"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

torsdag den 5. oktober 2017

Freaks, mordere og pædofile ... ingen hindring

Endnu en far, lad os kalde ham Nummer 3, har nu følt sig foranlediget til at klage til Gyldendal. Ifølge forlydender ringer denne flere gange dagligt og sender byger af mails.

Den seneste anklage vedrører ekskonen, som i weekenden skulle have forsøgt at forgifte børnene med fordærvet kød for at hindre samværet. Det skulle være bogens skyld, fordi den “har givet hende vind i sejlene”. Gyldendal skal trække bogen tilbage, og ellers vil det seneste krav om erstatning på 8,5 mio. kr. blive højere.

Denne type prærieforlangender kan næppe få nogen jurist til at ryste på hånden. Men ordlyden og arten af klagerne er, efter denne blogindehavers opfattelse, af en sådan beskaffenhed, at opmærksomheden henledes på forslaget om mentalundersøgelser af forældre hidhørende i den såkaldt “røde gruppe”.

Dette forslag afvises af Formand for Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige, Michael Kaster i Altinget

Kaster oveser her, formentlig bevidst, at det er psykiatere og ikke psykologer, der skal forestå den psykiatriske vurdering, og at mentalundersøgelser dermed ikke vil være til benefice for Kasters børnepsykologiske selskab, som må være ét af de mest påklagede professionelle selskaber i landet.

Kasters argumentation er, at hvis en “mentalundersøgelse når frem til, at en forælder skulle lide af en personlighedsforstyrrelse, siger diagnosen i sig selv meget lidt om forælderens evne til at være en god nok forælder.”

Hvad med en psykiatrisk diagnose, der fx afslører mangel på empati. Bør den ikke føre til alvorlige overvejelser om forældreevne? Er empati ikke en væsentlig, hvis ikke den væsentligste, forudsætning for at kunne drage omsorg for andre mennesker?

Men i forvaltning, indimellem blandt politikere og særlig blandt medlemmer af Michael Kasters børnesagkyndige selskab er der en udpræget forståelse for, at hverken psykiatriske lidelser eller voldshistorik nødvendigvis er til hinder for forældreskabet.

“Skal Peter Lundin have lov til at se sin søn? Skal en pædofil? Spørger man landets fem statsforvaltninger, kan svaret sagtens være ja.”  Sådan indledtes endnu en artikel i Altinget, hvor Hroar Kolmos, kontorchef i Statsforvaltningen, udtalte:

“Man kan ikke sige på forhånd, om en pædofil eller en voldsmand vil få samvær med sit barn eller ej. Vi skal finde den bedste løsning for barnet.”

Udtalelsen fik de adspurgte politikere til at stejle. Det var i 2009. Alligevel er denne tænkning stadig den dominerende.

Under Hafida-sagen kom det frem, at både Statsforvaltning og daværende minister på området, Manu Sareen, mente, at en bestialsk morder sagtens kunne være en god far. 

Og psykologer fra Michael Kasters børnesagkyndige selskab udsteder anbefalinger som bekendt som denne: 



 ... anbefalinger, som dommere og sagsbehandlere i Statsforvaltningen retter ind efter.

Så, ja, hvorfor mentalundersøge, når freaks, mordere, psykopater, sadister og pædofile sagtens kan være gode forældre.

Der skal ske en  holdningsændring her, før mentalundersøgelser kan gøre nogen forskel.

14 kommentarer:

  1. Gad vide hvad der ville komme ud af en psykiatrisk mentalundersøgelse af Michael Kaster?

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt tænkt. Og hvad mon der ville komme ud af en psykiatrisk mentalundersøgele af forfatteren til citatet herover?

      Og hvilken virkning har det, at forfatteren står på listen over supervisorer for psykologer i børnesagkyndigt selskab? Man må antage, at disse har stor indflydelse på de mange psykologer, der udfører de børnesagkyndige undersøgelser.

