onsdag den 21. februar 2018

Voldsobservatoriet sænker kisten indeholdende Ask Elklits undersøgelse helt ned i graven

Rapporten ”Undersøgelse af indbyrdes vold”, udarbejdet af Dialog mod Vold og Syddansk Universitet for ligestillingsministeren, har givet anledning til en række misvisende avisoverskrifter, der hævder, at kvinder er mere voldelige end mænd. 

Det nationale Voldsobservatorium er et forum af forskere og praktikere, der alle  arbejder med kønsrelateret vold. Observatoriet har på sit møde den 6. februar behandlet rapporten om gensidig vold og den på mødet nedsatte gruppe af voldsforskere udtaler følgende:
Nej, kvinder er ikke mere voldelige end mænd 

Rapporten ”Undersøgelse af indbyrdes vold”, udarbejdet for ligestillingsminister Karen Elllemann, har givet anledning til en række misvisende avisoverskrifter, der hævder, at kvinder er mere voldelige end mænd. Rapportens påstande er også begyndt at dukke op i den offentlige debat og i behandler- og uddannelseskredse. 

Der er ingen danske undersøgelser, der viser, at kvinder i parforhold udøver mere vold end mænd. De nyeste danske tal  (Statens Institut for Folkesundhed, 2012) viser, at langt flere kvinder end mænd angiver at være udsat for partnervold.  

  • 3 gange så mange kvinder som mænd i alderen 16-74 år angiver at have været udsat for fysisk vold fra nuværende eller tidligere partner
  • 6 gange så mange kvinder som mænd kontakter årligt en skadestue pga. udsættelse for vold fra en partner
  • 928 kvinder mod 146 mænd politianmeldte vold fra person med samme bolig i perioden 2008-2009 

Rapporten om gensidig vold bygger i høj grad  på ældre amerikanske undersøgelser af, hvordan vold indgår i parforholdskonflikter. Mange af disse undersøgelser omfatter ikke-repræsentative grupper (studerende, folk der melder sig på nettet). Samtidig benyttes en skala for måling af vold, der eksempelvis ikke medtager seksuel vold eller vold fra ekspartnere. Det betyder, at rapportens konklusioner ikke kan generaliseres, sådan som det er sket i de danske medier. 

Vi er i Voldsobservatoriet bekymrede over, at opdragsgiver til rapporten, ligestillingsminister Karen Ellemann, ikke offentligt retter de misforståelser, som rapporten har givet anledning til. Rapporten kan bidrage til en bagatellisering af den grove vold og til en nedprioritering af vigtige politiske, forskningsmæssige og praktiske indsatsområder. Der er ingen uenighed blandt voldsforskere - inklusive rapportens forfattere – om, at det primært er kvinder, der udsættes for den grove vold af mænd, når vi taler partnervold. Når køn er et element i voldsproblematikken, bør køn selvfølgelig indgå som aktiv komponent i både forskning og målrettede indsatser for at mindske vold i parforhold.  

På arbejdsgruppens vegne
Arushma Imran Naqash, læge
Bo Wagner Sørensen, forsker, phd
Bodil Maria Petersen, lektor emerita
Eva Bertelsen, forsker/ekstern lektor
Inge Henningsen, statistiker
Karin Helweg-Larsen, speciallæge 

Voldsobservatoriets udtalelse ligger her.  

Den kommende uge vil vise, om denne –– og tidligere –– kritik er noget medierne vil tage op, eller om en enkelt sønderkritiseret rapport vil få lov fremover at tegne den offentlige bevidsthed om vold mod kvinder –– fordi det var den, medierne valgte at udbrede?

mandag den 5. februar 2018

Mere kritik til “Undersøgelse af indbyrdes vold"

I dagens Information har man spurgt tidligere seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, Karin Helweg-Larsen, om rapportens lødighed. Helweg finder rapportens konklusioner postulerede og referencerne til udenlandsk forskning useriøse

Hele Helweg-Larsens kritik kan læses her.  

Karen Helweg-Larsens voldsundersøgelser har ofte været citeret her på bloggen, navnlig:

Vold mod mænd i Danmark, 2007.
Mænds vold mod kvinder, 2008.
Partnervold mod mænd i Danmark, 2013

Også Kvinfo er på banen med kritik, Uklar rapport om tabubelagt område afføder nye myter
 
Overskrifterne (Kvinder er mere voldelige end mænd) er  ikke rigtige, hedder det her. “Både rapporten selv og dækningen af den har alvorlige problemer.”

torsdag den 1. februar 2018

Er der nogen derude, der vil i dialog om vold?

Ja, jeg er lige her. Jeg vil supergerne i dialog om de mange faktoider, der er i omløb i og omkring rapporten, Undersøgelse af indbyrdes vold. Det vil forkvinde for Dansk Kvindesamfund, Lise Holmfjord også, at dømme efter dennes kommentar i Berlingske i dag. 

Men vil professor Ask Elklit i dialog? 



Vist ikke, hvis det indebærer kritik. Elklit er her snarere i liga med Foreningen Far, hvor man også altid gerne modtager kritik, hvis den er positiv og “moderne”. 

Jeg indrømmer, at det her er en kende perfidt, men det er velkendt, at Ask Elklit er gammel Foreningen Far-mand. Det er lang tid siden, og det skal ikke ligge ham til last. Alligevel er det lidt sjovt med en “peer-reviewed” artikel i Foreningen Fars medlemsblad anno 1989, og man spørger sig selv, hvem der sad på lige dét editorial board.



Artiklen er hverken at finde på Rex, Forskningsbiblioteket, Google Scholar eller på forfatterens hjemmeside, men heldigvis har folkebibliotekerne en digital artikelservice, hvor artiklen kan bestilles med levering efterfølgende dag.

Ask Elklit har en imponerende publikationsliste om traumatologi og områder i omegnen, og det lader til, at det kun går galt, når Elklit træder ind på felter, der aktiverer hans bias og nødvendiggør afskrift fra Murray A. Straus, der er forskeren bag målemetoden, Conflict Tactics Scale.

Vi har herinde haft stor glæde af rapporten Med barnet som gidsel –– stalking om mødre, som også kommer fra Elklits hånd. Den fik ikke i nærheden af  den mediebevågenhed, som kom Undersøgelse af Indbyrdes vold til del, og årsagen kan man tænke længe over, hvis man da ikke har læst Mediernes møgkællinger.

Nå, jeg har travlt. Jeg skal ud og spørge alle krisecenterkvinderne, om mon ikke de har slået den anden halvdel af dyaden, før han slog dem. Hvis de nu tænker sig om?

onsdag den 31. januar 2018

TV2's journalister i retten for bagvaskelse af advokat Pia Deleuran: om udbredelse af sladder via public service-medier

Den 30. januar i år forløb andet retsmøde i bagvaskelsessagen mod TV2's Sanne Lau Pedersen, Jakob Binderup og Merete Eldrup. Det første blev afholdt 2. december 2017. Under begge retsmøder blev der demonstreret alt fra ekstremt dårlig hukommelse til suspekt påberåbelse af kildebeskyttelse.

RECAP: Som det vil være læsere af denne blog og ikke mindst Mediernes møgkællinger (side 102ff) bekendt, blev to advokater, Vivian Jørgensen og Pia Deleuran, ved navns nævnelse udstillet som brodne kar og uetiske advokater i et koordinerede anslag mod en “håndfuld” advokater d. 12. marts 2015.

DR og offerudvælgelsen
Og nu til nyhederne med Poul Erik Skammelsen


Advokaterne Jørgensen og Deleuran politianmeldte herefter de implicerede public service-medier, DR, Radio24syv og TV2, men fik afslag, da sagen ikke havde "almen interesse". Klage til Pressenævnet resulterede også i afslag, da de formelle forhold sås overholdt. Pressenævnet tog dog ikke stilling til sandhedsværdien af de i udsendelserne fremsatte påstande.

