"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

lørdag den 19. marts 2016

Kritikken mod Institut for Menneskerettigheder fortsætter

Dag 3 efter FN's Kvindekomités spektakulære kritik af Danmark er der stadig ikke så meget som ét stk pressedækning at finde i dagens aviser. Anderledes ser det naturligvis ud i den østrigske presse, hvor sagen tog to forsider i går:





Det er ganske betegnende for det mediebillede, hvorunder tre sendeflader d. 12. marts 2015 gik sammen om at bruge over 60 timers sendetid på i samarbejde med Foreningen Far at desavouere familieretsadvokater, der forsvarer mødre. Dét vender vi tilbage til snarest her på siden.

Til gengæld blander flere stemmer sig nu i kritikken af Institut for Menneskerettigheder.

Bodil Neujahr, leder af Bopam, en forening, der hjælper alkoholikerbørn, skriver i dag på direktøren for Institut for Menneskerettigheders Facebook-side:

Du, Jonas Christoffersen, skulle nøjes med at forholde dig til menneskerettighederne i stedet for at gå i kødet på FN's Kvindekomité. Er det ikke dér dit speciale og dit ansvar ligger?
 

Dette er IKKE uvildigt, Jonas, og det er IKKE ordentligt.
En grim børnesag, som er blevet hængt ud på tv i bedste underholdningsstil, og som forfordeler en af forældrene, er jo ikke at belyse sagen faktuelt og sobert.

Jeg har kontaktet dig flere gange angående udsatte børn i Danmark og har modtaget undvigende svar plus en lang forklaring -- uden indhold af betydning.
Hvad skal vi med institutioner, som bliver en del af systemerne i stedet for at skille sig ud til gavn for især børnene? Der sker så ufatteligt mange fejl i børnesager hos kommunernes som får fatale konsekvenser for sårbare børn. Har du udtalt dig om dette?

Forældreansvarsloven øver overgreb på børn, fordi loven forvaltes som forældrenes ret til børnene. Også voldelige forældre, forældre med misbrugsproblematikker og stalkere får bopæl, samvær osv. med deres børn.
Jeg er ligeglad med køn, hvis blot børnene trives, og jeg er chokeret over, at netop du udtaler dig som du gør, mens du undlader at komme børn i Danmark til undsætning.


Nanna Gersov, stifter af Foreningen Mor siger:

Et af Institut for Menneskerettigheders indsatsområder er at arbejde for mere kontakt imellem straffelovsovertrædere i fængsel og deres børn. Man kan så diskutere, om det er den kriminelle eller barnet, som har mest fordel af dette.
Dette er fra deres hjemmeside:
 

Det følger blandt andet af Børnekonventionen, at alle børn har ret til regelmæssig og personlig kontakt med begge deres forældre – også når deres mor eller far sidder i fængsel.
Danske fængsler og arresthuse har imidlertid ikke været indrettet til besøg af børn.
Derfor har vi i samarbejde med Kriminalforsorgen undersøgt, hvordan man kan skabe bedre vilkår for, at børn kan opretholde kontakten til en fængslet forælder. På baggrund af arbejdet overvejer Kriminalforsorgen flere initiativer – blandt andet er der indført såkaldte børneansvarlige i danske fængsler.


Sidsel Jensdatter Lyster fornyer i dag også kritikken mod Institut for Menneskerettigheder:

Vi skal have stoppet Institut for Menneskerettigheders helt utilstedelige samarbejde med fædrerettighedsbevægelsen. Det er ikke "ligestilling" at hjælpe mænd, som er anklaget for psykisk vold og terror af deres ekskoner. Vi skal have Institut for Menneskerettigheder på banen som aktør i sager om udsatte børn og voldsramte forældre, som ikke kan beskytte børnene. Det er utilstedeligt at forældre ikke bliver undersøgt i forældremyndigheds- og samværssager - herunder at der ikke har været lavet en grundig psykiatrisk eller neuropsykologisk udredning af begge forældrene. Og det er utilstedeligt at fængsle forældre og fratage dem børnene, når de forlader en psykisk terroriserende ekspartner.


Ifølge Jesper Lohses egen LinkedIn-profil sidder han på Advisory board hos Institut for Menneskerettigheder.   

2 kommentarer:

  1. Hvornår kan vi få normale tilstande på børneområdet i Danmark, det er bare så sørgeligt, at ingen medier beskæftiger sig med denne uretfærdighed der foregår, kun hvis det er igennem FF. Hvad skal vi dog med en Socialminister, heldigvis har vi nu også fået Chris Alban på banen, det er rigtig godt, vi trænger bare til at få flere med, så vi kan standse de overgreb der sker på forældre og især børn.
    Er der en måde, vi kan skaffe et medie, der vil støtte op om, at få afdækket det svineri der sker mod børn. Susanne Staun, som har været en uundværlig stor hjælp,har virkelig gjort et kæmpe arbejde for mødrene, ved at afdække hvad det i grunden handler om,det er ligesom om, desværre trænger vi også til et medie, som f.eks. god aften Danmark eller et anden populært debatprogram. Måske en film lavet efter Susannes Stauns bog, Mareridtet.!!!! Jeg ville virkelig gerne vide, hvad det er, der holder politikerne tilbage, for at hjælpe de mange ulykkelige børn, som de selv er skyld i, findes.!!!!!!!!!!

    SvarSlet
  2. Du skal være lidt tålmodig. Der er mange med, og de arbejder på højtryk, men de har ikke alle brug for at være synlige ;-)

    SvarSlet