"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

mandag den 30. oktober 2017

Hvordan skal Red Barnets besættelse af krænkende, voldelige kvinder forstås?

Red Barnets interesse for kvindelige krænkere og kvindelig voldsudøvelse nærmer sig hetz og karaktermord:


Organisationens fokus på kvindelige krænkere skyldes angivelig, at der er en risiko for at overhøre, at en mor har udsat sit barn for vold eller seksuelle krænkelser. Hvordan i alverden skulle nogen kunne overhøre den risiko, når emnet vendes regelmæssigt i den danske presse? Hvordan i alverden skulle nogen kunne overhøre budskabet, når Red Barnet hele tiden taler om det? 


I 2014 fik Red Barnet afslag på en EU-bevilling til et projekt, der skulle belyse problemet med kvindelige krænkere. Men psykolog i Red Barnet, Kuno Sørensen, har været optaget af problemet siden 2012, hvor Red Barnets befolkningsundersøgelser viste, at kvindelige krænkere udgjorde 10-20%. Der var altså allerede overblik over fænomenet i 2012. Men Red Barnet var ikke tilfreds og bekendtgjorde i 2016, at der omsider var skaffet penge til en undersøgelse, der skulle give overblik over problemet, og den undersøgelse (“faghæfte”) foreligger nu. Men i selv samme faghæfte viser en større litteraturgennemgang, at kvindelige krænkere står for 5 procent af alle seksuelle overgreb mod børn, et skuffende tal for de mange tidligere ekspertvurderinger på mellem 10 og 30 procent. Alligevel bliver de 5 procent til “mindst 5 procent” på side 15 og 19 i dette faghæfte, som helt mangler litteraturliste og henvisninger. De 5 procent krænkende kvinder har været et kendt tal siden 2014.

Som i Børnerådets voldsstudie mangler der også her korrektion for tidsforbrug. Det bliver parodisk, når Red Barnet selv nævner BUPL's tal (side 15), hvor mænd udgør under 7% af arbejdssstyrken, ligesom antallet af enlige mødre i 2013 var 146.978 mod 31.935 enlige fædre. Hvis mænd og kvinder tilbragte lige lang tid med børn, hvordan ville den procentuelle fordeling så se ud?

Red Barnet har brugt meget krudt på at vise noget, vi allerede ved, og udbasunere det. Vi har fra 2007 vidst, at mødre slår deres børn i samme omfang som fædre. Vi har også vidst, at der findes kvindelige krænkere. Problemet med denne store satsning på –– med mediernes hjælp –– at udbasunere og overdrive mødres skyggesider, er, som vist gang på gang i Mediernes møgkællinger, at det påvirker den offentlige bevidsthed og bliver brugt politisk.

Foreningen Far kunne ikke bruge den skuffende krænkerprocent blandt kvinder til noget. Og skuffende er den, hvis man tager foreningens håb til et fremtidig litteturstudie i betragtning:

 

(Uddrag fra tidl. blogindlæg: Norsk Mandekonference (politianmeldt indlæg).)

Håbet deles med den norske mandebevægelse, der dog må ty til voldtægt på statistikker for at nå det ønskede resultat:

Mødre voldtager


Til gengæld kunne Foreningen bruge Red Barnets konklusion om, at mødre slår mere end fædre:

 

Men der er ikke belæg for at sige, at mødre slår mere end fædre, fastslår Ugebrevet Mandag Morgen omsider. Det er Red Barnet, der uddrager denne konklusion af Børnerådets tal. Og det er Foreningen Far, der går i byen med den. Børnerådet selv siger, at man ikke her kan tage ansvaret for, hvordan andre fortolker deres tal. 

Alt i alt er det nærliggende at spørge, hvad der egentlig ligger til grund for, hvad der rettelig kan betegnes for en regulær besættelse hos Red Barnet og dennes psykolog, Kuno Sørensen.

Foreningen Fars interesse i at opskrive både vold og krænkertendenser hos kvinder er indlysende politisk, eftersom mænds vold og seksuelle mærkværdigheder er et generelt problem for udbredelsen af troen på “ligeværdighed” inden for skilsmisseindustrien. 

Men hvordan skal Red Barnets besættelse af og ønske om at udbrede denne form for propagande forstås? 


(Fra Red Barnets materialesamling).

2 kommentarer:

  1. "[Nogle siger at mødre er mest voldelige, andre fædre] Men vi kan ikke vide, om nogen af parterne har ret, viser faktatjek."
    https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/er-det-mor-eller-far-der-slaar-boernene-mest

    En interessant sidepointe er, at undersøgelsen viser at mødre har mere såkaldt "mindre grov vold":
    “Vi står ved de tal, og de er signifikante,” siger sekretariatschef i Børnerådet, Lisbeth Bjerg Sjørup, om tallene for mindre grov vold, hvor mødrene ligger højest.

    Dvs. at hvis man gør forskel på "mindre grov vold" og "mere grov vold" - altså mener fx det at blive spyttet i ansigtet ikke er nær så slemt som at få smadret sine knæ med en jernstang - så vil mænd angiveligt bonne mest ud på "mere grov vold".

    Hvis man derimod siger "vold er vold" - og altså ikke tillader graduering af voldsgrad - så er kvinder mest voldelige.

    I en ren retorikanalyse synes jeg, at det er interessant, for "vold er vold"-synspunktet er jo hørt fra kvindesagskredse...

    SvarSlet
    Svar
    1. For det første vil jeg virkelig gerne have Børnerådets råtal. Der er mange ting at hente der, som du vil erkyndige dig om hvis du læser mine kommentarer i Mandag Morgens embedded link.

      Vold mod vold er endegyldigt noget vrøvl om så hele kvindebevægelsen har sagt det med én tunge (hvad jeg så aldrig har hørt). Om det så er straffeloven, så er er den med sine tre voldsinddelinger heller ikke enig. Det siger sig selv, at langvarig kontrolvold er i en helt anden verden end en på skrinet i en presset stund.

      Slet