Advokat Deleuran lagde herefter sag an iht. straffelovens § 268 om bagvaskelse og subsidiært § 267 om æreskrænkelse –– principalt mod journalist Sanne Lau Pedersen, som havde lavet det indslag på 19-nyhederne, hvori Deleuran med navn og adresse blev udstillet som uetisk, og Jakob Binderup, som havde skrevet den ledsagende artikel til TV2-Nyheder,  subsidiært adm. direktør Merete Eldrup, ansvarshavende redaktør for TV2 Danmark A/S. 

UNDER RETSMØDET I DECEMBER 2017 fremkom det under vidneafhøring af Sanne Lau Pedersen, at den liste over advokater, der angivelig optrådte uetisk, ikke kun var fremsendt af Foreningen Far. Nej, en identisk liste –– på nær ét navn ––  var angivelig fundet hos en alternativ hemmelig kilde af “høj troværdighed". Kilden var ganske belejligt underkastet kildebeskyttelse, og påstanden om to enslydende lister, heraf en af "høj troværdighed", står simpelthen ikke til troende. Det er ikke første gang begrebet kildebeskyttelse viser sin bagside som egenbeskyttelse.

Under samme retsmøde var Jonatan Placing, der på tidspunktet var ansat hos TV2, indkaldt som vidne. Under vidneansvar fortalte Placing, at han ikke vidste, hvem den her på bloggen så kendte Christian Thorsen Nørgaard var, hvilket er bizart, eftersom Placing stod for indslaget om selv samme Nørgaard i aftenens Nyhederne med Poul Erik Skammelsen, et indslag, der resulterede i skriftlige klager fra Tammy Nørgaard og dennes mand, og som endte i Pressenævnet.




Placing fortalte også under vidneansvar, at han hjalp Sanne Lau Pedersen med indslaget, fordi han ikke selv havde nogen historier den dag, hvad han jo tydeligvis havde. Alligevel kunne han ikke huske, om han havde set nogen lister.

Under andet retsmøde, d. 30. januar, var Jonatan Placing igen indkaldt som vidne. Her blev der boret i, om han virkelig ikke kendte Christian Nørgaard. Det kunne han ikke huske, det var han ikke sikker på. Advokat for sagsøger, Gert Dyrn, fik ikke lov at fremlægge de udskrifter fra Tammy Nørgaards telefon, der dokumenterede hendes mange samtaler med Placing d. 12. marts 2015, fordi de først blev indleveret dagen før retsmødet. 

Tidligere kontor- og afdelingschef i Statsforvaltningen, BENTE KOUDAL, fortalte under sin vidneforklaring, at hendes deltagelse i udsendelserne den dag og aften havde været motiveret af ønsket om at viderebringe behovet for sandhedspligt i Statsforvaltningen. Koudal havde ingen viden om en liste over advokater, men angav, at både H3B og Foreningen Far pressede på for at få Statsforvaltningen til at politianmelde advokater. Det mente Koudal ikke, at der var grundlag for. 

BIRGIT SØDERBERG, formand for LOKK, fortalte i vidneskranken bl.a. om Pia Deleurans store arbejde, men også, at man i LOKK var blevet så bestyrtet over de beskyldninger, der var fremkommet under udsendelserne d. 12. marts, at man havde måttet bede Deleuran forlade bestyrelsen. Søderberg fortalte om at være blevet bestormet af både journalister og Foreningen Far, der ville have hende til at “indrømme”, at alle mulige ikkevoldsramte kvinder blev lukket ind på krisecentrene, hvad hun også i skranken pure kunne afvise. 

Sluttelig var også LONE BRANDENBORG, daværende formand for Danske Familieadvokater, indkaldt, men fungerede fortrinsvis som karaktervidne for Pia Deleuran og gentog, hvad der er almen viden, nemlig at der ikke foreligger klager mod Deleuran i Advokatnævnet, hvad TV2 var vidende om på tidspunktet for udsendelsen.

SANNE LAU PEDERSEN havde under andet retsmøde ifølge en tilstedeværende advokat et meget tydeligt kropssprog, der med himmelvendte øjne og rystende hoved tilkendegav utilfredshed med de fremkommende vidneudsagn, der alle viste, at hendes dækning havde været ensidig og ikke kunne dokumenteres.  

Der er således i dag ikke ét eneste bevis på, at Pia Deleuran er et uetisk broddent kar, men til gengæld en overflod af beviser på det modsatte. 

Det bliver spændende at se dommen. Efter al sandsynlighed vil det vise sig, at det er ansvarsfrit for public service-medier at alliere sig med interesseorganisationer og udbrede udokumenteret sladder i bedste sendetid.

tirsdag den 30. januar 2018

Mrutyuanjai Mishra indstilles hermed til titlen som Årets Mest Formørkede Manderettighedsaktivist. Tillykke!

Danmark er styret af racistiske, hyperaggressive feminister, der ønsker at opløse familien. Breivik blev massemorder, fordi hans far var fraværende, og flygtningeproblemet er “endnu en problematik, der kræver en form for maskulinitet, som i den grad mangler i Europa.” Blot tre helt uhyrlige påstande i et hav af uhyrligheder fremsat af Mishra, som tidligere har været opstillet kandidat for Sverigesdemokraterne og bestyrelsesmedlem af Trykkerifrihedsselskabet. 

Mishras forklarede i 2014 sit exit fra Sverigesdemokraterne med, at de var racistiske og udviste stor kvindeforagt, men i blog på Barnets Tarv fortæller han, at han forlod partiet efter råd fra bekendte. Han ville aldrig få et samarbejde med de sociale myndigheder om sit barn –– Mishra har naturligvis også en strid om sit barn på CV'et –– så længe han var medlem af det parti, havde han angivelig fået at vide. Forvirringen bliver ikke mindre af, at Uriasposten og Exponerat har andre forklaringer, nemlig voldsanklager, der gjorde ham uspiselig for partiet. Andetsteds antydes det, at partiet ikke kunne opstille ham, da de fandt ud af, at han end ikke havde læst partiprogrammet.

Mishra sprang kortvarigt ud som feminist og antiracist i 2014, hvilket fik Lars Hedegaard til bl.a. at betegne ham som Europæisk Mester i Krumspring i en artikel, Mishra-mysterierne, hvor det anføres, at ingen ved, hvor gammel Mishra er, om han har de uddannelser, han hævder at have, og at han i øvrigt får andre til at skrive sine artikler for sig, da han ikke kan skrive to sammenhængende ord på noget sprog selv.

I dag er Mishra er tilbage i racist- og antifeministsporet som blogger på BT og på citatfod og åndelig omgangshøjde med Foreningen Far,  hvor han er flittig kommentator. På sin egen Facebook-side har han senest beskyldt Deadline på DR2 for diskrimination i forbindelse med en hyldest til myrdede og parterede Kim Wall. Mishras kommentar:

“Deadline bringer ustandseligt et ensidigt fokus på seksuelle krænkelser, hvor krænkeren er en mand, og ofret er en kvinde  ... Hvorfor skal der være denne diskrimination mod mænd i Deadline.”

Det er unægtelig tidligt på året at indstille Danmarks mest formørkede manderettighedsaktivist, men Mrutyuanjai Mishra kan ikke overgås. Han lider i ekstrem grad af det, sociologen Henrik Dahl i 2014 kaldte “ubegrundet selvtillid”. Det kommer til udtryk ved, at Mishra vitterlig tror –– og er i stand til at bilde andre ind, nok så vigtigt –– at han har noget væsentligt at sige om mænd og kvinder i Danmark. 

Det er ikke tilfældet. Lyt til dette interview, en dag du virkelig ikke har andet at lave. Det er et i en række interviews under overskriften Stille før optagelse, som fokuserer på #metoo.

