mandag den 5. marts 2018

Den dag Coop blev belært

Foreningen Far er på én gang dybt taknemmelig over for Coop, som har foræret noget af deres overskudslegetøj til foreningen, og rådvild. Hvad skal de stille op med det, spørger man på foreningens side medlemmerne? Et af de bedre forslag vedrører videresendelse af legetøjet til danske fængsler.

Fra mange sider spørges nu, hvorfra Coop har fået den vanvittige idé, at der findes børn hos Foreningen Far? Der er jo tværtimod tale om en forening, der er baseret på, at børnene (fejlagtigt) er hos mor, og hele foreningsgrundlaget synes at være, at børnene skal flyttes fra mor til far. 

Skal der partout lægges et kønsperspektiv ind over denne donation –– og det skal der jo på denne angivelig ekstremfeministiske blog –– så er det relevant at nævne ny forskning fra London School of Economics og Københavns Universitet, Children and Gender Inequality: Evidence from Denmark.

Denne viser, at løngabet mellem mænd og kvinder i meget høj grad skyldes børn.

Her tales der om børnebyrden (child penalty), der uanset om kvinder er gift eller skilt, gør, at de efter barnets fødsel, sakker 20% bagud i forhold til mænd og bevarer denne position. Mænd berøres ikke økonomisk af børnefødsler:  



Måske der kan blive plads til dette lille aber dabei i et appendiks til Lohses underholdende ligestillingskatalog, som man erfarer, at Ligestillingsministeriet af indlysende grunde ignorerer. (Dette burde, ifølge Lohse føre til fyring af minister og embedsfolk. Derom senere.)

Coop har med andre ord gjort grundigt i nælderne, hvad koncernen da også er blevet lige så grundigt informeret om:   


 

3 kommentarer:

  1. Da Foreningen Far ikke aner, hvad Coops gave skal bruges til, og der ikke er plads til at opbevare den, indtil julehjælpen skal deles ud, har jeg foreslået Coop at tilbyde Foreningen Far at tage gaven tilbage og køre den et bedre sted hen.
    Hvor svært kan det være?

    SvarSlet
  2. Coops donation må simpelthen skyldes manglende research, uvidenhed.
    Jeg er selv medlem, og har aldrig tidligere oplevet nogen form for "værdisignal-forvirring".

    Fejlen kommer ikke til at gentage sig, det er jeg ret sikker på.

    Normalt, så er (vi) Coop medlemmer bredt angageret i alle former for bæredygtig helhedsorienteret velfærd.

    Et lille kig ind på Foreningen Fars Facebook profil, er rigeligt indblik til, at "normalt begavede" hurtigt vil kunne lægge to og to sammen.

    Jeg mener, hvis forældre føler sig nødsaget til at smide et Facebook opslag, hver eneste gang barnet er blevet fragtet 50 km mere i den ene forældres bil, end i den anden... Så har man nok heller ikke mentalt overskud til at betale 10 kr ekstra for et umishandlet kyllingebryst.

    Alene det faktum, at Foreningen ikke straks har fået legetøjet fordelt, det siger jo i sig selv ALT om, hvor mange børn foreningen i realiteten er i kontakt med.

    Havde Coop tilsendt mig 5 kasser legetøj, så skulle det ikke tage mange opkald at få indholdet afhentet og fordelt.

    Aldrig har der været så stor fattigdom i Danmark blandt enlige forsørgere, som der er i øjeblikket, hvor alle offentlige ydelser er blevet skåret groft ind til benmarven.

    Det kan ikke komme bag på nogen, at Lohse udfolder sine branding/marketing stunds.
    Når han vælger at lægge fordelingen af legetøjet ud til offentlig online debat, så er det udelukkende fordi at Coops donation skal udnyttes som clickbait.
    Imens legetøjet står og samler støv i Foreningens Fars foreningslokale, så kan Lohse hive et par ekstra click og likes hjem til samlingen.

    Det er i virkeligheden lidt psyko hygsomt, at alle former for velgørenhed, på denne måde kan udnyttes mere til egen fordel, end til de tiltrængtes.

    Men jeg er glad for, at du bliver ved og holder ud Susanne.
    Nogen skal jo turde risikere egen status, stilling og vinding, ved at sige sandhederne højt.

    Jeg kom til at tænke på, at nu her, hvor det er blevet mere politisk korrekt, at få øjenene op for konsekvenserne af den psykiske vold - Om du så har overvejet, at kigge lidt på de økonomiske konsekvenser?
    Altså de personlige og samfundsøkonomiske?

    Jeg har siddet og kigget lidt på, hvor meget det i realiteten koster voldsofrene, at de ikke får hjælp til at få standset volden.
    Mange ofre må opgive deres job/erhverv, gå fra hus og hjem, har flugt/flytte omkostninger, har ekstra advokat, psykolog, medicin, sikkerheds udgifter mm.
    De fleste ender op med elendige/mangelfulde pensionsopsparinger osv.

    Jeg tror folk vil få et chok, hvis de opdager hvor meget den psykiske vold i realiteten koster ofrene og samfundet i kroner og øre.

    Blot en tanke...

    Kh.

    Sonja






    SvarSlet
  3. Den første graf stammer fra et ret spændende forskningsresultat i forskningsfeltet "economics of the family." Det er jo en afvejning mellem at arbejde mre og have mindre fritid (som blandt andet bruges med børnene), og arbejde mindre og have mere fritid (som blandt andet bruges med børnene). Det er værd at bemærke at mænd ikke har ret til at vælge en udvikling som kvinderne har, fordi der ikke er separat krav på fædrebarsel.

    Det er noget af en sammenkobling i opslaget mellem et interessant forskningsresultat og rådata fra en shitstorm på de sociale medier. Det ville jeg opfatte som to separate sager.

    SvarSlet