mediernes konsekvent skævvredne formidling af mænd og kvinder i visse skilsmissesager. Det direkte samarbejde mellem public service-stationer og Foreningen Far er så udtalt, at medierne villigt reducerer sig selv til mikrofonholdere, hvis ikke direkte propagandister, for selv samme interesseorganisation.
Der er i går tilgået mit forlag Gyldendal endnu en mail fra parter i det særprægede samarbejde mellem fædre og medier, jeg beskriver i bogen. For et par dage siden kunne jeg fortælle om to fædre, der har henvendt sig til forlaget. Denne gang er det TV2's PR-afdeling, der gerne vil bede om et eksemplar, da rygtet vil vide, at der står “mindre flinke ting” om TV2 i bogen.
Det er korrekt opfattet, og det er forståeligt, at en public service-station, der er så afhængig af politikernes velvilje, kan blive bekymret over eventuel dårlig omtale. Men her følger en af årsagerne til min omtale i Mediernes møgkællinger eksemplificeret med bare første del af én artikel på TV2:
Se nedenfor, står der. Nedenfor er her: I artiklen nævner Jesper Lohse, at antallet af falske beskyldninger er højere end Statsforvaltningens egen vurdering. Ifølge Lohse behandler myndigheder i gennemsnit én sag om falske beskyldninger om dagen, svarende til over 365 sager om året.
I en artikel på TV2-Nyheder samme dag anslår Statsforvaltningen ifølge Radio24syv, at der indgives falske anmeldelser om vold, incest eller misbrug 250 gange årligt. Det er ikke 365 gange. I samme artikel fortæller tidl. medarbejder i Statsforvaltningen Tanja Graabæk, der nu driver et skilsmissefirma, at Statsforvaltningens vurdering om, at de møder omkring 1 falsk anklage om ugen, efter hendes vurdering er konservativ –– altså cirka 52 gange om ugen. Så hvad er sandt, TV2? Er det 365, 250 eller 52 gange om året, der fremsættes falske anklager om vold, incest eller misbrug?
Foreningen Far får hos TV2 upåtalt lov at påstå, at der i virkeligheden fremsættes flere falske anklager end denne angivelige myndighedsvurdering: flere end 365.
Ingen af disse tal anholdes, problematiseres eller forsøges tjekket af TV2, og indtrykket forbliver, at problemet er “stort” –– en påstand, som dansk, engelsk og amerikansk forskning modsiger.
Eller er det i virkeligheden lige meget. Bare indtrykket er, at tallet er “stort”?
Dette var så bare ét eksempel. På myndigheder, der udtaler sig ansvarløst; på medier, der intet tjekker, men lykkeligt efterplaprer dubiøse udsagn fra en dubiøs interesseorganisation; på hele den diskurs, der laver offentlighedens møgkællinger.
Mediernes møgkællinger er billigst her (kr. 189,95).
Bogen, der udkommer i morgen, den 22., handler primært om mediernes konsekvent skævvredne formidling af mænd og kvinder i visse skilsmissesager. Det direkte samarbejde mellem public service-stationer og Foreningen Far er så udtalt, at medierne villigt reducerer sig selv til mikrofonholdere, hvis ikke direkte propagandister, for selv samme interesseorganisation.
Der er i går tilgået mit forlag Gyldendal endnu en mail fra parter i det særprægede samarbejde mellem fædre og medier, jeg beskriver i bogen. For et par dage siden kunne jeg fortælle om to fædre, der har henvendt sig til forlaget. Denne gang er det TV2's PR-afdeling, der gerne vil bede om et eksemplar, da rygtet vil vide, at der står “mindre flinke ting” om TV2 i bogen.
Det er korrekt opfattet, og det er forståeligt, at en public service-station, der er så afhængig af politikernes velvilje, kan blive bekymret over eventuel dårlig omtale. Men her følger en af årsagerne til min omtale i Mediernes møgkællinger eksemplificeret med bare første del af én artikel på TV2:
Se nedenfor, står der. Nedenfor er her: I artiklen nævner Jesper Lohse, at antallet af falske beskyldninger er højere end Statsforvaltningens egen vurdering. Ifølge Lohse behandler myndigheder i gennemsnit én sag om falske beskyldninger om dagen, svarende til over 365 sager om året.
I en artikel på TV2-Nyheder samme dag anslår Statsforvaltningen ifølge Radio24syv, at der indgives falske anmeldelser om vold, incest eller misbrug 250 gange årligt. Det er ikke 365 gange. I samme artikel fortæller tidl. medarbejder i Statsforvaltningen Tanja Graabæk, der nu driver et skilsmissefirma, at Statsforvaltningens vurdering om, at de møder omkring 1 falsk anklage om ugen, efter hendes vurdering er konservativ –– altså cirka 52 gange om ugen. Så hvad er sandt, TV2? Er det 365, 250 eller 52 gange om året, der fremsættes falske anklager om vold, incest eller misbrug?
Foreningen Far får hos TV2 upåtalt lov at påstå, at der i virkeligheden fremsættes flere falske anklager end denne angivelige myndighedsvurdering: flere end 365.
Ingen af disse tal anholdes, problematiseres eller forsøges tjekket af TV2, og indtrykket forbliver, at problemet er “stort” –– en påstand, som dansk, engelsk og amerikansk forskning modsiger.
Eller er det i virkeligheden lige meget. Bare indtrykket er, at tallet er “stort”?
Dette var så bare ét eksempel. På myndigheder, der udtaler sig ansvarløst; på medier, der intet tjekker, men lykkeligt efterplaprer dubiøse udsagn fra en dubiøs interesseorganisation; på hele den diskurs, der laver offentlighedens møgkællinger.
Mediernes møgkællinger er billigst her (kr. 189,95).