Kort synopsis: Mishra synes, danske kvinder er blevet mænd, og det er noget skidt, når de nu stod sig så meget bedre ved at trække i sari og lystre deres mænd som i det uspolerede Indien. I lighed med Tobias “Reel ligestilling” Petersen mener Mishra, at alle #metoo vidnesbyrd skal kunne dokumenteres, da de ellers ikke kan tages alvorligt. Havde han det dog bare sådan med egne påstande, herunder:


Danske børn har ingen mandlige rollemodeller, fordi kvinderne, særlig dem i Statsforvaltningen har gjort selv samme mændene skvattede. Men hvis nu bare man gjorde som i Mishras hjemland: 

“Når jeg ser mit eget land Indien, så ser jeg jo fantastisk mange mandlige rollemodeller.” 

Herefter prises Indien og de livslange ægteskaber, som –– forstår man –– er eneansvarlige for, at indere klarer sig så godt på amerikanske universiteter, en påstand, der ikke umiddelbart lader sig verificere. 

I det hele taget ville Danmark være et bedre sted, hvis bare vi lagde os efter indisk sæd og skik, der omfatter en voldtægtsfrekvens, der er den 3. højeste i verden, hvor kvinder er mandens ejendom, hvor børn udnyttes på  groveste og mest skadevoldende måde, hvis de da ikke bare bor på gaden og får den hårdt bagfra hver aften. 

Intet under, at Mishra vånder sig over #metoo: Indien er blandt verdens 5 mest farlige steder at opholde sig for kvinder, voldtægt i ægteskabet er tilladt, og æresdrab praktiseres stadig. Her på bloggen siger vi pænt nej tak og nøjes med en omgang tikka chicken masala –– lavet af en af de mange indere, der af helt ubegribelige grunde som fx fattigdom, racisme, overtro, korruption, affald og forurening er immigreret til Danmark.

Det mest opsigtsvækkende er dog den måde, hvorpå Mishra orienterer sig i verden. Fx: Anders Breviks forældre blev skilt, da Brevik var et år gammel, hvor han mistede kontakten til sin far. Derfor blev Breivik massemorder. Den form for følgeslutninger er der mere af i hans seneste piece i SundayGuardianLive



Og tag nu ikke fejl: Dette organ har intet med hæderkronede The Guardian at gøre, men er et indisk produkt, der tilsyneladende tillader påstande fra denne skuffe, her fx om de alt for mange kvinder i den sociale sektor i Skandinavien:

“Ofte er det kvinder, der er ideologiske modstandere af familien, som søges disse job. Desværre er det sådan i de skandinaviske lande, at en aggressiv lobby af racistiske antifamilie-feminister har infiltreret institutioner, der skulle beskytte børn, politiske partier og uddannelsesinstitutioner. De går målrettet efter immigrantmødre og familier, fordi det formodes, at disse er tilhængere af et gammeldags patriarkalsk system med en blind ærbødighed over for familien som institution.”

Han påstår, at en særlig aggressiv fraktion af feminister forsøger at underminere kernefamilien, en fraktion, der mener, at moderskabet er en social konstruktion, som skal understøtte patriarkatet og holde kvinderne hjemme. Og fordi disse særligt aggressive feminister har magten i Danmark, bliver børn “reddet” fra kernefamiliens svøbe ved tvangsfjernelse, som man forstår, at denne aggressive fraktion står for.

Og så er der fædrerettighedstale for resten. Artiklen er delt på Foreningen Fars webside, hvor Mishra har sin faste gang og også her er gavmild med sine vilde påstande:



 

Med indiske middelalderværdier på fuld plade er det svært at forstå Mishras udtalte modvilje over for muslimer. De imamer, der drog rundt i den arabiske verden i kølvandet på Muhammed-tegningerne og talte Danmark ned, gav da også betydelig mere mening, end når Mrutyuanjai Mishra forsøger at forklare Skandinavien for indiske læsere.

mandag den 22. januar 2018

What? No minibar?

Foreningen Far definerer sig nu som en børneorganisation og får generelt sværere og sværere ved at give mening. Seneste opslag på deres webside er en klassiker:

Foreningen Far står som den eneste store børneorganisation uden statslig støtte i 2018. Det er både uduelig og ulovlig offentlig forvaltning, som hverken kan eller bør bortforklares. 

Er foreningen nu en børneorganisation? Nej, det er en organisation for et særligt segment af fædre.

Og hvor står det skrevet, at foreningen SKAL have støtte? Og, jo, det kan faktisk forklares, alene derved at Jesper Lohse er ude af stand til at skrive en ansøgning og ikke forstår de helt basale dokumentationskrav til en sådan.

Socialstyrelsen og ministerierne har haft rig lejlighed til - i nærmest utallige ansøgninger - at overholde ligestillingsloven, men gør det simpelthen ikke på det statslige tilskudsområde. 

Når man har skrevet nærmest utallige ansøgninger og nærmest utallige gange fået afslag, så ville en normal, selvkritisk person tage sin ansøgningsform op til revision i stedet for straks at rette søgelyset mod ligestillingsloven, som –– hvis ret skal være ret –– ikke kan skrive ansøgninger for Foreninge Far. Så ja til denne selvindsigt:



Her kan man læse en klage over manglende statsstøtte fremsendt til Socialstyrelsen.  Det fremgår tydeligt, at ansøgningen har været elementært mangelfuld, for så vidt angår både specifikation og dokumentation, og at dette er den eneste grund til at foreningen ikke har modtaget støtte. 

Når børns vilkår, mødrehjælpen og kvinfo modtager mange millioner kroner i statslig støtte skal Foreningen Far ligeledes modtage støtte.

Denne automatik er foreningen vist den eneste, der kan finde lovhjemmel for. Det skal yderligere oplyses, at Børns Vilkår er en de facto børneorganisation, der er noget så ligeglad med “ligestilling”. Mødrehjælpen har, øjensynlig forgæves, i årevis tigget om henvendelser fra begge køn, og Kvinfo er altså primært ... et forskningsbibliotek. Man plejer at tale om ikke at sammenligne pærer og bananer, men her er vi ude i adskillige eksotiske frugter. 

Sker det ikke og der foreligger en anmodning herom må systemet og tildelingsproceduren laves om - og mon ikke det snart er på tide at finde fyringssedlerne frem.
Statsrevisionen har tidligere fremsat kritik af bl.a. hemmelige puljer i flere ministerier, men situationen har ikke forandret sig i praksis.

Der skal fyres ansatte, fordi Foreningen Far ikke kan skrive ansøgninger? 

Der er simpelthen ikke den indsigt, viden og erfaring i ministerier og styrelser om børn og fædre samt overholdelse af basal ligestilling.

Foreningen Far har ingen indsigt eller viden på kønsområdet, eftersom man her bedriver sin egen forskning, baseret på betænkeligt input.

En så væsentlig ting som kontaktflader dvs. antal besøgende borgere i landsdækkende rågivningstilbud finder Socialstyrelsen senest i svar til Foreningen Far ikke at man kan tage i betragning ved tildeling af midler og vurdering af de bedste ansøgninger. 

Kunne det evt. skyldes, at Foreningen Far ikke er i stand til at dokumentere sine kontaktflader –– og heller ikke forstår nødvendigheden af en sådan dokumentation? Mange vil fx finde det betænkeligt, at en forening med anslået 1.300 medlemmer kan præstere Facebook-likes i størrelsesordenen 20.000. Og det er de fleste bekendt, at sådanne likes er billigt til salg. Den ærværdige
Baroness Lane-Fox of Soho og andre britiske notabiliteter har indrømmet at købe likes ude i byen. So det er bare new normal.

Det finder Foreningen Far ved en juridisk vurdering er direkte forkert og misvisende offentlig forvaltning, hvorfor der er indgivet klage til statsrevisionen - igen. Lad os kalde det hvad det er - kønsdiskrimination af børn og fædre i Danmark.

En juridisk vurdering foretaget af ...? Den samme, som indlæser børnediskrimination i Børnekonventionens § 2 forstået som kritik af Foreningen Far?