      Engang et hæderligt fag, Men i dag:

      Hvis du bliver "tilbudt" en børnesagkyndig undersøgelse af din højkonfliktsag, så tag benene på nakken!!

      Processuel skadevirkning for at nægte at deltage stiller dig bedre, end hvis du gennemfører. Hvis du er en voldsramt mor, kan du være temmelig sikker på, at den børnesagkyndige undersøgelse er "victim blaming" på højt plan. Dvs: Du kan kun tabe på at deltage. Så sig nej!

      Rosemary

      Slet
  2. Bliv ved, Susanne Staun! Det er dig, der har fat i den lange ende!

    SvarSlet
  3. Jeg forstår på dette opslag at denne blog støtter det socialdemokratiske forslag om mulighed for adgang til mentalundersøgelse i højkonfliktsager. Det er måske at sige det åbenlyse, men jeg synes alligevel, at der er en pointe i at sige, at den sag denne blog har rejst på den måde er kommet ind som et politisk forslag. Her er hvordan udspillet – som efterhånden er over en måned gammelt – er formuleret:
    ”Vi vil gerne tilføje muligheden for at mentalundersøge en eller begge forældre i de højkonfliktsager, hvor et skilsmissepar gensidigt beskylder hinanden for at være mentalt forstyrrede eller begå de værste handlinger mod hinanden eller parrets fælles børn – som incest og vold.
    Vi har set eksempler, hvor den ene forælder er gået under jorden med fælles børn for at beskytte dem mod den anden forælder – i angst for at udlevere dem. Det skal vi beskytte børnene imod. Vi skal have mulighed for at opdage, hvis en forælder virkelig udsætter børnene for fysisk eller psykisk vold og overgreb, o.”
    http://www.altinget.dk/social/artikel/s-foraeldre-skal-mentalundersoeges-i-hoejkonfliktsager
    Såvidt jeg har forstået er mentalundersøgelser i dag noget en byretsdommer kan bede om i forbindelse med efterforskning af fx en voldsforbrydelse. Som jeg forstod Henrik Days bog ”Hverdagens Psykopater” (hvor det fremgår at han er en af de læger, der laver sådanne undersøgelser) så er konklusionen på sådan en undersøgelse ret unuanceret, og fokuseret på at hjælpe dommeren med at dømme rigtigt. Karikeret kan den vist kun have tre konklusioner:
    1. Psykose
    2. Psykopati
    3. Ingen relevant diagnose
    Retskonsekvensen er, såvidt jeg har forstået, at hvis en person findes skyldig i fx en voldsforbrydelse, så vil personen i tilfælde 2. og 3. blive dømt til fængsel, og i tilfælde 1. til psykiatrisk behandling.
    (Hvis man lægger et retsnørdet perspektiv på det forfærdelig massedrab i Norge for seks år siden, så var der jo i retssagen ikke nogen tvivl om, at der var begået en personfarlig voldsforbrydelse og at gerningsmanden skulle spærres inde. Spørgsmålet stod om det skulle være på et sygehus eller i et fængsel.)
    --
    Et par pointer her:
    1. Røde sager skal i det forventede fremtidige system behandles i familieretten, der er en byret, af en byretsdommer. Disse dommere tager allerede i dag stilling til om det er relevant at bede om en mentalundersøgelse i andre sager, og er derfor nok de mest kvalificerede til at gøre det også i familiesager.
    2. Mentalundersøgelsen bruges ikke til at fastslå skyldsspørgsmålet, men derimod til at fastslå retskonsekvensen.
    Som jeg forstår denne blog skal retskonsekvensen – hvis det i øvrigt findes bevist, at der har været fx incest eller vold – af en psykopatidiagnose være skærpende i forhold til at – med Pernille Rosenkrantz-Theils formulering – ”i de tilfælde skal børn selvfølgelig ikke udleveres til samvær” . Beslutningen om at man kan miste retten til at se sine børn må i det forventede fremtidige system ske ved dom i familieretten. Det mener jeg også er den bedste måde at sikre retssikkerheden.
    --
    Jeg forstår ikke Socialdemokratiets forslag som at der skal laves mentalundersøgelser i samtlige 7000 årlige sager i rødt spor, men derimod at det skal være et redskab dommeren har til rådighed hvor det er relevant i de op til 250-350 sager om året, hvor (anklager om) vold og incest forekommer. Ud fra denne blog vil jeg tro, at det kan være et relevant redskab i disse op til 250-350 sager. I de resterende over 6500 årlige sager i rødt spor kan de eksisterende børnesagkyndige psykologudtalelser måske stadig bruges, evt. med en justering så de passer i det nye system, hvor de skal holde i byretten.

