"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

fredag den 5. august 2016

Først den ene, så den anden, så den tredje ... hvor mange gange skal det siges?

EU-Parlamentets Udvalg for Andragender har klaget til og over regeringen over mødres bekomst i Danmark. FN’s CEDAW-komité har gjort det samme. Nu påpeger Women’s Coalition og søsterorganisationen Safe Kids International, at der er tale om et internationalt fænomen af undertrykkelse og menneskerettighedskrænkelse af mødre, men fremhæver Danmark som værende lovgivningsmæssigt på vildspor.


  
Her følger en forkortet oversættelse af petitionen, der blev sendt til FN Kommissionen for Kvinders Status med henblik på videresendelse til FN's Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC), et af de seks hovedorganer i De Forenede Nationer.

Formålet er at bringe FN-systemet til at forstå det udbredte mønster af menneskerettighedskrænkelser, der gør, at kvinder mister deres børn og bliver ude af stand til at beskytte dem. Der ønskes via FN’s generalsekretær Ban Ki-moon og undergeneralsekretær og eksekutivdirektør for UN Women,  Phumzile Mlambo-Ncgucak, officiel anerkendelse heraf. Tillige ønskes, at der nedsættes en undersøgelseskomité, der kan formulere en politik og udvikle strategier for at bringe  den udbredte diskrimination og undertrykkelse af kvinder til ophør.


SAGSSYNOPSIS 
Nu, hvor kvinder i den højtudviklede del af verden er blevet økonomisk uafhængige og kan lade sig separere og skille fra mænd uden at ende som posedamer eller dø af det, er de for første gang i historien havnet i den sårbare situation, hvor de risikerer at miste deres børn til en mand, hvis han – uanset af hvilken grund – beslutter, at han vil have børnene.  De færreste kvinder ved, at kvindebevægelsen i 70’erne ikke gjorde arbejdet helt færdigt.  Mænd kan i dag – og har alt for ofte held til at – bruge “deres børn” til at udøve kontrol over “deres” kvinder, som enten har forladt dem, eller som ikke levede op til deres standarder til en kvinde eller en partner. Kvinder, som  lider under den vildfarelse, at deres rettigheder og ligestilling er sikret, bliver chokerede, når de opdager, den ene efter den anden, at de miskrediteres, degraderes og fratages enhver indflydelse og til overflod, at de ødelægges både følelsesmæssigt og økonomisk, når de langsomt frarøves deres børn.
Verden over implementeres et systematisk og metodisk mønster, som muliggør dette tyveri af børn fra gode mødre: politiets, sagsbehandlernes og retternes elendige sagsudredning eller evalueringer; partiske indstillinger og anbefalinger fra beskikkede advokater og psykologer; tilsidesættelse eller hemmeligholdelse af beviser på, at faren ikke har forældreevne, er voldelig eller handler ud fra hævn- eller økonomiske motiver; fejlagtige retslige opfattelser om kvinder som værende løgnagtige, fremmedgørende, mentalt belastede eller følelsesmæssigt  krænkende; brugen af disse prædikater til at fratage mødre forældremyndigheden og give den til faren; mødre, der bringes til tavshed med trusler om permanent at blive afskåret fra at se deres børn og/eller med trusler om fængsel for “foragt”. Børn, der bringes til tavshed ved hjælp af sofistikerede former for psykisk tvang, der udføres af psykologer tilknyttet retterne. Ofte ender det med, at mødre følelsesmæssigt, psykisk, socialt og økonomisk ødelægges.




Selvom familiesager i retterne er stedet, hvor denne organiserede vedligeholdelse af faderens suveræne privilegier sættes i scene, er sagsbehandlere, politi, strafferetssystemet, advokater, læger og psykiatere/psykologer ofte medskyldige.

Når man gennemgår de tusindvis af sager verden over, ser man, at de følger det samme mønster –  at den grundlæggende drivkraft, der fratager kvinder deres menneskeret til at beholde og beskytte deres børn, er en, der søger at opretholde patriarkatet. På intet tidspunkt i historien har kvinder nogensinde haft den lovfæstede ret til forældremyndighed eller kontrol med deres børn, som dr.  Phyllis Chesler dokumenterer i sin bog, “Mothers on Trial”. Først efter ‘70’erne har kvinder haft tilstrækkelig indflydelse til at udfordre dette historiske mandlige privilegium, i det mindste i den højtudviklede del af verden. Og når de så utilsigtet prøver at udfordre dette privilegium – ved hele tiden at forsøge at beholde eller beskytte deres børn – så slagtes de af et mandligt systemvælde, der har til opgave at bevare fædres overherredømme.

Selvom om hovedparten af de sager, hvor mødre aktivt forsvarer deres ret til at beholde deres børn, omhandler fysiske eller seksuelle overgreb (således også de, der deltager i denne petition til FN), mister utallige andre mødre forældremyndigheden til mænd, som simpelthen bare ønsker at slippe for at betale børnebidrag, ønsker at bibeholde kontrollen eller straffe de kvinder, der har forladt dem.  

  

Delt forældremyndighed og påbud om samarbejde, der er resultatet af et backlash mod kvinder, som har fået magten til at forlade en mand, har en stor andel af skylden, for så vidt angår mænds mulighed for at tage børnene fra mødrene. De fleste lande har en version af disse love og disse overordnede politiske dagsordener. I Danmark er  forældre på forhånd dømt til fælles forældremyndighed, og der er stiftet organisationer med det formål at få loven ophævet. Men selv uden sådanne love findes systemerne, der tillader krænkelser af kvinders ret til at beholde og beskytte deres børn.