Er der hentet juridisk hjælp fra ven af denne blog, Thomas K. Ghiladi, som angivelig har både sponseret Foreningen Far og frivilligt stillet sig på listen over advokater med 10% rabat?

Her på bloggen er vi ret vilde med Thomas Ghiladi alene af den grund, at hans lighed med Little Steven aka Steve van Zandt er umiskendelig:





 The rest is history

onsdag den 17. januar 2018

"Undersøgelse af indbyrdes vold" – kommer eller kommer den ikke?

Branchens insidere oddser i øjeblikket på mulige årsager til, at rapporten Undersøgelse af indbyrdes vold, som skulle være udkommet i sidste uge, endnu ikke er offentlig tilgængelig, trods det at den har fået medieeksponering og har været heftigt diskuteret af Radio24syv-lyttere. 

Her er de to mest populære bud:

Den er trukket tilbage, fordi forfatterne godt selv kan se, at den ikke lever op til forskningsstandarderne.

Ligestillingsministeriet putter med den med røde kinder, fordi man her –– mod forventning –– også godt kan se, at rapporten er underlødig.

Her ventes spændt. 

Hep: Her kom den. Direkte fra Askov Fonden/Dialog mod vold. Det viser sig, at tiden er gået med at rette stave- og kommateringsfejl.

Og her kommer debatindlæg i Politiken om selv samme forskningsrapport.

tirsdag den 9. januar 2018

Hvorfor har Ask Elklit lagt navn til “Undersøgelse af indbyrdes vold"?

Udsagn og mangler i rapporten, Undersøgelse af indbyrdes vold, tyder på, at en af rapportens forfattere, professor Ask Elklit fra Syddansk Universitets Videnscenter for Psykotraumatologi, sandsynligvis kun har lagt navn til undersøgelsen, men hverken lavet eller læst den.

Rapportens manglende definition af psykisk vold er som tidligere anført påfaldende. Det kunne skyldes, at en officiel definition ikke findes, men det er under alle omstændigheder god forskningsskik at definere de begreber, man behandler. Men Ask Elklit har tidligere leveret en definition af begrebet. Det skete i en af Informations artikler af Line Vaaben, hvor Elkit definerer psykisk vold:





For det andet, som det fremgår af sidste udtalelse, er Elklit af den opfattelse, at voldsudøveren er en mand i “langt, langt de fleste tilfælde.” Denne udtalelse står i modstrid til rapportens bizarre konklusion om, at kvinder er mere voldelige end mænd.

Et tredje forhold vækker undren. Det fremgår, at Videnscenter for Psykotraumatologi har undersøgt psykiske lidelser og personlighedspatologi hos 54 krisecenterkvinder og fundet at begge dele var højfrekvente i gruppen. Den mest almindelige kliniske lidelse var angst (38,9%) og af sværere kliniske lidelser blev svær depression fremhævet. 

Der findes i dag omfattende dokumentation for, at vold mod kvinder er invaliderende og traumatiserende, hvad Elklit naturligvis er særdeles bekendt med –– men intetsteds i rapporten ses en kontekstualisering af angst og depression. Disse kliniske tilstande problematiseres ikke som eventuelle naturlige følgevirkninger af et voldeligt forhold. Det er i sig selv kritisabelt og tigger om misbrug i de forkerte hænder, eftersom victim-blaming kan indlæses i de nøgne, ukommenterede fund. 

Men det fremstår også som den tredje indikator om, at Ask Elklit ikke har været involveret i udarbejdelse af rapporten.


Elklit har tillige tidligere beskrevet stalkede mødre som værende præget af en høj PTSD-forekomst (75%), og det er påfaldende, at PTSD slet ikke kommer i spil som en faktor i beskrivelsen af krisecenterkvinders psykologiske belastning. Faktisk nævnes PTSD ikke med et eneste ord i dette afsnit.  

En række personlighedsforstyrrelser er ligeledes observeret blandt krisecenterpopulationen, herunder borderline, hvor  symptomerne kan svære at skelne fra PTSD-symptomer –– dog ikke for en ekspert i traumatologi. 

Efterskrift: Det fremgår med al tydelighed af interview med Ask Elklit, at han ikke er vidende om den omfangsrige voldsforskning og derfor blander voldskategorierne sammen, bagatelliserer krisecentervolden (henviser den mere eller mindre til psykiatrien) og fremhæver den gensidige vold som det egentlige fokus fremover. Han hævder også, at årsagen til vold er den samme hos mænd og kvinder.

torsdag den 4. januar 2018

"Undersøgelse af indbyrdes vold" – når forskning bliver politisk

Nej, det er ikke Radio24syv, der fordrejer forskningsresultaterner i Sarah Bøgelund Dokkedahl & Ask Elklits “Undersøgelse af indbyrdes vold", som  udkommer i næste uge –– som Chris Alban ellers håbefuldt og fuldt forståeligt foreslår på sin Facebook. Denne gang er det forskerne selv. Ja, mere deprimerende bliver det næsten ikke, særligt ikke for dem, der så et lys og et håb i professor Ask Elklit fra Syddansk Universitets afdeling for psykotraumatologi.

Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Dialog mod Vold og Syddansk Universitet. Begge parter får positioneret sig selv som væsentlig spillere i et regeringsfinancieret samarbejde fremover: Dialog mod Vold nævner sig selv og sine kompetencer et utal af gange, og Ask Elkit citerer sig selv og sine peer-reviewed artikler i ét væk.


Det er med andre ord ikke længere kun medierne, der befinder sig midt i en troværdigheds- og identitetskrise –– det er også forskningen, og det er intet mindre end alarmerende.

Man skal forstå, at det er en kamp for universiteterne at sikre forskningsmidler, og at forskningen indimellem stilles i en situation, hvor der enten skal leveres eller sultes. Det kunne man bl.a. erkyndige sig om, da Miljø- og Fødevareministeriet bestilte en rapport, der bakkede op om regeringens ønsker, og fik den. Således også her. Det er præcis, hvad jeg hentydede til med begrebet “politisk forskning” i interview med Politiken ifm med udgivelsen af Mediernes møgkællinger, en påstand, som faldt medlemmer af Foreningen Far for brystet.

Men sagen er, at regeringen, nu hvor man har udskiftet begrebet Vold mod kvinder med Vold i nære relationer  –– hvad Grevio har kritiseret –– ganske enkelt ønsker kønsmainstreaming og dermed et forskningsresultat, der viser, at kvinder og mænd er lige voldelige. Det kan en forsker, der ikke ser noget problem i cherry picking, dvs. en ensidig udvælgelse af artikler, der støtter det ønskede resultat, sagtens levere. Her på bloggen findes et stort antal artikler, der modsiger det resultat. 

Rapporten skulle udfylde et hul i vores viden om gensidig vold (“indbyrdes vold” hedder det nu her), men desværre er man efter endt læsning ikke klogere. Forfatterne indrømmer blankt, at rapporten ikke er generaliserbar, og den stiller faktisk flere spørgsmål end den besvarer. Konklusionen er da også, at der behov for en dansk omfangsunderøgelse, og at der fortsat udestår et videngrundlag for en målrettet indsats. Det tør siges.

Den vold, der hele tiden omtales, er intetsteds defineret. En mand beretter, at der blev hevet i hans T-shirt –– skal vi forstå det således, at det er vold at hive i sin mands T-shirt? Men ellers handler rapporten kun om par, der skændes. Volden blæser i vinden.

Målemetoden for gensidig/indbyrdes vold er hyppigst Murray A. Straus' Conflicts Tactics Scale (CTS), således også primært i denne rapport. Problemerne med denne målemetode kan man erkyndige sig om i Mand bider hund: Rene ord for voldspengene fra den internationale forskning.


Der sondres i rapporten ikke mellem kontrolvold og gensidig vold, men værst står det til med psykisk vold. Man bruger udtrykket “oplevet psykisk vold“, så begrebet er altså dynamisk og subjektivt og derfor ikke anvendeligt i forskningssammenhæng. 