    SvarSlet
  4. Michael Kaster går argumenterer imod forslaget således:
    ”Det vil være uhørt brud med gældende praksis, hvis diagnoser i fremtiden skal bruges som grundlag for at afgøre, om skilsmisseforældre kan være sammen med deres børn. Masser af mennesker – skilte, enlige, samlevende – bor i dag sammen med deres børn, selvom de har eller kunne diagnosticeres med en psykiatrisk lidelse. Hvis det fremover skal have konsekvenser for skilsmisseforældre, hvis de har en psykiatrisk lidelse, skal det så også have konsekvenser for alle andre forældre, kunne man spørge.”
    https://www.altinget.dk/social/artikel/psykolog-formand-skilsmisseforaeldre-skal-ikke-mentalundersoeges
    Jeg tror at Michael Kaster her måske tænker for meget inden for sin egen faglighed og for lidt inden for det juridiske domstolssystem, som skal træffe afgørelser ud fra en evt. undersøgelse. Jeg forstår det Michael Kaster skriver som at hvis en forældre rammes af en folkesygdom som stress eller depression i nogle måneder, så er det alt for vidtrækkende hvis pågældende så kan fradømmes retten til at se sine børn i hele deres barndom. Hvis min forståelse ud fra Henrik Days bog er rigtig så vil stress og depression måske så falde i kategorien ”ingen relevant diagnose”. Desuden bruges diagnosen jo kun til at finde konsekvensen givet at en forbrydelse er bevist. Er ingen forbrydelse bevist er der ingen konsekvens.
    ---
    Stalking er en forbrydelse denne blog har interesseret sig for, og en forbrydelse man vanskeligt kan forestille sig bevidst inden for et eksisterende parforhold. Så hvor konsekvenser af at være kendt skyldig i stalking nok bør gælde alle forældre, så vil det i praksis nok kun forekomme hos skilte forældre.
    Som jeg har forstået denne blogs holdning, så er det, at en person der
    - Er skyldig i at stalke sin medforældre
    - I en mentalundersøgelse er fundet at have en psykopatidiagnose
    skal kunne fradømmes retten til at se sit barn.
    Argumentet herfor er, at den stalkedes liv vil blive langt bedre efter en sådan dom, og barnet ikke vil lide nogen væsentlig skade heraf.
    En sådan bestemmelse – (”intimterrorparagraf”) vil jeg vel egentligt have en vis sympati for. Hvis den kommer er der sikker nogen blandt læserne af denne blog som vil tale med en advokat om, hvorvidt den i givet fald vil betyde noget i deres situation.
    --
    PS: Politisk er der nok en række punkter, hvor jeg er enig med Michael Kaster, men når Folketinget laver nye regler så er det jo oftest for at få et ”brud med gældende praksis” , så det er der for mig ikke noget underligt i. For mig er der altså heller ikke noget uhørt i, at en byretsdommer har adgang til at beordre en mentalundersøgelse i sager, hvor det er relevant for rettens arbejde.