RESEARCH & STATISTIK

Videnskabelig undersøgelser og statistik bekræfter, at når fædre tager en beslutning om, at de vil tage deres barn fra moderen, som har været den primære omsorgsperson, er de i langt størstedelen af tilfældene i stand til at gøre det, uanset om de har været den perifere i barnets liv, er misbrugere, er fysisk, seksuelt eller følelsesmæssigt voldelige, uanset om de simpelthen ønsker at slippe for at betale børnebidrag eller bare fordi de kan.  [Se Resources på www.SafeKidsInternational.org]

I en undersøgelse foretaget af dr. Daniel Saunders for det amerikanske justitsministerium blev patriarkalske normer korreleret med de resultater, som kvinderne i denne petition beskrev: 

“Patriarkalske normer korrelerer med alle fem holdninger til forældremyndighed – at vold ikke er en vigtig faktor i beslutninger om forældremyndighed og samvær; at ofrene kommer med falske anklager; at ofrene fremmedgør børnene; at ofrene ødelægger dem, når de modsætter sig delt forældremyndighed, og at fædre ikke kommer med falske anklager. Endnu vigtigere var det, at patriarkalske normer var relateret til samtlige fem praksisresultater – anbefaling af ene eller delt forældremyndighed til overgrebsmanden, uovervåget samvær, opfattelsen af ene eller delt forældremyndighed som værende i til barnets bedste, og opfattelsen af mægling som positiv.”

Endnu en undersøgelse fra det amerikanske justitsministerium udført af juraprofessor Joan Meiers er undervejs, men de foreløbige resultater bekræfter, at falske anklager og opfattelsen af kvinder som ”fremmedgørende” rutinemæssigt bruges for at fjerne børnene fra deres primære omsorgsgivere.  

KRÆNKELSER AF MENNESKE- OG BORGERRETTIGHEDER 
Den altoverskyggende krænkelse af både menneske- og borgerrettigheder, der gør, at kvinder mister
deres børn og er ude af stand til at beskytte dem, er kønsdiskrimination. Fordi de er kvinder, fratages både de og deres børn retssikkerhed, beskyttelse, frihed, sikkerhed, økonomisk sikkerhed, ytringsfrihed og friholdelse fra tortur og nedværdigende behandling. Disse rettigheder er nedfældet i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.

Lyder det bekendt? 

FN giver Marion Olivia Weilharter medhold.
EU-Parlamentet kritiserer dansk lovgivning og praksis. 


I mellemtiden venter vi spændt på resultaterne fra håndvasken i Social- og Indenrigsministeriet i CEDAW-afgørelsen fra marts i år.  


Gad vide, hvad Institut for Menneskerettigheder mener? Nå, nej, det ved vi allerede. Men gad så  vide, hvad Foreningen Far, Hvert 3. barn og disses progandamaskiner, DR og Radio24syv, siger til at få SPEJL på den myte, de lever af at udbrede? De siger ikke noget. De fortsætter bare. Lalala!

Om ikke længe fortæller vi herinde om faren, der kvalte sin otteårige datter. Vi ved godt, hvem han er. Det har et af de med denne blog affilerede kvikke hoveder for længst regnet ud. Men vi venter pænt, til vi er sikre på, at vi må nævne hans navn, og glæder os til at bringe hans opdateringer fra Foreningen Fars Facebookside, hvor han flittigt delte ud af sine privatlivserfaringer og fik stor opbakningComing up.

6 kommentarer:

  1. Ja man bliver rystet i sin grundvold .. igen og igen ... og igen.... hvordan kan det FÅ LOV at fortsætte ... Danmark er en skændsel ... en kvinde der arbejder i EU sagde forleden til mig; "Det er jo ikke hverken Afghanistan eller Saudi Arabien det her ... nej det er værre ... det er Danmark !!!"

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lad være med at være anonym, så sletter jeg!

      Slet
  3. Endnu en gang stort tak Susanne for at du afdækker og afmystificerer system Danmarks agenda med FAL, afslører hvordan det danske retssystem agerer i forældermyndigheds og samværssager. Du formår igen at pille lag for lag af og afsløre hvad hvor og hvorfor kvinder og børn behandles som skakbrikker i et spil skal, og hvordan mændene kan bevare kontrollen og styringen over kvinden, der har forladt dem gennem systemet.

    Med venlig hilsen
    Janni Christiansen

    SvarSlet
  4. En ekstra detalje er at retssystemet i dag undlader fuldstændig at tage hensyn til børnenes tarv ved at bruge 7-7 ordninger , hvor barnet skal være 7 dage hos den ene part og syv dage hos den anden. Især hvor der er problemer de voksne imellem er det problematisk. Børnene bliver usikre og nervøse. Jeg har eksempel på at faderen konsekvent taler dårligt om moderen til børnene. Beskylder moderen for at være alt fra løgnagtig til narkoman over for børnene. Skulle det være særlig sundt at være udsat for hver anden uge?7/7 ordningen er fuldstændig misforstået og tjener kun til formål at tækkes fædrene. Det er på tide at vågne op og få gjort op med 7/7 ordningen. Der ud over er man ikke grundige nok fra myndighedernes side når man skal "tildele" børnene, som en eller anden pakke, til den ene eller anden forælder. Børnene er i bedste fald blevet tingsliggjorte i det system vi har i dag, i værste fald bliver de brugt som våben mod den anden part, som den mand, jeg kender til, har sagt: jeg skal sørge for, at du får den værste skilsmisse, du kan forestille. Det er nu 10 år siden. Børnene bliver stadig brugt som våben. I dette tilfælde af faderen.

    SvarSlet
  5. Velkommen tilbage!
    Der er stadig stærkt brug for dig!

    SvarSlet