Jeg henviser til Mediernes møgkællinger side 174 ff, hvor mænds oplevelser af at være udsat for psykisk vold får et nærmest parodisk skær ––  som når En frygtelig kvinde opfattes som værende den mandlige pendant til #metoo: Proportionerne  er helt ude af vage. I rapporten formanes man om ikke at trivialisere den vold, mænd oplever. Det er meget svært at lade være.

Det konkluderes, at indbyrdes vold er den mest udbredte form for vold i parforhold, og at psykisk vold er mere udbredt end fysisk vold –– på trods af en udeblivende definition af psykisk vold og en svævende og uholdbar rammesætning af fysisk vold.

Hvordan kan det lade sig gøre at udsige, at psykisk vold er mere udbredt end fysisk vold, når man ikke aner, hvad man taler om? Hvordan kan man konstatere, at kvinder er mere voldelige end mænd, når Dialog mod vold kan rapportere, at næsten 85,9% af deres klienter er mænd. (Direkte adspurgt af overtegnede i 2017 var kønsfordelingen hos Dialog mod Vold i perioden 2010-15, 10% kvinder og 90% mænd).

Flere gange nævnes det, at det vi forstår ved krisecentervold, dvs. intimterror er “meget sjælden”. Det er jeg sikker på, at krisecentrene gerne hører mere om.

Rapporten præsenterer sig ikke som en professionelt affattet rapport, men er fuld af stavefejl, kommateringsfejl og gentagelser. Værre er det, at de 9 – ja, der må grines: 9!  – interviewpersoners besvarelser er transkriberet loyalt fra båndet, hvad der får dem til at fremstå som tåber. Jeg har erkyndiget mig om, at dette ikke er i overensstemmelse med god forskningsetik. 

Men der er skam mere i vejen: Som eneste nye viden viser rapporten, at vold for begge køns vedkommende er associeret med forskellige former for psykopatologi. Håndteringen af den viden er dybt kritisabel.  Derom senere. 

Det er gammmel viden, at mænd og kvinder slår lige meget, når der er tale om gensidig vold, men det er også gammel viden, at inden for denne voldskategori slår kvinder i selvforsvar. Det fremgår ikke klart af rapporten, men det kan du læse om i 68% af vold mod mænd begås af mænd.

søndag den 17. december 2017

Et bidsk freudiansk slip

Først forældrefremmedgørelse og nu også børnebidning? Er der ingen ende på de uretfærdigheder, der overgår børn og fædre?


Således underholdt ønsker denne blog alle en god jul, såmænd også julegodterne i Foreningen Far og deres bidske førerhund.


PS: To dage senere:



Bedre, men ikke godt nok, thi i Danmark sammenskriver vi ord: børnebisidning, ét ord, om vi bede. 

lørdag den 9. december 2017

Julegaven til den rabiate ekstremfeminist og hendes sindssyge søstre

Her kan den utøjlelige ekstremfeminist finde julegaven til sig selv eller til veninden, der spiser små stykker mand til morgenmad, eller til datteren, der også er ved at udvikle sig i en kedelig ekstremistisk retning, som du gerne vil støtte.

Alle T-shirts egner sig formidabelt til allehånde bagvaskelses- og stalkingdiscipliner samt den lejlighedsvise BLODRUS og koster 300 kr pr. stk. inklusiv moms og forsendelse. Bare rolig: Overskuddet går til et godt formål.


1. Klassikeren, den Behagelige Nasty i såkaldt oversize drengefacon, fås i s, m, l og xl samt i bleg grå til lidt kedelige typer:




2. Den sexede, Übercool Nasty ser knaldgodt ud under din sorte jakke –– om vinteren. Fås i s, m, l, xl, xxl og 3xl.






3. Er du mod al forventning forsynet med en veldresseret mand, som du godt kan lide, så giv ham Bad Hombren her, så I kan se lidt unisex-agtige ud og tiltrække alle de klæbrige blikke, I altid har drømt om. Fås i sædvanlige størrelser plus XXL, 3XL, 4XL og 5XL:




4. Vælger du i stedet Mediernes møgkælling-versionen i Cat-Design, støtter du samtidig dit eget behov for at være ufattelig lækker.




5. Så er der selvfølgelig the Festival Nasty til familiens teenager, der helst ikke skulle have noget #metoo med hjem fra festivalerne:






Angiv nummer, str og evt. farve plus navn og adresse på denne mail. 

Ups! Må ikke glemme den udødelige Farmand-T-shirt –– suveræn til første møde med det biologiske afkom, hvis eksistens du har opstøvet på Facebook eller ved hjælp af den russiske app, stalkerens bedste ven:




Okay, det var bare verdens værste joke. Farmand-T-shirten er IKKE på lager.

mandag den 4. december 2017

Foreningen Fars faktaresistente plade er gået i hak

Så er der igen fuldt knald på Foreningens orwellske propagandamaskine på alle webflader. Heldigvis er propagandaen blevet så grov og så skinger, at den egentlig bare burde overlades til at æde sig selv. 

Ikke mindst den tonedøve gentagelse af alt det kendte  –– og i bund og grund udemokratiske –– ordskvalder, her fx i slutningen af seneste svada til folketinget:


Foreningen, dvs. Jesper Lohse, er tilsyneladende så faktaresistent og så upåvirket af alle instansers afvisning af hans klager, at han simpelthen –– som altid –– bare siger det samme igen og igen og igen. Øvrige kommentarer herfra ville være gentagelser, så der henvises til tidligere blogindlæg samt til blogger og journalist Chris Albans seneste:



Tilbage er der kun at notere sig, at den stort anlagte jubi-performance på Christiansborg floppede fælt:

• Bortset fra Pernille Bendixen, som på grund af sin værtsrolle ikke kunne trække sig, trak de annoncerede politikere sig fra festen.
• Harvard T.H. Chan School, som skulle validere  foreningens helt uvidenskabelige Survey Monkey-undersøgelser, viste sig at være en ganske ung Ph.D.-studerende, der på ingen måde repræsenterede Harvard Chan.
• Ikke et eneste medie dækkede den højtbelagte event, og salen var ifølge tre tilstedeværende kun halvt fuld.


Foreningen Fars 40-årsjubilæum, første kapitel: ordstyreren
Foreningen Fars 40-årsjubilæum, andet kapitel: det demokratiske underskud
 

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, tredje kapitel: SurveyMonkey

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, fjerde kapitel: Find Holger 

En af disse tilstedeværende har lagt denne video op. De første 5 minutter er ganske underholdende, thi her fortælles, hvordan stadig flere udenlandske forskere får adgang til foreningens “gode data”. 

Velbekomme!

lørdag den 2. december 2017

Amalie Szigethys historie er helt sædvanlig og understøtter Grevios kritik

I går ramte Amalie Szigethys historie aviserne, en alt for sædvanlig historie om en voldelig misbrugende mand med patologiske kendetegn, der får statens hjælp til at torpedere mor og barns liv med et faux-ønske om samvær, der alene handler om at få og bibeholde kontrollen med morens liv under dække af barnets bedste.

Jeg risikerer fængsel

Måtte Amalies historie blive bredt kendt, ikke som Amalies historie, men som kendisillustrationen på de faktiske forhold i skilsmisseindustrien i en mere læse-let version end Europarådet, Grevios,  seneste bandbulle over Danmarks skilsmissepraksis.

Problemerne med Grevios rapport er skitseret i dagens matriarkatsklumme, Danske kvinder og børn er slet ikke godt nok beskyttet mod voldelige mænd.

Amalies beskyldninger mod barnets far modtager denne selvfølgelig ikke stiltiende, men tager til genmæle i Ekstra Bladet, Amalie lyver og jeg har meldt hende til politiet.