    SvarSlet
  5. Jeg vil i øvrigt lige rejse et flag omkring formuleringen "en eller begge" i udspillet fra S:
    "Vi vil gerne tilføje muligheden for at mentalundersøge **en eller begge** forældre i de højkonfliktsager, hvor et skilsmissepar gensidigt beskylder hinanden for at være mentalt forstyrrede eller begå de værste handlinger mod hinanden eller parrets fælles børn – som incest og vold."
    http://www.altinget.dk/social/artikel/s-foraeldre-skal-mentalundersoeges-i-hoejkonfliktsager

    Spørgsmålet er om det ikke altid skal være begge.

    Begrundelsen er, at en egenskab ved den diagnose, man gerne vil identificere ved mentalundersøgelsen, jf. denne blog, er at personer, der har den er utroligt dygtige til at manipulere og få sig selv til at fremstå som ofte. Det er nok ikke urimeligt at antage at sådanne personer vil prøve at manipulere dommeren til at beslutte at mentalundersøge en forælder - den anden - hvis dommeren har den mulighed.

    Hvis dommeren kun har mulighed for at beslutte at beordre enten begge eller ingen af forældrene mentalundersøgt vil man måske kunne mindske risikoen for en sådan uheldig dynamik.

    SvarSlet
  6. Det er så langt ude så man ikke kan tro det sker irl...

    SvarSlet
  7. I sagen om den 34 årige pædofilinetværksadministrator fra Rønne, vurderede man at der var omkring 40.000 brugere, bare på det ene netværk.

    Da norsk politi sidste år afslørede en pædofili-ring, "Operation Dark Room", var flere af de sigtede højtuddannede, familiefædre, heriblandt en politibetjent.

    Hvem husker ikke Ringkjøbing amts sikker chat konsulent Rudy Frederiksen, som fik 30 dage i brummen, efter han blev afsløret af Tv2`s Operation X?
    Og nu tidligere Politichef fra Københavns politi, med det hygsomme chat-navn:"Grandpa", der i 2008 og 2013 blev fællet af lokkeduer.
    El. Politiassistenten Jørgen Fledelius, der tilbage i 1999 blev idømt 2 år fængsel for misbrug af to drenge på 13 og 16 år. Han blev IGEN i 2012 idømt 3 års ubetinget fængsel, denne gang for seksuelt misbrug af yderligere 9 mindreårige drenge.
    Og Torben Kjærhus, kærlig familiefar fra Randers, alias pædofilinetværksadministrator med speciale i flækning af spædbørn.
    Og Dan Peschack, pædofil præst fra Tommerup - Nydelige organiserede filmapper med (homemade) fotos af ofrene.
    Ikke at forglemme, tidligere regionsformanden i Foreningen Far, der også blev dømt for besiddelse/distribution af "børnepornografi".

    -"Far vil sige, at det er en helt ny situation med et andet barn, og det kan han have ret i"... citat kontorchef hr. Kolmos.
    Sikke dog et sødt, rumligt og tillidsfuldt menneskesyn Statsforvaltning Danmark praktiserer.
    Hr. Kolmos har ret, det er ikke sikkert at et pædofilidømt rovdyr tænder på at kneppe sine egne børn. Men når vi nu som samfund har valgt at beskytte børn imod pædofilidømte, især når børnene færdes i institutioner, klubmiljøer, fritidstilbud mm. - Kunne vi så ikke yde den samme beskyttelse, imod selvsamme risikofaktor, overfor de biologiske børn?






    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen Fledelius, der tilbage i 1999 blev idømt 2 år fængsel for misbrug af 11 drenge på 13 og 16 år, jeg var en af dem...

      Slet
  8. Tænk sig, den af Sonja omtalte kontorchef har udover ansvar for skilsmisser og separation også ansvar for behandling af klager over kommunernes afgørelser efter byggeloven og bygningsreglementet !
    http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8745

    Det er da vist meget godt at Regeringen planlægger at nedlægge Statsforvaltningen og fordele de sagsområder der ikke har med det familieretslige at gøre til andre myndigheder end det nye Familieretshuset.