I forbindelse med denne blogs katalogisering af den Flæbende Far, hvor der her hersker tvivl om, hvorvidt disse lyver eller laver deres egen virkelighed, er Amalie slet ikke i tvivl:

“Han tror selv på de ting, han siger. Han er fantast. Det er en af de ting, han fejler, siger Amalie Szigethy,” til Ekstra Bladet.

tirsdag den 28. november 2017

Far i fælden igen

Så er endnu en far gået ud i fuld Facebook-offentlighed på sin pivåbne profil samt med læserbrev og informationer til alle medier og politikere. Også denne gang er der er tale om en særdeles forvrænget fremstilling, der står i skærende kontrast til de forhold, som hans ekskone beskriver andetsteds på denne blog, men anonymt.

Som i alle tidligere “Flæbende Far“-sager er der grund til at undre sig over denne særlige fartype. Denne undren samler sig om spørgsmålet: Lyver han ganske enkelt, eller har han lavet sin egen virkelighed? 

Christian Hornhof
"Martin V" 
Jesper Simonsen
Morderen J.J. 
Jan Nielsen 
Hasse Jensen & Martin 1


Denne blog samler på disse historier alene for at dokumentere et udbredt patologisk problem hos et segment af fædre, der uden at se sig tilbage fortæller løs, oftest som her under eget navn –– her til overflod med nævnelse af den formastelige ekskones fornavn –– uden tanke for, hvordan dette i fremtiden vil påvirke børnene. 

I dette tilfælde sker det øjensynlig også uden tanke for, at uberettiget videregivelse af private oplysninger, herunder interne familieforhold og private stridigheder, er omfattet af Straffelovens § 264 d. Ved hjælp af en helt enkel Google-søgning tog det under 5 minutter at finde frem til vedkommendes ekskones fulde navn.

Farens fremstilling er nedenfor gengivet i hele sin kvalmende, patos- og gentagelsesfyldte helhed. Her skildres denne ekskone som psykisk syg, løgnagtig, besidderisk og så stærkt manipulerende, at en hel børneindustri danser efter hendes pibe,  mens han, den egentlige uskyld, sidder misforstået tilbage med alle sine grandiose selvforestillinger. 

Historierne fra denne fædretype er vigtige at anholde, ikke mindst fordi de er medvirkende til den vedvarende udbredelse af allerede cementerede og skadelige skilsmisse- og mødremyter, som altid bevidnet af en læsersympati, som er total, og som hver gang udviser en beredvillighed til kritikløst at tro den ensidige fremstilling. 

Værst er kvinders instinktive mistro til kvinder:


   
Bare rolig: Fædrene klør faktisk på alle de løgne, de overhovedet kan komme i tanker om, og de gør det i fuld offentlighed.

Men værsgo til dem, der gider læse hele denne faderfremstilling, her gengivet ord til andet som skrevet på Facebook –– halvanden gang længere end et longread som Politikens kronik:


Det er altid skønt at kunne gå hjem fra arbejde og have reddet nogen. Det skal jeg som erfaren læge være den første til at berette om. Det er særligt fantastisk når, man har reddet små børn og kvinder. Det giver en fantastisk glæde og mening. Tja måske er det lidt afhængighedsskabende.
 

Det går bare rigtig skidt, når man er så optaget af den følelse, at man man opfinder voldelige mænd, som man så kan redde kvinder og børn fra. Jeg er falskt, uden grundlag blevet gjort til en sådan voldelig mand, som man kan glæde sig over at redde børn og kvinder fra. Mine børns mor er blevet gjort til et angst menneske, der skal reddes fra mig.
Der er ingen forskel, på den behandling jeg får, og den måde hvorpå man under inkvisitionen dømte uskyldige som trolde, hekse og vantro til bålet og samtidig indprentede, i dem omkring bålene (i dette tilfælde mor og børn) at hekse, trolde og vantro var virkelige. Man skabte dengang og nu angst i disse omkringstående. Metoden er den samme idag. Socialrådgiveren i kommunen ved med sig selv, at den tiltalte (jeg) er skyldig og tolker alle undersøgelser således. Man udbeder sig undersøgelser, men afventer ikke svarene på dem før man handler på, at de nok kommer ud, med det forventede resultat om den ”skyldige” far. Dette får i fredags den 24. november en socialrådgiver i Ålborg kommune til at træde ud over sine kompetencer uden ordentlig baggrund og eskalere problemstillingerne i en skilsmisse, således at mor med magt tilbageholder tre børn; en lille søster og to brødre på hhv. 3½, 5 og 7 år fra samvær med en uskyldig far, som har retten til samværet. Et samvær der er fastsat af statsforvaltningen. Til magtanvendelsen beder mor endda om hjælp af børnenes skole og børnehave, som giver hjælpen til mor, og dermed har valgt side i, hvad der nu er en konflikt med magtanvendelse. Skole og børnehave er således ikke længere et neutralt sted for børnene at være.
Hvad skete der.
Jeg henter i fredags, sammen med en god ven fredeligt mine to mindste: min lille pige på 3½ og min mellemste søn på 5 år. Jeg henter dem som jeg plejer om fredagen i henhold til samværsordning fastsat af statsforvaltningen. Børnene er som altid glade over at se mig, men har til min forundring været i tvivl, om jeg kom, som jeg ellers lovede dem 12 dage tidligere på vores sidste samvær, og som jeg altid gør. (Det viser sig at mor havde sagt til dem at jeg ikke kom som lovet). Børnehavens leder som jeg i 1½ uge havde forsøgt at få en samtale med, hvilket han havde afvist ville mod sædvane pludselig snakke. Jeg afviste dette, da vi skulle hen og hente storebror og hjem og holde hans 7 års fødselsdag, som lovet 12 dage tidligere.
Vi kører så hen og henter storebror i skolen. Det er det store frikvarter og Johannes er ude i skoleskoven, som han plejer. Vi skynder os hen til bilen, men før vi når bilen, møder vi min ven, som Johannes er glad for at se. Han har meget dårlige nyheder. Han fortæller at mor er kommet og har taget de to mindre børn vi allerede havde hentet. Hun rev dem ud af bilen uden forklaring til dem eller ham og er forsvundet med dem. Min ven kunne intet gøre, fortæller han. Vi går alle hen til bilen. Der står mor sammen med tre voksne fra skolen, mine to andre børn ér borte. Jeg er forfærdet. De omkranser mig og bilen, så jeg ikke kan komme ind i den med min fødselar. Jeg råber, at de voksne fra skolen skal ringe til politiet, men det nægter de. Jeg er bestyrtet over at jeg mangler mine to mindste børn som sad i bilen. Jeg tager min dejlige 7 årige fødselar i favnen og presser mig ind i bilen med min søn i favnen, hvor hans store NINJAGO LEGOborgsfødselsdagsgave, som han har ønsket sig ligger og venter på ham. Der sidder vi så igen i bilen, hvor vi sammen har kørt så mange timer til og fra samvær 2½ time hver vej hver gang. Det var gode timer, hvor vi sad tæt og snakkede. Der ligger også stadig to andre gaver til de to mindste i bilen, som jeg ikke nåede at give dem, før de mindste børn blev taget væk fra mig. En pædagog forsøger så at hive min 7 årige dreng ud af den anden sidedør i bilen. Mor forsøger at hive ham hen over mig og ud i min side af bilen. Foran sidder min ven, som skulle køre og som havde mistet mine to mindre børn. Pædagogen og mor forhindrer os i at lukke bildørene. De andre står, så vi ikke kan køre ud uden at køre dem ned. Vi er håbløst fanget inde i den velkendte bil. Johannes Græder. Hans øjne er rødsprængte, han kan ikke sige noget. Vi er lammet sammen. Mor gentager hvad hun har sagt til min dreng til mig. Du er syg i hovedet. Mor råber, der er en kidnapning i gang (på min (fars) af statforvaltningen fastsatte samværsdag). De voksne er alle fast besluttet på, at jeg ikke får min søn med hjem. Jeg opgiver at hente ham. Straks vil de tage den grædende store dejlige dreng ud af min favn, men jeg knuger ham ind til mig. Min gode ven siger ”vent”! til de voksne. Så lukker verden sig om min søn og mig og vi glemmer alle andre. Han kigger i mine øjne og jeg kikker i hans grædende rødsprænge øjne. Mor maser sin telefon ind i mellem os for videretransmittere, hvad jeg siger. Jeg knuger min søn til mig og ved, at jeg snart må slippe. Så siger jeg det jeg altid siger, når vi skilles, Jeg elsker dig for evigt, jeg elsker dig af hele mit hjerte. Jeg gentager det til han falder til ro og græder mindre. Pædagogen hiver i hans arm. Da han falder til ro, giver jeg ham hans gave og giver de to gaver, til de mindste til de voksne og lader pædagogen, som hele tiden holder i ham tage ham. De voksne vil ikke tage gaverne med, men jeg insisterer. Mit hjerte hamrer. Det er fjerde gang jeg ikke har kunnet få børnene, men første gang mor har anvendt magt. Jeg savner dem allerede. Min hjerne kværner, min ven tilbyder at køre, men jeg er nødt til at føre bilen. Jeg er nød til at mærke bilen og se vejen. Jeg kan ikke holde ud at se på de tomme barnestole. Vi skulle have været hjem og holde fødselsdagsfest. Vi skulle have haft familie behandling. Jeg skal aflyse det, jeg skal køre bilen, jeg skal… Jeg græder, tårerne….. Jeg lader min ven køre. På vejen hjem ringer politiet. Vil du lade dig afhøre af os spørger de? Ja svarer jeg. Jeg havde bedt personalet i skolen om at ringe til jer, men det ville de ikke. Hvordan er I kommet ind i billedet? Skolen har ringet til os! ”De sagde det var voldsomt”. Vi har først været henne og tale med børnenes mor og vil nu gerne høre din side af historien….
Vil nogen se til, at alle udsagn i denne sag granskes. At alle anklager, som ikke kan valideres afvises. Vil nogen give mine børn og mig en ordentlig rettergang i stedet for forsøgsbehandling. Er der en advokat der vil støtte og føre min sag? Vil politikerne give, at offentligheden, som er mine børns og mit eneste værn i dette overgreb mod os, adgang til de kommende møder i retten og Landsretten. Det er jeg blevet nægtet frem til nu.

Baggrund
Mor anvender egne problemer i hendes samspil med vores tre dejlige børn, afvisning af samarbejde og konflikt til at ophæve børnenes samvær med mig, far, og indskrænke min forældremyndighed. Hun anvender at påvirke og udtale sig gennem privatpraktiserende læger, pædagoger, socialrådgivere og selvbetalte psykologer. Disse underbygger altid mors angst og forstærker den, så mor bliver mere angst. Mor bruger meget tid på at tale med og skrive med kvinder, der har været udsat for vold og skade af mænd. Hun spejler sig i deres oplevelser.
Vores sag indeholder tusindvis af akter og koster alle tusindvis af kroner og megen tid.
Sagen kort:
Efteråret 2015. Vores mindste pige er 1½ år gammel. Mor skal til at starte arbejde efter 1½ års barsel. Det har hun ikke lyst til. Hun er ikke screenet for fødselsdepression. Vi bliver skilt med velfungerende frivillige aftaler om at være hinandens barnepiger (bilag 46), bodeling, bopæl, samvær og børnebidrag og forældremyndighed.
Jeg ansøger statsforvaltningen om ændring af samvær fra en 4/10 til en 7/7 ordning. Samværsordningen udvides så i statsforvaltningen fra 4/10 til 5/9. Mor ønsker så alt samvær med mig ophævet og tager derfor på krisecenter og anklager mig for fysisk og psykisk vold. Siden da har hun spejlet sig i kvinder fra krisecentre. Hun er angst for at jeg skal skade vores børn. Volden og skaden påstår mor har pågået under hele ægteskabet og under den frivillige samværsordning. Anklagen om vold og skade bringes også via egen læge og egen psykolog, som hun går til samme dag for at få udtalelser fra dem. Udtalelserne beskriver mors anklager. Anklagen er ubegrundet, udokumenteret og forkert. Anklagen om vold bekræftes ikke af krisecentret, som sender mor hjem tre gange. Under den påståede vold tog mor en hf. eksamen og læste til Organist, hvilket ikke vidner om problemer i hjemmet. Under den påståede vold trivedes børnene, også ifølge udtalelser fint, hvilket afkræfter anklagen om vold fuldstændigt.
Mors tur på krisecenter skulle af hende bruges til at underbygge, at jeg var voldelig, så hun kunne få børnene. Det lykkes ikke, til gengæld har hun lige siden, hun var sammen med kvinder fra krisecenteret set sig selv, som værende lige som de voldsramte, hun mødte på krisecenteret. Hun er ikke voldsramt, men opfatter sig sådan. Dem hun møder i kommunen underbygger hendes angst og forstærker den. Hendes angst påvirker børnene, når hun er sammen med dem, men den falder af igen, når de er sammen med mig, så lyser de straks op. Jeg taler altid pænt om mor.
Mit samvær med børnene er meget omfattende sammenlignet med de falske anklager, der er rejst imod mig. Samværet med mig er flere gange velundersøgt og vist at gavne børnene. Udtalelser fra institutioner om børnene er bedst i perioder, hvor de har samvær med far. Særligt er udtalelserne om børnene gode i starten af skilsmissen, hvor de ifølge mor har levet sammen med en voldelig, skadelig far i 5 år. Hvilket er forkert. Efter pauser eller begrænsningerne i samværet med mig er udtalelserne fra institutioner om børnene mindre gode. I forbindelse med samværspause mellem min store søn og mig, måtte min store søn gå et skoleår om. Før samværspausen var der fine udtalelser om ham.
Jeg, far er meget ressourcestærk, fysisk og psykisk rask, intellektuelt på højt niveau og med stort overskud. Jeg, far har et meget solidt netværk, og en sund opvækst, ungdom og voksenliv.
Jeg har på et år skaffet mig nyt arbejde og ny bolig med plads til børnene tæt på børnene, således at deleordning er realistisk mht. afstand. Jeg har tilbagevist alle beskyldninger mod mig. Jeg står alene med al den gæld, som mor og jeg har stiftet i vores ægteskab svt. ca. 4,3 million. Jeg har betalt over 200.000 i børnebidrag på to år og betaler fortsat frivilligt hver måned over 7.500 kr. i børnebidrag til mor.
Når børnene er hos mig, far, hygger vi os i deres store barndomshjem, som er en lille gård. Vi har alle egne værelser og masser af fællesplads, legetøj, heste, køer, katte, hund, traktor, ATV og masser af udhuse og marker. Børnene er trygge og glade hos mig. Vi passer dyrene, besøger naboerne, er sammen med farmor, flyver med drager, tager i LEGO-land, svømmehal og til stranden og i fiskeriets hus og fanger fisk. Vi rider på deres pony, går på line, kravler i træer, laver bål, laver mad, dessert og smører madpakker. Vi bygger LEGO og spiller spil og øver skolefag. Der er ikke problemer i samværet med mig. Børnenes reaktioner kan og skal fuldt ud forklares ved, at de flere gange er blevet frataget en fuldstændig velfungerende far, som de elsker, og som elsker dem. En far, som de fejlagtigt bliver fortalt, er dårlig, og farlig på trods af at, de selv ved og kan mærke det modsatte. Jeg er en fantastisk far som prioriterer børnene og er nærværende sammen med dem. De er også frataget deres farmor, som de elsker og er meget sammen med når de ikke holdes væk. Farmor er af mor blevet forbudt at deltage i bedsteforældredage i børnehaven.
Mor, Sara har gentagne gange gjort det klart at hun ønsker al bopæl, al forældremyndighed og al fast samvær. Hun ønsker at eliminere samværet med far eller gøre det observeret og under hendes betingelser.
Midlet er konflikt , manglende samarbejde og falske beskyldninger oftest viderebragt via behandlere.
Kommune, institution, skole, Statsforvaltning og Retten spilles ud imod hinanden således at mors og børnenes behandling og behandlingspapirer fra kommunen i Statsforvaltningen og retten udnyttes til at begrænse fars samvær og myndighed. Begrænsningerne i samværet og myndigheden anvendes i kommunen, skole og institution til at understrege at far er traumatiserende, voldelig og farlig. Hvilket er forkert. Det er falske beskyldninger.
Jeg, far ønsker ligelig fordeling af samvær og forældremyndighed, samarbejde, fred og trivsel for børnene. Såfremt en ligelig deleordning ikke kan realiseres har jeg ressourcer, lyst og overskud til at have børnene alene/mest. Jeg kan og vil samarbejde med mor om samvær og familieterapi.
Alle undersøgelser af interaktion mellem børn og forældre er udført under skæv fordeling af samvær i mors favør. At, der ikke er en deleordning medens undersøgelserne pågår, skyldes mors falske anklager mod mig og tilbageholdelse af børnene fra samvær med far på trods af aftaler herom. Mor har nu fire gange tilbageholdt børnene fra aftalt/fastsat samvær. Jeg har nu børnene tre døgn hver anden weekend og hver anden hele ferie. Alle, også professionelle som har set far og børn sammen udtaler sig positivt om far. I oktober 2016 flytter mor 2 ½ times kørsel væk med børnene til Ålborg kommune. Ålborg kommune bemærker den 6. januar 2017 at: mor er velorienteret i det kommunale system, velformuleret, kalkulerende. De skriver, citat: >>Hun virker til at forsøge at skabe en alliance med Familiegruppe Nord<< (bilag 44).
Frivilligt, men efter krav fra mor modtager jeg familiebehandling i 1½ time om måneden. Det gør jeg med det formål at dæmpe mors angst for børnenes samvær med mig. Der er bestilt en udtalelse vedrørende denne behandling, som er på vej til Ålborg kommune. Jeg nyder det iværksatte samarbejdet med familiebehandlerne.
Efter ønske og pres fra sig selv (bilag 42) modtager mor nu behandling på Ålborg kommunes institution Bisgården, hvor jeg trods anmodning ikke må medvirke. Hun benytter arbejdet der til at ophæve børnenes samvær med mig. Mor har oplyst mig, at det er en institution til behandling af kvinder og børn med voldelige mænd og fædre. Hun og børnene er tilknyttet en ung psykolog og pædagog. Behandlerne har kun set mor og børn sammen, aldrig mig. Bisgårdens udtalelser og arbejde gøres udelukkende i lyset af mors udtalelser. Arbejdet viser store problemer hos børnene når de er hos mor. På samme dato 25/9 fremsender en pædagog fra Bisgården tre underretninger til Ålborg kommune, som mor og hendes egen private psykolog anvender til at ansøge om øjeblikkeligt ophør af al fast samvær via sin nye kommune (Ålborg), via ankestyrelsen og i statsforvaltningen. Det lykkes ikke at få samværet ophævet, men sagen genoptages i statsforvaltningen og der opstartes nye undersøgelser. Det lykkes mig efter mange datoforslag, at få et møde i stand med kommunen om deres indsats og om udtalelserne. Mødet skal holdes nu om to dage på tirsdag den 28. november.
Mor og hendes betalte coach og psykolog vejleder den 31. oktober kommunes socialrådgiver i hvordan udtalelser skal skrives, for at få statsforvaltningen til at ophæve samværet øjeblikkeligt. De vejleder kommunen I at udtalelserne fra kommunen til statsforvaltningen skal, citat >> friholder dig (mor) for ansvar for børnenes reaktioner<< (bilag 47). Den 17. november beder kommunen så statsforvaltningen om at ophæve børnenes samvær med far. Det gør statsforvaltningen ikke. I onsdags den 22. november prøver man så igen med nye underretninger. Samme pædagog fra Bisgården sender så tre nye underretninger, der denne gang i ordlyden friholder mor for ansvar. Indholdet er ellers uændret men sværhedsgraden er skruet op. For den opmærksomme læser fremgår det dog, at børnene lider hos mor, men at dette bliver mindre slemt lige før de skal tilbage til mig. For den opmærksomme læser, er det altså klart, at far har en god indvirkning, og at børnene er bedre når de ved, at de snart skal se far igen.
Sådan opfatter kommunens socialrådgiver det ikke. Hun ved jo på forhånd at problemet er far.
Pågældende, af mor vejledte, socialrådgiver foreslår så i torsdags, kun 20 timer før planlagt fast samvær med mig, at vi øjeblikkeligt og fremover ”frivilligt” nedsætter det fastsatte samvær med mig fra tre døgn til tre timer under observation. For som hun skriver, citat: >> for at se, om det kan nedbringe reaktionerne hos børnene<<. Det er altså et forsøg. Hendes forslag kommer fire dage før planlagt møde med mig, hvor vi kunne have talt om det i ro og mag. Socialrådgiveren nægter igen at mødes med mig tidligere end det.
Socialrådgiveren ringer begejstret og engageret til mig og fortæller om sin plan, som jeg ”frivilligt” skal tilslutte mig, ellers vil hun foreslå samværet ophævet, trods statsforfatningens udtalelse. Socialrådgiverens plan tager ikke hensyn til, at der under samværet denne weekend er planlagt fødselsdag for den ældste dreng (festen foreslås afkortet) og tager ikke hensyn til, at det afbryder den planlagte familiebehandling hos mig, som skal undersøge mig og berolige mor. Socialrådgiveren er fuldstændig upåvirket af, at hendes forslag er forkert, påvirker retssagen og at børn har brug for deres far, som ikke er voldelig og som gavner dem.
De i underretningerne fra Bisgården beskrevne problemer hos børnene forekommer ikke hos far, men hos mor og i samværet med hende. Problemerne skyldes ikke forhold hos far eller samværet med far. Børnene reagerer voldsomt hos mor. Deres reaktioner er voldsomst lige, når de har været hos mig (ligesom andre skilsmissebørn), men mindre på dagen, hvor de ved at de igen skal se far. Børnene er kede af at skulle væk fra far. Der er intet holdepunkt for, at børnenes reaktion skulle skyldes mig eller forhold hos mig. Der er udbedt en udtalelse fra familiebehandlingen i Herning hos far om børnenes tid hos far, som er på vej ind, men man har ikke (trods opfordring) villet afvente resultatet heraf. Der er ingen holdepunkter for, at denne udtalelse skulle vise andet, end at børnene har det godt hos far.