    Det er godt nok svært at forstå hvorfor klager over afgørelser efter byggereglementet ligger under ikke ligger under fx Transport- og Bygningsministeriet.

    SvarSlet
  9. Det er godt at Søren Pape Poulsen vil ophæve forældelsesfristen for strafansvar, så pædofile og incestiøse kan blive retsforfulgt.

    Men når nu Pape er ved det, så kunne man måske overveje, om der skulle lægges en lille skærv i kassen, så der kan blive forsket lidt på området.
    Her tænker jeg, at det kunne være meningsgivende, hvis man ikke blot nøjes med at tælle/estimere og katalogiserer antallet af ofre/krænkere, efter alder, uddannelsesniveau og indtægtsforhold.
    Men rent faktisk sikrer den bedste støtte til de hårdt ramte ofre og deres nærmeste familie, så de ikke, som de gør i dag, skal rende rundt med tiggerhatten fra Herodes til Pilatus, for at opfinde den hjælp, støtte, behandling og forståelse som rent faktisk er påkrævet.

    Hvis man er pædofil og gerne vil have hjælp, hvor henvender man sig så?

    Eller offer? Pårørende?

    Til en skolelære eller en sagsbehandler?

    Undskyld mig, men hvor fanden står den tyggegummiautomat som samfundets såkaldte "kloge hoveder" (ansvarslige) trækker deres vidensbobler i?

    Prøv dog at lægge 2 og 2 sammen... Når du skal tale om dine kønsorganer, er den første fede ide der popper op inde i dit hoved så, at du får lyst til at ringe ned på Kommunen og tale med en eller anden vildt fremmed sagsbehandler? *NEJ VEL*

    Eller din f.... skolelære, som må hive fagfolk ind fra sidelinjen, de snolle to dage om året, hvor du i 7 klasse er pålagt undervisning i bind, tamponer og kondomer?

    Det er da lige nøjagtigt de to typer faggrupper, man har aller mindst lyst til at tale seksuelleovergreb med... Eller vend problemstillingen på hovedet: Hvor meget har du talt med din klasselære om sex i dag?

    Gør I det? Husker I lige at få vendt problemerne med seksuallivet og flængen i forhuden, når I nu alligevel er indkaldt til forældremøde

    Ikke desto mindre, så forventer/forestiller "systemets klogeåger" sig, at det er lige nøjagtigt der ofrene henvender sig... Som om vi alle sammen har et åh så trygt og godt forhold til klasselæren og Kommunens et eller andet *whatever* sagsbehandler.

    SvarSlet
  10. Artiklen fra Altinget er otte år gammel, men der står således i den:
    "Også Bente Boserup, familieterapeut og souschef hos Børns Vilkår, oplever, at voldsmænd og pædofile får lov at se deres børn.
    Hun peger på, at statsforvaltningerne endda er udstyret med værktøjer til at beskytte barnet mod denne slags forældre.
    Forvaltningerne skal blot kigge i Justitsministeriets vejledning om samvær. Her fremgår det, at statsforvaltningerne kan give en ansøger afslag på samvær blandt andet efter "krænkelser over for det pågældende barn eller andre børn.
    "

    I det nye system vil det jo være en domstol og ikke Statsforvaltningen, som skal træffe afgørelse i disse sager. Det kan være det fører til en ændring i praksis. Hvis vejledningen stadig er under Justitsministeriet er det jo Søren Pape, de skal forholde sig til det. Jeg ved ikke om grænsesnit mellem Justitsministeren og Socialministeren ift. den vejledning er optimalt i dag, men det kan være man undersøger det i forbindelse med den reform, politikerne arbejder på for tiden.

    SvarSlet
  11. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  12. Anonyme kommentarer slettes. Prøv igen i dit eget navn.

    SvarSlet