Mor søger al børnenes samvær med far suspenderet under en nu pågående retssag om bopæl og forældremyndighed (bilag 43 og 45). Udfaldet af denne retssag vil blive påvirket betragteligt i mors favør såfremt samværet fastsættes som andet end en 7/7 deleordning.
Betragtning:
Det er almindelig kendt at det er særdeles svært for en far at bevise, at han ikke er psykisk og fysik voldelig i det nuværende danske system. Statsforvaltningen skriver at en 7/7 ordning ”forudsætter en højere grad af samarbejde og kommunikation”.
Den betragtning, der er lagt fra statsforvaltningens side, er at det er konflikt og samarbejdsproblemer, der forhindrer en deleordning. Det er ikke forhold hos far. Jeg, far er flere gange bevist at være en god far, som gavner mine børn.
Jeg er villig til at samarbejde på alle områder og søger dette aktivt. Jeg rummer og neddrosler alle konflikter. Konfliktniveauet og samarbejdsproblemer er ensidigt opretholdt af mor med begrænsning af samværet med mig til følge. Konflikten og mors frygt katalyseres og opskaleres af kommunen.
Hvis jeg havde været en slave i Amerikas sydstater under slavetiden der, og havde fået børn med plantageegerens datter, ville mine chancer der for at se mine børn være de samme, som de er i dagens Danmark. I dag er jeg som en velfungerende far den underlegne.

far under falsk anklage